Queer personer finder ofte hjem i fantasygenren
Simon Zander debuterede i 2021 med fantasyromanen “Inden det blå lys falmer”. Den var samtidig første bind i en trilogi som har den homoseksuelle Noël som hovedkarakter. Også i Zanders anden fantasy-serie er der fokus på kønsrollerne som i serien er markant anderledes. Vi har derfor bedt Zander uddybe sammenhængen mellem fantasy og queerness.
“Fantasygenren var dét, der i første omgang for alvor lærte mig at læse. Det var her, jeg først blev opslugt. I mine teenageår sad jeg næsten altid med næsen i en fantasybog. For mig er der bare noget skønt ved at kunne synke ind i en helt anden verden. En verden, hvor det er andre regler, og hvor magi er virkelig”, fortæller Simon Zander om sit første møde med fantasygenren.
Som barn han så fascineret af verdener, der var fyldt med drager og borge. Hjemme fra skolen tegnede han kort, researchede elversprog og fandt på kongerækker.
“Så uanset om vi snakker bøger, film eller gaming, har jeg altid følt mig mest hjemme i fantasy. Jeg har drømt om at skrive en bog om et af mine universer så længe, jeg kan huske”, uddyber Simon Zander. Så derfor var det også fantasygenren han kastede sig over, da han besluttede sig for at forfølge sin drøm om at skrive.
Hvordan hænger fantasy og queer sammen ?
“Jeg mener ikke, man nødvendigvis kan sætte lighedstegn mellem de to ting. Alligevel oplever jeg, at jeg selv og andre queer personer ofte finder hjem i fantasygenren. Også selvom der ikke er eksplicitte queer temaer.
Mange fantasybøger centrerer sig om en eller flere hovedpersoner. Personer, der ikke er som andre og ofte opdager, at de er noget særligt. At de har magiske evner eller finder en magisk genstand, som de i en periode skal gemme på før den store afsløring. I sidste ende viser det sig så, at alting nok skal gå, og måske er de endda bedre stillet i deres verden, fordi de har denne særlige egenskab. Lyder det bekendt? Sådan kan det også føles at springe ud.
Dertil udkommer der også i dag meget fantasylitteratur. Ofte indeholder disse bøger eksplicit queerness, der henvender sig direkte til et queer publikum eller læsere, som gerne vil læse bøger med større diversitet.”
Bruger fantasy-læseren fantasy som et fællesskab eller som tilflugtssted ?
“Læsning er en meget individuel disciplin. Jeg synes både, jeg oplever læsere, der dyrker fællesskabet omkring læsningen. De bruger meget tid både i offentlige online fællesskaber og mere lukkede læsegrupper, hvor de diskuterer bøger og finder en form for fællesskab omkring litteratur. Især fantasy har en tendens til at tiltrække sig den form for fællesskaber. Det har jeg også oplevet i mit arbejde med Dansk Fantasy. Når vi er til den årlige Fantasyfestival i Esbjerg, oplever vi for alvor, hvor stærkt et fællesskab, der er omkring fantasy-genren.”
Dansk Fantasy er en platform som Simon Zander selv har taget initiativet til. En platform, hvor fantasy læsere har et fællesskab og kan få ny inspiration til næste læseoplevelse. Dansk Fantasy er også skabt for at sætte fokus på, at fantasy ikke kun er for skoleelever. Derudover er Dansk Fantasy også med til at uddele tre priser til Fantasyfestivalen i Esbjerg. Her kåres årets danske Fantasybog, fantasyforside og fantasydebut.
“Jeg oplever også mange læsere, hvor læsning er en mere individuel ting, både for helt almindelig underholdning, men også som tilflugt eller virkelighedsflugt”, fortæller Simon Zander og fortsætter,
“Personligt hører jeg til alle kategorierne. Det varierer meget fra bog til bog og humør. I perioder læser jeg meget, uden egentlig at snakke med nogen om bøgerne. De kan tjene som almindelig underholdning, for eksempel når jeg kører bil eller hækler. I andre perioder har jeg brug for at søge ind i en verden, hvor der var noget andet på spil, end det jeg stod overfor i mit eget liv.”
Hvis du skulle vælge en queer Fantasy karakter, hvilken vil du så vælge?
“Her snyder jeg lidt og vælger en af mine egne karakterer – Noël fra ‘Inden det blå lys falmer’. Det gør jeg, fordi jeg skabte ham, måske i første omgang lidt ubevidst, meget baseret på mig selv. Men også fordi jeg på det tidspunkt havde manglet ham i de bøger, jeg selv voksede op med.
Noël er homoseksuel, det i sig selv er der ikke noget tjuhej omkring. Det er faktisk slet ikke et tema i bogen. Han er bare kærester med en anden fyr. Dertil er han ret følsom. Selvom han får superkræfter og er historiens protagonist, bliver han bange. Han er tænksom og har i perioder brug for at være sig selv”, lyder svaret fra Simon Zander.
“Ellers ville jeg nok gå med Linus Baker fra Eventyrhuset af T. J. Klune. Han er heller ikke perfekt, men en midaldrende, buttet, homoseksuel mand med lavt selvværd, skrevet på en kærlig måde. Eller Alban fra Spektrum-serien af Nanna Foss. Ham bliver jeg måske lidt forelsket i, hver gang jeg læser om ham.”
Hovedkarakteren i fantasy er ofte ensom, hvorfor tror du det er sådan?
“Her vender vi lidt tilbage til det med at føle sig anderledes. Et typisk plot i en fantasyroman, er at hovedpersonen oplever at være anderledes eller at finde noget, de først skal skjule. Det skaber typisk en form for ensomhed at være anderledes, især hvis man ikke kan tale åbent om det.
Det er måske også derfor, jeg altid har elsket øjeblikket i især superhelte-fortællinger, når helten skal afsløre for sine nærmeste, at vedkommende har fået en evne. Der er noget frigørende, når det sker og alle reagerer overrasket med i sidste ende (forhåbentligt) støttende. Og jo mere hovedpersonen har gået igennem inden, desto mere forløsende er det, når det hele afsløres. Så det er nok også lidt et forfattergreb, vi bruger. Vi piner vores kære hovedpersoner, så de har noget at overkomme, og her er ensomhed og hemmeligheder i forskellige afskygninger en klassiker.”
Hvad tror du Fantasy giver læserne?
“Et rum, hvor der er plads til at se tingene på en ny måde. Som forfatter elsker jeg fantasygenren, fordi jeg kan tage problemer og samfundsstrukturer og enten fremvise eller bearbejde dem på nye måder. “Inden det blå lys falmer” og Noël udsprang af en periode, hvor jeg var plaget af dødsangst. Derfor opfandt jeg blåkraften, der både giver overmenneskelige evner, men også kun 365 dage tilbage at leve i. Det var en måde for mig at lege med døden som tema. På en måde gjorde døden det mere spiseligt for mig, fordi det var sat i en fantastisk setting.
I min anden serie Sone-trilogien er det især køn som samfundsstruktur, der fylder, fordi de to lande i bogen er fundamentalt forskellige. I Zarnera er det kun kvinder, der har magi og derfor også magten. Det giver nogle fede måder at vende kønsrollerne om og fremvise absurditeten ved et ”stærkere køn” på en ny måde.
Så, ud over gedigen underholdning og virkelighedsflugt, synes jeg at fantasy kan give læsere nye perspektiver på virkeligheden ved at vise dem i fantasiens octarin-farvede skær.” (Octarin er farven på magi. Den symboliserer at fantasy verdenen er anderledes en den verden vi lever i).
Info om Simon Zander
Simon Zander er forfatteren bag fantasy-serierne Azrone og Sone. Begge udgivet på forlaget Hi Reader. I begge serier er der udkommet to bind, kun det sidste bind mangler i begge serier. Zander arbejder for tiden på sidste bind i serierne og letlæsningsbøger.
Derudover er han stifter og redaktør på sitet DanskFantasy.dk
