Sigmund afslører den barske sandhed
Out & About har besøgt Sigmund Trondheim i hans lejlighed på Amager til et sjældent åbent og sårbart interview om popularitet, hatere, sex, ensomhed, ADHD, fremtidsplaner – og det at være queer og synlig i Danmark anno nu.
Af Johnnie Rocco
Sigmund Trondheim er ham, der får de unge til at skrige i metroen, græde foran scenen og skrive lange, kærlige beskeder i indbakken.
Men bag glitter, memes, musik og skarpe punchlines står et følsomt menneske med stærke sanser, selvdestruktive tanker – og en benhård tro på frihed, autenticitet og retten til at være den, han er.
Amager, kaffe og ærlighed
Det er en lys dag på Amager. I en skøn, personlig lejlighed, hvor kreative spor og scener fra et liv i fart blander sig med en stille kop kaffe på bordet, møder vi Sigmund Trondheim. Herfra udspringer indhold, musik, sketches, memes, tårer, grin – og en stor del af den energi, tusindvis af mennesker dagligt følger med i på hans SoMe-profiler.
“Altså, jeg vil sige: Som ung var jeg virkelig, virkelig sensitiv. Jeg havde adfærdsproblemer, jeg blev sindssygt ked af det. Nærmest hver dag. På balletskolen i Holstebro var der konflikter, skænderier og mobning i klasserne. Jeg græd tit og følte mig helt forkert,” fortæller Sigmund Trondheim.
Hvor nogen dengang ville kalde det depression, ser han i dag noget andet:
“Når jeg ser tilbage, tænker jeg: Det var ikke bare depression. Vi er ekstremt sensitive væsner, os med ADHD. Du kan ikke rumme dit hoved, andre menneskers følelser, hele verden. Og du tror, alt er imod dig.”
Det er den rejse – fra overvældet, sensitivt barn til “sassy, synlig queer entertainer” – vi er kommet for at tale om.
“Jeg føler et kæmpe ansvar – men det er også en gave.”
Succesen har en pris
Når Sigmund Trondheim bevæger sig gennem byen, er det ikke usædvanligt, at en gruppe skoleelever går i selvsving, at unge græder af glæde, eller at nogen helt stille kommer hen med tårer i øjnene og siger tak.
“Hver eneste gang jeg møder fans – både online og i virkeligheden – så går mange fuldstændig amok. De skriger helt sindssygt højt, især de unge. Nogle kommer over med tårer i øjnene og siger: ‘Tak, fordi du bare er dig. Du giver så meget lys, energi, positivitet og humor til verden.’”
Den reaktion har ændret hans måde at bruge de sociale medier på.
“I starten tænkte jeg ikke så meget over, hvad jeg delte. Det var bare content. Men jo mere folk sagde tak og skrev om, hvad det betød for dem, jo mere gik det op for mig: Okay, det her er ikke bare for sjov. Der er mennesker på den anden side, der virkelig har brug for lys.”
I en tid, hvor verden føles polariseret, kriseramt og kritisk, oplever han, at fansene er blevet mere bevidste om, hvad de selv deler – og hvad de opsøger.
“Jeg tænker meget over, at det jeg deler, ikke skal splitte, støde eller gøre nogen kede af det. Jeg prøver at være sjov uden, at det går ud over nogen. Og det er faktisk svært. For hvor forsigtig skal vi være? Hvis vi som entertainere hele tiden skal begrænse os, mister vi også noget vigtigt.”
Nyt magasin
Det interview du læser nu, er en lille bid af et større som du kan finde i vores nyeste udgave af vores magasin.
Du kan læse hele artiklen her.
Magasinet har temaet ensomhed. Ensomhed larmer sjældent.
Derfor har vi i februarudgaven af Out & About valgt at kigge den i øjnene – uden filter, uden floskler og uden at love, at alt bliver okay.
I magasinet møder du mennesker, der tør sige det højt: Jeg føler mig udenfor. Jeg føler mig ensom.
Ensomhed larmer sjældent. Out & About – februarudgaven 2026.
