Sankt Hans i torden og lynild

Det startede ganske flot. Ankers Cirkus lokkede med tant og fjas, og musik blev der også disket op med. Bålet stod og ventede i baggrunden, og der blev skænket fadøl og sodavand, og hygget med venner og bekendte.

En dejlig dansk Sankt Hans aften som vi kender, og elsker den.

Men intet paradis uden slanger… som aftenen skred frem trak sorte skyer op fra sydvest, og selvom Søren Laursen fremskyndede sin traditionsrige båltale som formand for LGBT Danmark, åbnede himlen sig på ondeste vis. Formandens tale foregik i tørvejr fra Cirkus Ankers blokvogn sammen med døvetolken. Tilhørerne krøb i ly i ølteltene, og hørte ikke noget.

Så under tale og lynild forlod mange årets Sankt Hansfest, som vel mest bliver husket for talen ingen hørte, og et fantastisk tordenvejr.

Ankers Cirkus bliver på Amager Strand til og med søndag, og disker i samarbejde med LGBT Danmark op med musik og underholdning. Du kan se de enkelte dages program i vores evenkalender.

Søren Laursens båltale druknede i regn og rusk, så her bringer vi den i sin helhed:

Så er det atter midsommer. Det betyder Sankt Hans fest på Amager strand, hvor vi fejrer de lyse nætter og hvor vi fejrer LGBT Danmarks fødselsdag. LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner blev nemlig stiftet Sankt Hans aften 1948.

Midsommer er også tiden for afslutningen på folketingsåret, hvor vi kan gøre årets resultater op. I år kan vi se tilbage på en ny og enestående begivenhed: Alle folketingets partier stod sammen om et beslutningsforslag på vores område. Det drejede sig om et forslag om at revidere den danske liste over diagnoser, således dét at være transkønnet ikke længere betragtes som hverken en psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse eller som en somatisk lidelse.
Med andre ord: I Danmark skal vi ikke længere stemple transpersoner som syge. Det var stort, at hele Folketinget var enig, og ikke nok med det: Regeringen tilsluttede sig allerede inden vedtagelsen. Hele det politiske parnas står sammen. Dét er værd at fejre.

På mange måder går det fremad, men der er også nogle friktionspunkter, der begynder at træde tydeligt frem.

Kigger vi ud i verden, ser det ikke helt så lyst ud. Konservative og religiøse kræfter er mange steder i frontalangreb på os.

I EU, nærmere bestemt i Rådet, har man for nyligt vedtaget en række initiativer på vores område. Det lyder jo vældig godt, men det er det faktisk ikke. For der er selv indenfor EU en betydelig modstand imod at give rettigheder og friheder til LGBTI-personer.

I gamle dage havde vi et jerntæppe ned gennem Europa, nu har vi et regnbueforhæng. For eksempel har Ungarn modsat sig beslutninger om initiativer for LGBTI-personer og dermed sat foden ned for EU-enighed. Og i sidste uge faldt Rådet så til patten og besluttede, at når Kommissionen udruller de nye initiativer på vores område, så skal det ske med fuld respekt for medlemsstaternes nationale identitet og forfatningsmæssige traditioner. Det lyder måske meget uskyldigt, men det er det langt fra – det er præcis den formulering reaktionære lande bruger for at undertrykke LGBTI-personer. Det er meget bekymrende, at det nu har sneget sig helt ind i korridorerne i EU – EU skulle være et fyrtårn for regnbuerettigheder, men kriserne er for mange, og så begynder man at bøje af. Jeg bruger min taletid her i aften på dette mildest talt vindtørre emne, men det er fordi det er vigtigt. Værdierne skrider, og det er dig og mig, der skal sige fra.

Her på stranden kan vi fejre en fredelig og god aften med hinanden. Når vi arbejder i Afrika, er det for at bidrage til, at det kan blive til virkelighed alle steder. Det er jo grundlæggende det, vi vil: At vi alle har mulighed for at leve et liv med dem vi holder af, uanset variationer i seksualitet og køn. Det er et fælles ansvar.

Jeg bliver jævnligt spurgt, om jeg mener, det hele betyder noget. Svaret er ja, jeg tror på vi kan udrette noget, hvis vi gør en indsats. Ja, jeg tror på, at når vi bruger demokratiske og sociale værktøjer til at nedbryde skel, skaber vi et rum for hinanden. Ja, jeg tror på, at når vi samles om et bål på Amager Strand bringer det os tættere på hinanden.

I mange år har vi talt om inklusion og mangfoldighed. Det tror jeg hører fortiden til. Vi skal skridtet videre. Vi skal mærke hinanden. Lad os starte i aften, hvor vi fejrer midsommer og de lyse nætter. Vi mødes under regnbuen.

Rigtig god Sankt Hans aften