Hiv kan skille skidt fra kanel

Claus Nors er lidt træt af, at han udelukkende bliver konfronteret med de negative sider af livet som hiv-smittet:

”Hver eneste gang jeg læser om hiv, handler det om begrænsninger, aldrig om muligheder. Fokus er altid på problemer og på, hvad der er gået galt. Aldrig på, hvad der er gået godt, og hvad der kunne gøres endnu bedre.”

”Selvfølgelig skal vi vise virkeligheden, men jeg tror, at det forstærker det negative, at vi hele tiden fokuserer på netop det negative. Jeg savner modvægten – den er der aldrig nogen, der taler om.”

Åbenhed var en lettelse

Selv har Claus Nors været hiv-smittet siden 2012, og i månederne derefter fløj mange svære tanker gennem hovedet på ham. Heriblandt også spørgsmålet om, hvem der skulle vide det:

”Men jeg valgte meget hurtigt at være helt åben om det. Både på arbejdet og over for familien og resten af verden. Og åbenheden viste sig at være en stor lettelse. Man undgår sladder i miljøet – ’ham der, han er vist hiv-smittet!’ – og den slags.”

Claus Nors valgte også at være åben hiv-smittet over for sine dates.

”Da jeg fik at vide, at jeg var smittet, havde jeg ikke nogen kæreste, så jeg datede forskellige fyre. Og dem fortalte jeg selvfølgelig også, at jeg havde hiv. Reaktionerne var forskellige. Hos nogle blev det til en lynhurtig og klar afvisning, måske fordi vedkommende var bange eller ikke vidste ret meget om hiv. Og det var egentlig fint nok, for hvis han reagerer så kategorisk over for hiv på grund af uvidenhed, gør han det måske også i andre sammenhænge, tænker jeg. Og sådan skal min kæreste ikke være.”

Handler om tillid

”En anden gang mødte jeg en fyr, der reagerede med mistro, da jeg fortalte, at jeg var velbehandlet og derfor ikke kunne smitte ham: ’Hvordan kan jeg være sikker på, at du rent faktisk tager din medicin hver dag?’ blev der så spurgt. Jamen, hans mistænksomhed kan jeg da ikke bruge til noget som helst. Et parforhold handler helt basalt om tillid, og en fyr der er så åbenlyst mistroisk fra første sekund, i et så afgørende spørgsmål, har jeg ingen interesse i at date!”

”Hvis fyren derimod siger: ’Det ved jeg ikke ret meget om, men vi må jo finde ud af, hvordan vi griber det an, hen ad vejen’ – så kan han måske også håndtere andre og større problemer senere i livet på en konstruktiv måde. For mig siger hiv-spørgsmålet derfor noget ret centralt om folks generelle indstilling til livet.”

Drop offerrollen

For Claus Nors var det en stor omvæltning, at han blev smittet med hiv for fire år siden:

”Når man får at vide, at man er smittet med hiv, får de fleste nok en livskrise. Og det er ikke den sidste af slagsen, vi kommer til at opleve. Vi bliver fyret, vi bliver skilt, vi mister nogen, vi elsker – sådan er livet jo.”

”Men de kriser vi kommer igennem, bliver vi ofte stærkere af, hvis vi ellers bruger dem rigtigt. Vi vokser i modgang, får mere livserfaring, tror jeg. Derfor skal vi også bruge det, at vi er smittet med hiv, til noget positivt.”

”Bevidst eller ubevidst vælger vi som regel mellem rollen som offer eller kriger. Og der er måske lovlig mange, synes jeg, der vælger offerrollen. Jeg forstår det godt – jeg er selv i andre sammenhænge havnet der, men min erfaring er, at der meget sjældent kommer noget godt ud af den rolle. Men når vi hele tiden hører og læser om, hvor skrækkeligt et liv, hiv giver, så bliver vi jo forstærket, ja måske ligefrem fanget i den selvopfattelse. Og det er bare ikke min erfaring, at det er sådan!”

Et sorteringsredskab

– Men hvad er så det gode ved at være smittet med hiv?

”Hvis man vælger at være åben om sin hiv-status, så finder man ud af, hvem der er de rigtige venner og den ægte familie. Og måske mister man nogen på den konto, men så var de måske heller ikke værd at samle på. Præcis ligesom de dates og potentielle kærester, man møder. Og omvendt har jeg lært nye gode venner at kende igennem hiv-miljøet.”

”For mig er hiv et fantastisk sorteringsredskab til at skille skidt fra kanel. Også i forhold til mig selv. Hvis man vælger at opfatte sin hiv-situation som noget positivt, tror jeg, at man vil kunne udvikle sig på alle mulige områder. At man prøver at se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Og det behøver man ikke at være den stærke ener for at kunne. Men det er klart, at når man aldrig hører om andet end bedrøveligheder, så bliver virkeligheden også sådan.”

”Måske er det groft sagt, men jeg tror, at mange hiv-smittede, der klager, også er utilfredse med andet i livet. De tilfredse siger jo aldrig så meget. Derfor er det nødvendigt, at alle os, der dybest set har det godt nok med hiv, kommer ud af skabet. Vi skal ikke underspille problemerne, for de er der, men vi kan måske rykke ved det selv-stigma, der hedder, at hiv-smittede konsekvent bare har det så hårdt.”