Politiken følger op på truslerne mod Sinan-Costa

Avisens journalist, Milla Mølgaard, har nemlig vinklet, formentlig sammen med sine ledende chefer, at have specielt fokus på politiets henlæggelse af den implicitte drabstrussel, der kom i kølvandet på Janus Engels fotoartikel tilbage i marts måned. Desværre har man også valgt, helt at fravælge sporet om, hvorfor Nationalpartiet aldrig ville svare Out & Abouts mange henvendelser, på hvad deres bud var på en fremtid uden diskrimination af homoseksuelle, ikke mindst homoseksuelle muslimer.

Men på punktet om politiets henlæggelse, går Politiken i dybden. Som vi tidligere har skrevet, så var det tilsyneladende uden konsekvens, at en, for de to hovedpersoner, ukendt mand, på facebook opfordrede andre til at skyde de to mænd og at han forøvrigt også selv mente de skulle have dødsstraf. Udelukkende på grund af deres homoseksualitet og tro, hvis man skal udlede noget af den alenlange facebooktråd, der netop var oprettet af Politikens egen fotoredaktion i forbindelse med fotoartiklen. Vi har for seks uger siden bedt om aktindsigt i politiets efterforskning af sagen og har rykket to gange, men er endnu ikke blevet indvilget indsigt i sagens akter.

Når det gælder Politikens, ellers fine, artikler, kan man undre sig over at sporet med Nationalpartiet, partiet, der om nogen kunne være både brobygger, men også kritikkere af for eksempel imamers altoverskyggende indflydelse på mange muslimer, ender blindt. Eller rettere, Man har ikke gjort sig den ulejlighed at tage fat i denne del af sagen. Det er synd og skam. Specielt, hvis Nationalpartiet skulle visse sig at blive det 11. opstillingsberettigede parti, inden fristen udløber om meget kort tid.

Out & About er blevet oplyst, at Nationalpartiets formand var til stede under markeringen IDAHOT, hvor han poserede smilende foran et regnbueflag. Det er da dejligt, men runger også hult. Netop derfor kan man spørge sig selv om, hvorfor det så kan være så svært, at give LGBT-miljøet nogle gode svar på, hvad man vil gøre med fremtidige udfordringer af den slags, som Michael Sinans sag har været et krystalklart eksempel på. Det er et åbenlyst problem.

I vores artikler om sagen gav vi Nationalpartiet, sammen med landets to største partier, præcis de samme spørgsmål og altså en unik mulighed til at cementere, det man hele tiden har sagt man vil være; nemlig en brobygger – frem for at splitte, som partiet har kritiseret Dansk Folkeparti for, gang på gang. Svar kom der fra både Venstres ligestillingsordfører og Socialdemokraternes retsordfører, men vi ventede og rykkede forgæves på svar fra Nationalpartiet og indbakken er stadig tom.

Det er jo et faktum, at visse dele af det muslimske miljø har problemer med at respektere homoseksuelle, efter det vi forventer her i Danmark. Derfor er det ærgerligt, når et så toneangivende medie, som Politiken vælger, at ignorere den del af Sinan-Costa-sagen, som var et af de mest rødglødende emner, mens sagen stod allermest på.