Jeg valgte livet

Herluf Tirsbæk er stoppet med at arbejde og bor på Amager. Han har hiv og kommer ofte i Positivgruppen, som holder til i en villa Frederiksberg og har 41 år på bagen.
”Positivgruppen er et værested for personer med hiv. Vi har yoga-hold, holder frokoster og har masser af socialt samvær. Jeg vil kalde det et hjælp-til selvhjælp-sted. I Positivgruppen kan man sænke skulderen, og der er en hjemlig hygge. Vi taler om det at have hiv, men det er ikke det primære. Det er at man kan være sammen med ligesindede. Mange af os føler også, at vi i Positivgruppen har fået en ny familie”, fortæller Herluf Tirsbæk til journalisten til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
Her føler jeg ikke skyld og skam
Herluf Torsbæk begyndte at komme første gang i Positivgruppen i 2000 efter, at hans første mand IB døde af aids.
”Ib var meget lukket om, at han havde aids og ville helst ikke tale om det sygdommen. Det var med til, at vi i mange år hverken kom i bøssemiljøet eller hiv-miljøet. Efter hans død kom jeg via en bekendt med i Positivgruppen. Jeg oplevede at komme til et sted med ligesindede, hvor jeg ikke følte skyld eller skam. Her kunne jeg være mig selv og skulle ikke tage en eller anden maske på. Andre steder oplevede jeg, at der ikke blev talt om hiv og aids, og jeg følte skam over at have hiv. I dag bliver der heller ikke talt meget om hiv, og på fx datingssider skriver ingen, at de har hiv, men derimod at de er på PrEP”, forklarer Herluf Tirsbæk.
Hans anden mand Søren var også meget engageret i Positiv-gruppen.
”Søren var endda formand for Positivgruppen, og jeg havde det godt med at stå i baggrunden. Jeg har altid haft nogle meninger, men jeg havde det også sådan, at jeg ikke ville sidde i alle mulige bestyrelser. På den anden side kan man ikke råbe op, hvis man ikke selv er villig til at tage et medansvar”, lyder det fra Herluf Tirsbæk, som i dag er næstformand i Positivgruppen. Hans mand Søren døde desværre af kræft.
Mister måske mødested
Et flertal i Frederiksberg Kommunalbestyrelse har nu planer om at ville sælge villaen, som Positivgruppen og to andre foreninger har til huse i.
”Jeg synes, at det er en meget dårlig beslutning. Vi kan i Positivgruppen ikke bare proppes ind i et lokale på fx et bibliotek nogle få timer om ugen. Vi skal have et sted, hvor der er hjemlige rammer. Hvis vi ikke har det, så dør vores gruppe. Vi er derfor meget nervøse for, hvad der kommer til at ske. Vi bliver ved med at påvirke politikerne og har ikke givet op”, understreger Herluf Tirsbæk.
Bofællesskaber for LGBT+ personer
Han kæmper også for at skabe fællesskaber med andre LGBT+ personer, når det gælder bofællesskaber. Gruppen hedder Gay & Grey.
”Ideen om at skabe et bofællesskab for ældre LGBT+ personer og venlige LGBT+ personer startede for 17 år siden. For nogle få år siden var det næsten gået i stå. Jeg gik derfor med i arbejdet, og vi arbejder nu sammen med et boligselskab og har også haft møder med Frederiksberg Kommune om det. Vi ville gerne have almene boliger, som alle har råd til. Vi ved, at det som ældre bliver sværere at komme ud ad døren. Vi LGBT+ personer har måske ikke børn og børnebørn, og vi er ofte mere ensomme end andre ældre. Der er så mange grunde til, at vi arbejder for at skabe bofællesskaber for ældre LGBT+ personer”, lyder det Herluf Tirsbæk, som i dage formand Gay & Grey.
