Alle skurke er vel queer

Et hav af orker, troldmænd, hekse og skurke indtog efteråret 2025 Esbjerg til den årlige Fantasyfestivalen. En festival, der udover flotte kostumer og “slåskampe” mellem helte og skurke også byder på et hav af spændende oplæg. Tre homoseksuelle forfattere tog debatten om queer skurke, og det at turde skrive LGBT+ karakterer ind i deres historier.
Forfatterne Andreas Boeskov, Jakob Løvgren Leth og Simon Zander tog åbnede debatten da Fantasiens fristed: Homoer, der skriver fantasy stod på programmet. Det blev til en åben debat om queer skurke og LGBT+ karakterer i fantasy bøger.
Fantasy som fristed
Andreas Boeskov (De glemte vogtere-serien), Jakob Løvgren Leth (Bastian-serien) og Simon Zander er alle tre etablerede forfattere, og skriver fantasy serier med elskede karakterer. Den helt store fællesnævner for de tre udover de alle er tilfældigvis er homoseksuelle er at de skriver fantasybøger til den hylde på skolebiblioteket som både pigerne og drengene kan gå til. I 1990´erne var skolebiblioteket typisk delt op i to hovedsektioner. På den ene side de lyserøde hestebøger og på den anden side de blå fodboldbøger. Lige i midten var der så en lille hylde med fantasy historier.
Det gode ved den hylde var at alle kunne læse dem og dermed kunne børn mødes om f.eks. Harry Potter eller Skammerens datter. I fantasy findes, der mange forskellige slags mennesker, som har hver deres “superkræfter”.
Hvor forskellighed og mangfoldighed bliver en styrke
I fantasy bøger er der som regel en opgave som hovedpersonerne er nødt til at løse. Men opgaven kan kun løses ved deres forskelligheder. Ofte er heltene i fantasy bøger nemlig ikke perfekte og kan ikke klare sig alene. Derfor er det at skrive fantasybøger blevet noget af et fristed for de tre forfattere. Her føler de sig tilpas i forskelligheden og det vil de alle tre gerne give videre til læserne.
Alle skurke er vel queer
Udtalelsen “Alle skurke er vel queer” får de mange i salen til at trække på smilebåndet. En pointe alle tilstedeværende godt kunne forholde sig til, da både Jafar (Alladin) og Scar (Løvernes konge) bliver nævnt. Jeg kan selv smide Loke (Nordisk mytologi) på bordet.
En pointe man vendte tilbage til under spørgsmålsrunden. For er det stadig sådan at skurken altid må lade livet for at komme frem til den harmoniske slutning på historien, hvor prinsen altid får sin prinsesse. Her måtte de tre forfattere også krybe til korset og erkende at de heller ikke havde skrevet en lykkelig slutning, hvor den mandlige hovedperson får sin prins.
“Når jeg tænker over det, har jeg altid slået min hovedperson ihjel. Det har dog ikke været en bevidst handling at det er min homoseksuelle hovedperson, der dør”, lyder det fra Simon Zander.
Om vi nogensinde får en hovedperson, som ender i et forhold med skurken af samme køn eller bare får sin prins må tiden vise.
Er der en bagtanke med queer skurke?
Når nu alle i salen var enige om, at der kan findes en del queer skurke, så er det logiske spørgsmål om, det er et mønster. Er det et mønster at forfattere har nemmere ved at slå en queer skurke ihjel? Det kom der ikke noget klart svar på i debatten. Men som fast fantasy læser som jeg er, smider jeg en vurdering ind her. Jeg tror ikke der er nogen bagtanke med, at skurken skal være queer. Men at de ofte bliver det fordi skurken som regel er excentriske. Hermed siger jeg ikke, at queer personer altid er excentriske. Men når man er tvunget til at forholde sig til livet og dets forskelle muligheder, så forholder man sig til, hvad man vil med det liv, man har. I det liv kan man vælge at ville have verdensherredømmet eller ville være tro mod sig selv. Jeg er overbevist om at tanken ikke er at skurken skal være queer, men mere at skurken skal skille sig ud.
LGBT+ karakterer i fantasy
Både Simon Zander og Jakob Løvgreen Leth har LGBT+ karakterer i deres bøger. Det er ikke tilfældet i Andreas Boeskov bøger. En kendsgerning som Boeskov selv har overvejet. Hans bedste svar er, at det er fordi hans bøger handler om yngre børn.
De tre kommer derfra til at snakke om hvordan Jakob Løvgreen Leth startede med samme udgangspunkt og skrev flere bøger uden LGBT+ repræsentation, indtil han tog en snak med sin mand om fremtiden. I den snak kom de to mænd nemlig til at snakke om, at de ville ønske, at der var børnebøger, som rummede deres familiestruktur.
Hvad skal mine børn læse
Samtalen fortsætter om at turde. For hvis ens børn skal kunne læse en bog med f.eks. to fædre, ja så må der skrives både børnebøger og letlæsningsbøger som har queer personer med. Derfor valgte Jakob Løvgreen Leth også at skrive Bastian-serien, hvor Bastian har to fædre. Her melder de to andre forfattere ind og siger at de synes det fede ved Bastian-serien er at det bare er naturligt at have to fædre. De ved alle tre godt at som etablere forfattere, så har de mulighed for at gå forrest for at danne mere diversitet i børnebøger og ungdomsbøger. Spørgsmålet er bare hvordan man skriver det som en naturlig del af en historie, og turde gå forrest og vise at to mænd godt kan få hinanden til sidst.
Ikke længere kun ungdomsbøger
I mange år har fantasy været for teenager og unge-voksne, men heldigvis er der sket en markant udvikling. I dag udgives der både børne-, ungdoms- og voksen-litteratur som kaldes fantasy. Der er stadig flest børne- og ungdomsbøger, også på Fantasyfestivalen, men der begynder at snige sig flere og flere voksenromaner ind i fantasy-genren. I år kunne man f.eks. se bøger med en bagside tekst, hvor der står; for 18+, helt på samme måde som ved film. Der er uden tvivl kommet fokus på fantasy for voksne, og der er kommet et nyt udtryk, ‘romantasy’, og jeg tror der kommer flere til i de næste år.
Romantasy
Måske har du hørt udtrykket romantasy et eller andet sted, men det er det helt nye lige nu. Det er bøger som er en kærlighedshistorie i en fantasy-verden. Nogle gange er det en verden man har læst om før, hvor der så kommer en kærlighedshistorie, efter en krig er vundet eller lignende. Men det kan også være hele præmissen for fortællingen. Denne trends er på mange måder det samme som historiske romancer, som vi har kunne læse i mange år.
Lige nu er det romantasy som er stort, men jeg er sikker på at der kommer endnu flere undergenrer i løbet af få år. Det kunne f.eks. være hygge-fantasy, en undergenre som hygge-krimier eller fantasy-krimi som historiske krimier. Disse findes ikke som udtryk endnu, men det er mit bud.
Fantasy bøger du kan gå i gang med
På outandabout.dk kan du finde et hav af boganmeldelser af bøger fra fantasygenren. Her er fem gode bud , som alle er lige til at gå i gang med.
- ‘Eventyrhuset’ af TJ Klune
- ‘Spindelmanden’ af CC Thybro
- ‘Solen og Stjernen’ af Rick Riordan og Mark Oshiro
- ‘Månebarn’ af Malou Slott
- ‘Legender og Latte’ af Travis Baldree
Info
I år foregår Fantasyfestivalen i dagene 18-20 september.
Simon Zander:
Er forfatteren bag to fantasy-serier udgivet på forlaget Hi Reader. I begge serier er der udkommet to bøger, og kun den sidste bog mangler i begge serier. Den ene serie er Azrone-serien, hvor første bog hedder ‘Inden det blå lys falmer’. Den anden serie hedder Sone-triologien, hvor den første bog hedder ‘Sortørnens Øje’. Han arbejder på sidste bind i serierne og letlæsningsbøger.
Jakob Løvgren Leth:
Også Løvgren Leth står bag to fantasy-serier. Hans debutroman udkom på forlaget Mellemgaard i 2019, hvor første bog hedder ‘Kapløbet om jættekvindens våben’. Men hans helt store gennembrud kom med Bastian-serien, som udkommer på forlaget Krabat. I denne serie hedder første bog ‘Bastian og TikTok zombierne’. I øjeblikket arbejder forfatteren på letlæsningsbøger.
Andreas Boeskov:
Har også skrevet to fantasy-serier. Hans første serie hedder ‘De glemte vogtere’, og udkom hos Gyldendal i 2022. For den første bog i serien om ‘De glemte vogtere’ vandt han årets fantasydebut. Siden da har forfatteren udgivet ‘Skyggedetektiverne’ på Politikens Forlag. Lige nu arbejder han på en krimi.
Er du interesseret i hvad to fantasy forfattere, heri blandt også Simon Zander, tænker om queerness og fantasy. Så læs med i Out and About magasinet som udkommer i slut januar 2026
