Stærkt teater i Præsten i Vejlby

En flere hundrede år gammel mordgåde vækkes til live i en ny moderne meget spændende fortolkning på Folketeatret. Og kedeligt er det ikke, når denne første ægte true-crime historie bliver til spændende teater.

En kirkeklokke, en spade, og et kors. Det hele placeret i et rum, hvor såvel væg som gulv er med hvide fliser. Hvide fliser, der kan få betragteren, publikum, til at tænke på et slagterum. Eller som badefaciliteterne i en ældre svømmehal, eller på en skole.

Alene rummet med de hvide fliser og de få rekvisitter, kan sætte fantasier i gang. Ikke mindst når man samtidig ved, at emnet for aftenens forestilling, Præsten i Vejlby, er baseret på virkelige grumme og grusomme hændelser fra 1600-tallets Jylland.

Flere hundrede år gammel historie

Oprindelig var det forfatteren, Steen Steensen Blicher, der også selv var præst, der skrev Præsten i Vejlby, om den både uhyggelige, grufulde, og ikke mindst gådefulde historie.

Den grufulde historie om præsten, der har haft et skænderi med sin karl Niels, der efterfølgende forsvinder sporløs. Byens nye, og uerfarne, herredsfoged, tvinges, stærkt mod sin vilje, til at skulle opklare sagen. Han er tillige præstens kommende svigersøn, og netop præsten er den hovedmistænkte til karlens forsvinden.

Med til historien hører også, at broderen til den forsvundne karl, naturligt, af mere end én grund, presser voldsomt på for at få opklaret historien: Dels for at hævne nag, både til præsten og til den nyudnævnte herredsfoged.

Og som enhver kan gætte giver det grobund for en rigtig god og spændende historie, for hvem kan vi stole på, når drama, kærlighed, magt, moral, og en række personligheder ender i åben strid. Og hvor elementer af true-crime historien tillige har en række vidner, og tillige et lig, der findes nedgravet i, ja netop, i præstens have.

En ægte kulturkanon

Fortællingen, sådan som den udspilles på Hippodromen på Folketeatret i København, er baseret på Steen Steensen Blichers novelle fra 1829. Den er baret på virkelige hændelser der fandt sted i Vejlby Sogn ved Grenå i 1626.

Novellen, sådan som Blicher skrev den, er del af Kulturministeriets Kulturkanon. Netop derfor giver det så god mening, at Folketeatret har taget historien op, med nyt manuskript af Johannes Lilleøre og Henrik Grimbäck. Sidstnævnte har også med succes iscenesat stykket.

I de tre roller spiller Rolf Hansen, Fanny Louise Bernth og Tobias Shaw. De før det intet mindre end fantastisk. Rolf Hansen præsten, Fanny Louise Bernth, både i rollen som præstens datter, men også som broderen til den forsvundne, mens Tobias Shaw spiller herredsfogeden.

Vi føler, forskrækkes, og nærer omsorg

Hver især gør skuespillerne det fantastisk godt, og med meget stor indlevelses- og fortælleevne.

Man føler det ene øjeblik med præsten, for det næste øjeblik at forskrækkes over hans voldsomme temperament. Man føler med præstens datter, da hun fravælger en kæreste, og søger en ny, og man i den grad føler med den nye og uerfarne herredsfoged. Ikke mindst efterhånden som historien skrider frem, og han presses mere og mere fra alle fronter. Hans psyke er måske ikke lige til, at han skulle have taget så krævende, dømmende, og udfordrende job, som det at være herredsfoged.

ET greb, virker, virker ikke, afhængig af de involverede

Historien er spændende og dramatisk fortalt, men bliver enkelte steder, ikke mindst i 2. akt lidt langtrukken. Forfatterne og instruktøren benytter et velkendt greb for at give historien ekstra liv: Man involverer publikum.

Vi skal lægge stemmer til elementer af fortællingen, og enkelte publikummer bliver involveret ved at skulle agere vidner til historiens gang.

Det er historiens fortæller, broderen til den forsvundne, og spillet af Fanny Louise Bernth, der springer rundt blandt publikum. Hun/han prøver at få udtalelser, vidneforklaringer med mere. Samtidig søges det at manipulere med vidner, og ikke mindst med herredsfogeden.

Når det fungerer, når publikum er med på legen, og de enkelte udvalgte blandt publikum forstår forestillingens præmisser, og deres rolle, kan det give et rigtig godt samspil mellem aktørerne på scenen og publikum på rækkerne.

Dette fortællegreb til historien kræver dog rigtig meget, og bringer dermed også fortællingen et sårbart sted, hvis ikke det fungerer med publikum.

Nogle blandt publikum går nogle gange med en lille skuespiller i maven, andre gør det bestemt ikke. Og netop sidstnævnte gør det hele så sårbart.

Personligt har jeg aldrig selv haft ønsket om at skulle fremsige replikker, selvvalgte, eller lagt i munden af skuespillere.

Min medanmelder udtrykte det på den måde, at da det gik op for ham, at udvalgte publikummer skulle deltage i forestillingen, fik han knude i maven, ved tanke om at netop han kunne blive en af de udvalgte. Han, såvel som jeg, nærmest søgte at dukke os, når den rigtige skuespiller gik rækkerne rundt for at finde nye ufrivillige medvirkende.

Som nævnt kan det gå godt, men også skidt.

På premiereaftenen fungerede det med enkelte publikummer, men ikke med de fleste.

Fire kunne have været  blevet til fem

Folketeatret har fået lavet en rigtig spændende, godt fortalt, og super godt spillet forestilling, som bestemt er seværdig.

Out and About kvitterer med fire stjerner, men havde man valgt at holde hele forestillingen på scenen, og ikke involveret publikum, havde den helt sikkert trukket fem flotte stjerner.

Kort om forestillingen:

Københavnerpremiere: Den 29. marts 2025

Spilleperiode: 27. september til 8. november på Hippodromen, Folketeatret, Nørregade i København. Efterfølgende på Danmarksurné.

Baseret på novelle af Steen Steensen Blicher

Manuskript: Johannes Lilleøre og Henrik Grimbäck

Instruktion: Henrik Grimbäck

Scenografi og kostumer: Mie Riis

Lysdesign: Mads Lindegaard

Lyddesign: Michael Roger Henriksen

Medvirkende: Rolf Hansen, Fanny Louise Bernth, og Tobias Shaw.

Billetter: Folketeatret.dk og teaterforeninger rundt i landet.