SAMFUND

Livet er farligt og uforudsigeligt

Jannie Petersen og Bjarne Henrik Lundis.

Jannie Petersen, 68 år og er i dag leder af ”Hotellet” på Vesterbro.

”Hotellet er via jobcenteret et tilbud til personer, der er langt fra arbejdsmarkedet. De kan fx have haft problemer med alkohol, stoffer eller rent psykisk og kommer til os for at blive afklaret, om de fx skal have pension eller i fleksjob. Vi er et lille hotel med 10 værelser. På de 5 værelser bor velfungerende hjemløse, og i de resterende 5 værelser bor der turister, som vi servicerer”, fortæller Jannie Petersen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten ”At leve med hiv” på Regnbueland.

Min far kunne ikke lide mig og slog derfor

Jannie Petersen kender selv til det med at have en hård baggrund. Hun har tidligere været hjemløs, taget stoffer i over 25 år og været prostitueret på Vesterbo. Jannie Petersen blev smittet med hiv i 1985. Det barske liv startede dog længere tilbage. Hun oplevede nemlig en barndom med både tryghed, men også megen vold.

”Jeg har aldrig været i tvivl om, at min mor elskede mig. Men min far kunne derimod ikke lide mig, og jeg var altid i vejen for ham. Jeg prøvede derfor altid at være sød, men jeg opdagede, at det alligevel ikke hjalp noget. Jeg kunne høre på måden, han gik på, om det var en dag, hvor han ville slå mig eller ej, og hvis det var det, så gemte jeg mig henne i et hjørne. Fordi så faldt jeg ikke så langt. Jeg var nemlig bange for, at der ville ske noget med min hjerne”, husker Jannie Petersen.

Smittet med hiv

Få dage efter, at hun havde født sin anden søn i 1985, fik hun at vide, at hun var hiv-smittet.

”Jeg havde set nogle tv-udsendelser om, at bøsser havde aids, og havde også en læst en artikel, hvor det blev kaldt for Bøssekræft. Jeg får gudehud nu ved bare at tale om det. Så jeg kendte godt til aids, men jeg vidste ikke, at det også kunne ramme kvinder. Men selvfølgelig kan det. Aids kan rammer alle mennesker. Faderen til min søn var også smittet. Jeg fik nogle piller og fik at vide, at jeg ikke måtte amme min søn, da det kunne smitte ham via mælken. Det var barsk. Jeg gik mig bagefter en tur og tænkte bare på, at jeg skulle dø. For det havde de jo sagt,” lyder det fra Jannie Petersen.

Fortsatte med stofferne

Der gik halvandet år før, at hun at vide, at hendes søn ikke var smittet med hiv.

”Jeg tog i den periode flere stoffer, for jeg tænkte: Jeg skal alligevel dø, så jeg kan lige så godt blive med at tage stofferne. Det er det, der passer på mig. Det var sådan, at jeg følte det på det tidspunkt, ” forklarer Jannie Petersen.

Holdt det hemmeligt

Hun holdt det hemmeligt, at hun var hiv-smittet.

”Ja, for folk dengang så ikke med milde på øjne på dem, der var hiv-smittet. Jeg fortalte det kun til min kæreste, men ellers ikke andre. Det var ubærligt at gå med sådan en hemmelighed”, husker Jannie Petersen.

Veninde kunne ikke holde tæt

Hun fortalte det alligevel til en meget nær veninde.

”Hun lovede, at hun ikke ville sige noget om det til andre. Men det gjorde det alligevel, så 14 dage efter vidste alle det. Jeg kan huske, at jeg blev så vred på hende. I dag tænker jeg, at når jeg ikke selv kunne gå med sådan en hemmelighed, hvordan skulle jeg så forlange af hende, at hun skulle kunne gøre det samme. Det var voldsomt for hende at høre det, så jeg kan i dag godt forstå, at hun fortalte det til andre”, forklarer Jannie Petersen.

Møder andre hiv-smittede

Hun blev frivillig på AIDS-linjen, og her mødte hun andre kvinder og mænd, der også var hiv-smittede.

”Det var rart at møde ligesindede, men på den anden side var det også barsk, fordi mange af dem døde”, fortæller Jannie Petersen. Senere tog hun også sammen med blandt andre skuespiller Anne Marie Helger ud på skoler og fortalte om hiv og aids.

Livet tog en stor positiv drejning

Tidligere havde hun prøvet at tage hiv-medicin, men hun kunne ikke tåle det. Men i 2000 begyndte hun igen og holdt ved. Netop på dette tidspunkt tog hendes liv en stor drejning i positiv retning.

”Jeg var så tynd, havde knækket 4 tænker og kunne få 100 kr. for at knalde med en mand. Jeg var meget træt af den måde, jeg levede på og tænkte, at nu prøver jeg at gå i behandling. Når jeg gør noget, så gør jeg det ordentligt. Og det gjorde jeg. Og jeg begyndte også at tage hiv-medicinen igen”, fortæller Jannie Petersen, som i dag har et helt andet og godt liv. Hun er gift, er blevet farmor og om kort tid går hun på pension.”

Se også: Jeg var bange for, jeg ikke blev elsket