ANMELDELSER

PRIDEAKTUELT: Endnu mere kant over Jeg er min egen kone

Jakob Højlev Jørgensen brillerer i rollen som Charlotte von Mahldorf på Riddersalen.
Foto: Dennis Westerberg

Det er nogle år siden, jeg sidst så Jeg er min egen kone. Dengang som nu med Jakob Højlev Jørgensen i rollen som Charlotte von Mahldorf. Og positivt ment – I takt med, at også Jakob bliver ældre, får han endnu bedre tag om rollen. Så vil man se og høre historien om et levet og helt igennem fantastisk liv, så køb straks billetter til Riddersalen.

Det er nu 11 år siden at forestillingen Jeg er min egen kone – fortællingen om Charlotte von Mahldorfs usædvanlige liv, havde Danmarkspremiere på Aalborg Teater. Dengang som nu var det med Jakob Højlev Jørgensen i hovedrollen som Charlotte, men også i rollen som dramatikeren Doug Wright, og 33 andre personligheder, der tilsammen fortæller en helt igennem usædvanlig historie. En usædvanlig historie om en person, der som Tom of Finland, for mange er blevet et ikon i LGBT+ miljøet.

Jeg husker at have set forestillingen på Riddersalen, da den sidst gæstede det helt igennem fantastiske teater på Frederiksberg. Jeg må med stor glæde konstatere, at forestillingen dengang var rigtig god, men bestemt ikke er blevet dårligere. Tværtimod. Måske fordi den nu i endnu højere grad er super aktuel. Også selvom den tager sin begyndelse i sidste århundrede. Så jeg forstår til fulde, at teaterdirektør Piet Bertelsen er stolt over igen at kunne byde velkommen til forestillingen, der er absolut seværdig!

Født som dreng

Historien Jeg er min egen kone er baseret på et virkeligt og i den grad levet liv: Charlotte von Mahldorf kom til verden som drengen Lothar Berfelde. Det var tilbage i 1928, altså for knapt 100 år siden.

Lothars barndom var hård: Hans far var en tyran, der med brutalitet styrede familiens liv.

Forældrene flytter fra hinanden, men da faren en dag i 1943 stiller 15-årige Lothar valget, at vælge mellem ham og moren, og samtidig truer med at myrde hele familien, tager drengen, da muligheden byder sig, sagen i egen hånd. Han slår sin far ihjel.

Grundet omstændighederne ved 2. verdenskrigs afslutning slipper han for straf.

Allerede som dreng og ved mødet med en lesbisk moster, forandres hans liv. En dag går Lothar på opdagelse i hendes tøj, og bliver opdaget. Det gør ham dog godt, for hun forklarer ham, at naturen havde været bedre, hvis hun, der var født kvinde, kunne leve som mand, og han, der var født mand, kunne leve som en kvinde.

Og med dette udgangspunkt skabes få år senere Charlotte von Mahldorf.

Betegner sig som transvestit

Efter krigen tager Lothar nemlig hjem til Mahldorf, der ligger lidt uden for Berlin i det nu tidligere DDR. Lothar bliver til Charlotte, og betegner sig efterfølgende som transvestit, og som et kvindeligt væsen i en mands krop.

Charlotte von Mahldorf er samler og da hun får et nedrivningstruet palæ som hjem, åbner hun dette som museum, Gründerzeit Museum. Hjemmet rummer store samlinger af blandt andet fine gamle musikapparater, 1890´er møbler med meget mere. Meget relateret til 1890´erne. Stedets største ”attraktion” var måske i virkeligheden nok Charlotte selv.

Med tiden bliver hjemmets kælder også et sted hvor homoseksuelle får et frirum. Det alt mens Stasi kontrollerer alt og alle ved hjælp af såkaldte informatører. Det i en tid, hvor kvinder kunne indberette deres mænd, og omvendt, og børn deres forældre.

Så med stor risiko for eget og andres liv, lever Charlotte et liv som samler, transvestit, og med ”klub-virksomhed” i kælderen, samtidig med at Stasi lytter ved alle dørene.

Stykket Jeg er min egen kone er baseret på den amerikanske dramatiker Doug Wrigts mange samtaler med Charlotte von Mahldorf. Samtaler de to førte over en ti årsperiode fra 1992 og frem til Charlottes død i 2002. Samtaler der blev båndet, og hvoraf man hører et par enkelte uddrag i forestillingen.

Charlotte von Mahldorf levede et usædvanligt liv: Født som dreng, sluttede livet som transvestit. Født ukendt og døde særdeles kendt ikke mindst i Tyskland. Hun overlevede Hitlers 3. rige og hun overlevede Stasitiden. Hun blev født i Tyskland, nåede at leve syv år i Sverige, men døde alene på en rejse tilbage til Berlin.

Jakob Højlev Jørgensen

Ved Danmarkspremieren i 2009, og siden ved gæstespil på Riddersalen i 2011 og 2012, spillede Jakob Højlev Jørgensen rollen som Charlotte, Doug, og alle de andre. Kun iklædt en sort lang kjole, en perlekæde og et sort tørklæde om hovedet. Præcis som Charlotte oftest gik klædt.

Og der er kun et at skrive: Jakobs fremstilling af Charlotte og alle de andre, har med tiden fået mere kant og fylde, og og dermed bliver hele denne fantastiske historie, baseret på et virkeligt levet liv, endnu mere fantastisk.

Jakob kan i den grad sit persongalleri. Han skifter på splitsekunder mellem at være den til tider lidt bly, forsigtige og samtidig flirtende Charlotte, til den brutale far. Til den brovtne naziofficer, til Alfred Kirschner, homoseksuel samler og den mand, med hvem hun delte et stort interessefællesskab.

Vi muntres, vi ler, vi nikker indforstået, når Charlotte fortæller om sine kælderaktiviteter. Vi gyser, når hun som 15-årig undgår henrettelse efter at have myrdet sin far, da nazi-officeren spørger hende, om hun er dreng eller pige, og hun svarer dreng, og han siger: – vi er endnu ikke sunket så dybt, at vi henretter skolebørn.

For at skrive det rent ud: Jakob Højlev Jørgensen kan i den grad sin merit som karakterskuespiller, at vi ikke på noget tidspunkt lades i tvivl, hvilken rolle han spiller. Formidabelt godt spillet! Jakob Højlev Jørgensen brillerer på Riddersalen i en dramatisk forestilling, der i den grad fortæller historie, som i historien!

Bemærk på Riddersalen

Et lille tip: Når du ankommer til Riddersalen så giv dig tid til at kigge godt rundt. Dels er Riddersalen i forvejen spændende dekoreret, men i tilgift får du i forbindelse med opførelsen af Jeg er min egen kone også mulighed for at gå på opdagelse i Charlotte von Mahldorfs liv. Rundt omkring i Riddersalen er fotos og genstande fra hendes tid. Nyd det, og sug så alle indtrykkene fra forestillingen til dig. Det er en rig historisk fortælling om livet, som det kan leves.

Tip: Næste gang du kommer til Berlin, så besøg Gründerzeit Museum i Gutzhaus Mahlsdorf. Det var her Charlotte levede det meste af sit liv, og blev en institution i institutionen.

Kort om det kreative hold

På scenen: Jakob Højlev Jørgensen

Instruktør: Charlotte Munksø

Scenograf: Simon Holk Witzansky

Lysdesigner: Addis Prag

Lyddesigner: Aske Bergenhammer Hoeg

Oversættelse: Jakob Højlev Jørgensen

Spilleperiode:  Frem til 5. september

Varighed: 2 timer inkl. pause

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Lang dokumentar om transperson