KULTUR

Cameron fremhæver homoægteskaber

Foto: Screendump TV2 News

Den britiske premierminister David Cameron træder tilbage efter briternes nej til fortsat EU-medlemskab.

David Cameron offentliggjorde tidligere fredag sin tilbagetræden som engelsk premierminister. Det sker efter, at briterne torsdag stemte for at forlade EU med stemmetallene 51,9 % for et brexit, og 48,1 % for at blive i EU.

På pressemødet fremhævede David Cameron flere af de resultater han har stået for som premierminister. Deriblandt homoægteskaber.

Loven om homoægteskaber blev vedtaget i juli 2013, og trådte i kraft den 13. marts 2014. Det første ægteskab blev indgået den 29. marts 2014.

I Skotland blev homoægteskaber mulige fra den 16. december 2014. Som den sidste del af Storbritannien har Nordirland fastholdt, at et ægteskab kun kan indgås mellem en mand og en kvinde.

En af favoritterne til at efterfølge Davis Cameron er Londons tidligere borgmester Boris Johnson. En utraditionel og ganske farverig politiker, som har fremstået med sympati for LGBT’ere.

 

Læs også: Kristne i korstog mod homoægteskaber

Se også: Homovielser på vej i England og Wales