ANMELDELSER

Lever i samme verden uden at forstå hinanden

TJ Klunes debutroman “Eventyrhuset” er en perle mener vores anmelder.

TJ Klune’s debutroman er en perle. Spændende, tankevækkende og hyggelig. Det er en bog, som griber fat i emner som forskellighed og integration. Den fortæller på en direkte, og nemt forståelig måde, hvad mekanismerne bag sekularisering og integration egentlig er. Historien foregår i en fantasy-verden, hvor magiske mennesker og normale mennesker lever i samme verden, uden at forstå hinanden.

 

 

Linus er en kedelig tørvetriller, som arbejder i afdelingen for opsyn med magiske børn. Han følger hver enkelt regel i regelbogen, og vil helst at ingen lægger mærke til ham. Alle børn som har magiske kræfter skal bo på børnehjem og tøjles, og derfor er der voldsomt mange ansat i Linus’ afdeling.

Hvor jernbanen ender

Linus er god til at følge reglerne, og derfor bliver han sendt på en opgave på et børnehjem, som ligger for enden af jernbanen og lidt længere. Faktisk er børnehjemmet ude på en ø, hvor kun de færreste tager ud. Derude bor 6 magiske børn og en af dem er Lucifers søn, selveste Satans søn, hvilket gør ikke-magiske utryg.

En helt enestående ø

Børnehjemmet styres af Arthur, en sød men hemmelighedsfuld mand. Han giver børnene kærlighed og en tryg hverdag, selvom de 6 børn er vidt forskellige og skal rummes på forskellige måder. Linus er forbeholden og har svært ved at forstå, hvad denne enestående ø egentlig kan og er for beboerne. Og den kamp bliver vi vidne til gennem Linus’ øjne.

Forelsk dig i personerne

TJ Klune kan noget helt fantastisk med ord. Når du læser bogen, forelsker du dig i personerne som Linus møder. Enkelte kommer du helt sikkert også til at hade. Jeg tror, det handler om, hvor man er i livet. Hvilken person man ubetinget elsker undervejs. For mig er det byens borgmester, som jeg virkelig bare ville have med på hver side af bogen. Hvis du er teenager vil mindst en af de her børn højest sandsynligt være et billede af deres forudgående skoleår.

Forskel på, hvad man tænker

Den helt store styrke er, at forfatteren formår at dele tankerne, som gør at vi forstår f.eks. både havenissen og lindormen. Det er det som gør, at vi investerer i den enkelte person. Der er flere alvorlige afsnit, hvor der er fokus på sekularisering som også kan minde om apartheid indimellem, men det er gjort på en god måde, dog savner jeg de sjove forløsninger som TJ Klune kan, og derfor er det ikke en topkarakterer her fra, men det er tæt på.

 

Info

TJ Klune “Eventyrhuset” af TJ Klune ude på forlaget Memoris.

413 sider – findes også både som lydbog og E-bog.

New York Times bestseller

Kåret som årets fantasyroman 2021 og vinder af Alex Award 2021

Bogen er kåret som en af årets bedste bøger hos Amazon, Book Riot og Chicago Tribune

Var Goodreads-finalist som årets fantasyroman

 

Forfatteren har også skrevet ‘Under den hviskende dør’ og ‘Dukkernes liv‘ som begge er anmeldt her på siden

 

Chemsex omdrejningspunktet i dansk roman