The Julekalender som teater – Det æ bår dæjli’!

De Nattergales kult klassiker ’ The Julekalender ’ har ramt de skrå brædder og endt som en hyggelig hyldest til originalen.

I 1991 kom en julekalender til verden fyldt med skæve vendinger, satirisk formsprog, kæk musik og masser af humor.

The Julekalender blev med det samme et hit. Eftersigende skulle omkring et par millioner have set med det første år. Kan man selv huske kalenderen fra dengang, ja, så kan man nok godt erindre, hvor stor en landeplage den var. Siden har den været genudsendt et utal af gange på TV 2s kanaler. Den er blevet en ægte kultklassiker, med en stor fanskare. Sidenhen er der blevet indspillet både en norsk og finsk version. Der er skrevet en bog, lavet strikkeopskrifter og kulisserne fra kalenderen har de seneste år været på turne rundt på diverse museer og julemarkeder. I år kan de ses på Torrild Julemarked / Jul i Det Gamle Mejeri. Nu er turen så kommet til de skrå brædder med Herning Ny Teater som afsender.

Man trækker på smilebåndet

Det er et ganske hyggeligt nostalgi trip man kommer på. Det hele er så genkendeligt. Man klukker af grin, når alle de gode gamle vendinger, fyres af. Lige fra “Because you are the one with de biggest tænder and the grimmest tøj”, som kommer prompte fra Fritz, når Hansi brokker sig over, hvorfor det altid er ham, der skal udføre en opgave. ”Bob bob bob, ikk”, som er Nåsåeren Bennys svar på ja, stort set alt. “Ja, det´ bår dæjli’!” Olufs svar på lignende. Og ikke at forglemme “Oooooooluf, a’ står li’ her under æ mistelten”, Gertruds evige forsøg på at få et julekys af sin mand. Der er naturligvis mange flere. Kalenderen var spækket med dem. Ikke alle er dog med i teaterudgaven. Klart nok og tiden tillader heller ikke nær så mange gentagelser, som det er muligt i et længere format. Men vi får essensen.

De så lige så kendte og elskede sange skaber fornøjeligt kulør, og selvfølgelig kan man ikke lade være med at sidde og vippe lidt med.

Nisser og Nårsåer

Kender du ikke handlingen, så lad os kort tage den her.

Tre nisser, henholdsvis Fritz, Hansi og Günther står ved nissen Gammel Noks sygeleje. De bliver sendt på mission, de skal finde en nøgle til en spilledåse, hvis musik holder Gammel Nok i live. Nøglen befinder sig og skal hentes i en hemmelig hule, er sted ude på landet i Jylland. Efter en hård landing med deres fly, hvor dets propel går i stykker, finder de hulen. Nøglen bliver lokaliseret, men de kan ikke tage af sted før en ny propel er blevet snittet. Som naboer til hulen, bor kartoffelavlerparret Oluf og Gertrud Sand. En fremmed mand ved navn Benny dukker op. Han er i virkeligheden en Nåsåer, som er på jagt efter en stor bog, som nisserne er i besiddelse af. Og herfra udvikler historien sig.

Nisserne kører derudaf på det til kalenderen opfundne sprog “nisse-engelsk”. En god gang jysk blandt med gebrokkent engelsk. Kartoffelavlerparret trisser rundt i deres egen lille verden og Benny laver mest af alt rav i den, for alle omkring ham. Men nok i virkeligheden mest for sig selv.

Velskabte velkendte kulisser

Michael Simonsen har som scenograf skabt en drejescene med de to så kendte lokationer, hulen og kartoffelavlerparrets hjem, på hver deres side. Kulisserne er ramt direkte og det føles næsten som en til en med deres forlæg. Detaljerede og med de rette mængder spøjse detaljer. Sjovt er det at væggen er magnetisk og man derfor kan ” kaste” ting på den og så sidder det.

Sceneskiftene bliver dog lidt tunge, og ret ensformige. Den skal manuelt drejes hver gang, inden en ny scene kan udspille sig. Det bliver ikke bedre af at samtlige medvirkende skal skifte tøj imellem hver scene. Og skønt det egentlig sker ganske lige til, så bliver det samlede udtryk for sceneskiftene aldrig let eller med fremdrift. Det burde kunne klares lettere.

Om det var premierenerver eller? vides ikke, men lysskiftende var flere steder lidt off. De fulgte ikke helt forestillingens flow. I flere scener var der lys på kulisserne, skønt spillet egentlig foregik udenfor dem. Her kunne et spot kun på skuespillere have været at fortrække. På den måde ville der også have været skabt flere spillerum.

En hyldest

Det store spørgsmål er om forestillingen kan stå selvstændigt? Nej nok ikke. Men det skal den nok heller ikke, for det er og bliver en hyggelig hyldest, og ja på den front, ender det ganske fornuftigt.

De tre skuespillere gør det skam ganske udmærket. Det er svært ikke at sammenligne med originalerne. For deres udgave er jo nærmest kravlet ind under huden. Men der leveres hæderlige bud, som fint giver os det vi er kommet for. Lidt større spræl og tæthed i samspillet ville have gavnet.

Men overordnet er man godt underholdt. Mest af alt, fordi man for lov til at dvæle ved og komme tilbage til det så bekendte univers. Uanset om man prøver at lade være eller ej. Ja, så sidder man jo og sammenligner med originalen fra TV. Og skønt det måske godt kan være en lidt underlig præmis at skulle spille under, er det her faktisk en styrke. For det er i anderkendelse af det originale værks genialitet at denne forestilling lever.

Man får lyst til at se og dykke ned i de fireogtyve afsnit igen. Så mon ikke der bliver rig mulighed for det snart. Første december nærmer sig med hastige skridt.

Ved premieren på stykket her, var gaderne udenfor teatret dækket af sne. Og ligeså fint det klædte den julepyntede by, så var det rart at komme ind i varmen.

En tur til Herning og ’The Julekalender’ er et godt sted at søge imod, når vinterkulden bider. For det er tryg nostalgi, lun, hyggeligt og med gode grin, der gør godt – Det æ bår dæjli’.

Det udløser lige akkurat fire sirlige snittet julestjerner herfra.

Om forestillingen

Spillested: Herning Ny Teater.

Spilleperiode: Frem til 21. december.

Køb billetter og find information her.

Dramatiker: Efter ide af De Nattergale og Hans Erik Saks.

Instruktør: Lars Knutzon.

Skuespillere: Christian Damsgaard, Gordon Kennedy og Jesper Lohmann.

Scenograf konsulent: Michael Simonsen.

Rekvisitør: Morten Kamuk.

Kostumedesign og kostumier: Elsebeth Hede.

Lyddesign: Jeppe Søndergaard Nielsen – Tone Art ApS .

Lysdesign: Michael Fogh.

Scenemester og bygger: Niels Sangill.

Koreograf: Peter Friis.

Repetitør og musikalsk ansvarlig: Thomas Pakula.

Parykmager og makeup-artist: Michael Skytte.

 

Se også: Nøddeknækkeren – julen danses ind