Rødstrømpebevægelsens udvikling oplevet indefra

Anmeldelse: “Et åbent øjeblik” er medrivende læsning – vi følger bevægelsens sammenhold og splittelse, der fører til, at Lesbisk Bevægelse opstår.

Af Pernille Rübner-Petersen

I sin imponerende bog om Rødstrømpebevægelsen i 70’erne, præsenterer Pernille Ibsen os for et dobbelt spor. Det ene afdækker det banebrydende kvindeoprør, som fik enorm betydning for mange kvinders liv og samfundet generelt. Det andet skildrer hvorledes en ny familie-konstellation ser dagens lys. Syv kvinder flytter sammen i kollektiv uden mænd og alle bliver mødre for bogens forfatter.

Pernille Ibsen benytter sig af samme greb som Pia Fris Laneth (P.F.L.) brugte i sin bog, Lily’s Danmarks historie fra 2006. Parallelt med vigtige begivenheder og skift i danmarkshistorien, dykkede P.F.L. ned i sin familiehistorie. Skildrede kvindeliv i fire generationer siden cirka midten af 1800-tallet og frem. Således påviste hun, hvorledes samfundsudviklingen influerede direkte på disse kvinders vilkår og liv.

Ligeledes dykker Pernille Ibsen ned i sin familiehistorie.

Hendes bog tjener som biografi for hver af de syv mødre og deres virke i Rødstrømpebevægelsen. Samtidig følger vi, hvordan bevægelsen udarter sig socialt, ideologisk og organisatorisk. På fornemmeste vis anskueliggør Pernille Ibsen, hvordan det private og det politiske væves ind i hinanden, når man befinder sig i orkanens øje og selv er stormen. Kvinderne ryster og rusker og vælter vedtagne forestillinger om, hvordan livet skal leves.

Hvor Pia Fris Laneth rakte tilbage i flere generationer af formødre nøjes Pernille Ibsen med en generation tilbage til sine mødre. Dem har hun til gengæld syv af. De forskellige kvindeliv, som i Lilys Danmarkshistorie blev udfoldet over mange år, breder Pernille Ibsen ud i en generation med sine mødres forskellige opvækstvilkår og senere aktivisme i en social bevægelse, Rødstrømpebevægelsen

Lesbisk Bevægelse

Her fortælles også en historien om en anden bevægelse. En bevægelse man ikke kender så godt i den brede offentlighed, nemlig Lesbisk Bevægelse. Den sprang ud af Rødstrømpebevægelsen, så sidstnævnte nærmest sprak – og blev til to.

Pernille Ibsen blotlægger denne, nok mindre kendte men meget interessante proces, hvor lesbianismen først er henvist til skammekrogen af Rødstrømpebevægelsen; dernæst halvvejs bliver inviteret indenfor; og til sidst bliver en selvstændig drivkraft for kvindefrigørelsen og den kvindelige homoseksualitet i en ny bevægelse.

Det epokegørende i Lesbisk Bevægelsen var ikke opfattelsen af, at kvinder kan undvære mænd. Det var et overordnet princip, som var fælles med resten af Rødstrømpebevægelsen, hvis kvinder definerede sig heteroseksuelt og til nød biseksuelt. Det var også præmis for kvindekollektivet, Pernille Ibsen blev født ind i. Men det får andre konsekvenser, når dette ræsonnement åbenlyst også gælder for seksualitet og parforhold og bliver afsæt for ny aktivisme. I dag synes Lesbisk Bevægelse en nødvendig forløber for LGBT+-arbejdet. Dengang opfattede mange i Rødstrømpebevægelsens den selvstændige gruppering som et slags forræderi. Det medførte spændinger, som aldrig blev forvundet. Med tiden svækkede det givetvis Rødstrømpebevægelsen.

Den første stjernefamilie

Her 50 år senere i en æra af skilsmisser og et væld af nye familiekonstellationer, kan man nemt efterrationalisere. Selvfølgelig kan en familie med syv mødre ikke fungere. Selvfølgelig vil den biologiske mor være mest tilknyttet barnet, mest ansvarlig, og de andre kvinder vil ikke prioritere på samme måde.

Det er da også den biologiske mor, der ikke kan holde sig væk fra barnet om natten. Når hun egentlig har ”fri”, og bare agerer bagstopper, når de andre kvinder prioriterer politiske møder og værtshusbesøg.

Set i bagklogskaben lys evnede denne familiekonstellation ikke at sprede det biologiske moderinstinkt ud. Som jeg opfatter det, er det fraværet af dybere følelsesmæssig investering i den biologiske mor og/eller barnet, der gør, at de andre kvinder vil søge den investering andetsteds før eller siden. Hvilket de gjorde – også barnets biologiske mor.

Kvindernes individuelle aspirationer ud i kærester, arbejde og ideologiske uenigheder tog over og kvinderne fandt nye veje ud af kollektivet. Desuden ville syv ligeværdige forældrerelationer for et barn sandsynligvis være ekstremt at skulle forvalte på længere sigt.

Ikke desto mindre redegør Pernille Ibsen for, at der netop i de her år og med disse bestemte kvinder, var et åbent øjeblik, hvor alt kunne lade sig gøre. Selvfølgelig kunne man skabe et aktivistisk, socialt fællesskab og denne stjernefamilie indenfor en husstand kun for kvinder. Disse syv kvinder gjorde det. I hvert fald for en stund.

I sine første fire leveår havde Pernille Ibsen en helt unik opvækst med en særlig alsidig voksenkontakt. En opvækst , som jeg tror mange børn kan misunde i dag. Selvom båndet til den biologiske mor er stærkest, oplevede Pernille tilknytning til alle syv kvinder, som hun har med sig i dag. Allerede som 16-årig besluttede hun at skrive deres fælles historie.

Den har vi så fået nu, med lidt forsinkelse! Den nære historie, om de syv mødre – deres liv hver for sig og sammen. Det hele flettet ind i den store fortælling om Rødstrømpebevægelsen, og om hvordan den delte sig og blev til en mere, Lesbisk bevægelse.

Fuldstændigt værk

Et åbent øjeblik er en velresearchet, underholdende og rørende bog. Forfatterens kærlighed til alle syv mødre oser ud af siderne. Bogen tilbyder et gedigent indblik i de mange-facetterede aspekter af kvindefrigørelsens anden bølge her i 60’erne og 70’erne. Her handler det om arbejdsliv, privatliv, seksualitet og selvrealisering, før den slags blev til navlepilleri. Ud fra antagelsen om at ’det private er politisk (og omvendt)’ er en reel praksis, går den personlige udvikling hånd i hånd med aktivisme i basisgrupper sammen med andre kvinder. Ikke individuelt hos psykologen eller coachen som i dag.

Man finder næppe et mere fuldstændigt værk om kvindefrigørelsen. Med dens politiske, sociale og seksuelle betydning og konsekvenser, som den udspandt sig fra slutningen af 60’erne og op til 1980’erne, hvor Rødstrømpebevægelsen og Lesbisk Bevægelse tonede ud.

Nar man læser bogen, rives man med af historiens vingesus og bliver helt ør af, hvad et åbent øjeblik kan kaste af sig. Tak for den.

Bedre overblik ønskes

En oversigt af vigtige begivenheder i kronologisk rækkefølge savner jeg dog. Bogen springer i tid, i kvindernes personlige liv, fra demonstrationer til husbesættelser og afgørende episoder på Femølejren. Det er netop, fordi bogen kommer så vidt omkring og tilbyder så rigelige mængder af information, at man ønsker et bedre overblik. Hermed en opfordring til at tilføje det, når næste oplag går i trykken.

For nylig modtog Pernille Ibsen Montanas litteraturpris for sin bog. Prisen uddeles hvert år i fællesskab af Dagbladet Information, Testrup højskole og Montana Møbler til et værk, der er fornyende og berigende indenfor sin genre. Tillykke.

“Et åbent øjeblik” af Pernille Ipsen er udgivet på Gyldendal.

463 sider – 349,50 kr.

 

Læs også: Et stykke bøssehistorie

” Et åbent øjeblik” finder du her.