Miljøpolitikken er det vigtigste

Foto: Mark Hildebrandt
Den miljømæssige bundlinje og den sociale bundlinje er vigtigere end den økonomiske bundlinje, siger Uffe Elbæk, som dog understreger, at der skal være orden i økonomien. På LGBT-området har han især fokus på transkønnede samt vilkårene for børn, unge og ældre LGBT’ere.
Tidligere kulturminister Uffe Elbæk roser regeringens LGBT-politik, men er meget kritisk over for den førte politik på andre områder. Alligevel peger han på Helle Thorning-Schmidt, hvis han sammen med det ny parti Alternativet klarer spærregrænsen ved det kommende folketingsvalg.
Uffe Elbæk er en af Folketingets fire åbne homoer og blev valgt ind i Folketinget for de Radikale ved valget i 2011. Men to år inde i valgperioden forlod han de Radikale i protest mod regeringens politik. I første omgang blev han løsgænger, og i november 2013 var han med til at stifte det ny parti Alternativet.
– Hvorfor brød du med de Radikale i 2013?
“Der var flere begivenheder, indtil jeg så nåede den berømte dråbe, som fik bægret til at flyde over. Offentlighedsloven var en dybt problematisk beslutning, som gjorde det sværere for borgerne og medierne at se magten over skuldrene. Så kom hele diskussionen om konkurrencestaten, hvor Bjarne Corydon gik ud og sagde, at det var visionen for generation 2.0 af velfærdssamfundet. Jeg var helt uenig og synes hellere en centrum-venstre-regering skulle snakke fællesskabet op og fokusere på, hvad vi kan sammen. Men prikken over i’et var, da regeringen bakkede i forhold til øremærket barsel. Her tænkte jeg: Hvis den her regering ikke har en ambitiøs ligestillingsdagsorden, hvem pokker skulle så have det?”
– Hvorfor dannede du et helt nyt parti?
“Vi var en lille kreds af gode folk, som begyndte at læse nogle bøger sammen og diskutere, hvilke udfordringer samfundet står overfor. På det tidspunkt havde vi ikke besluttet at lave et nyt parti, men identificerede tre store politiske udfordringer: Den helt afgørende er miljø- og klimakrisen; vi kan simpelthen ikke fortsætte med at have den nuværende økonomiske model, hvor vi bruger langt flere af klodens ressourcer, end den er i stand til at gendanne. Den anden udfordring er empatikrisen; vores manglende evne til at sætte os i andres sted og vise solidaritet med dem, som er marginaliserede. Og den tredje var erkendelsen af, at hverken markedet, den offentlige sektor eller den frivillige sektor kan løse problemerne alene. Derfor er vi nødt til at udvikle nogle nye samarbejdsrelationer på tværs af de her sektorer.”
– Er det ikke holdninger, som man i forvejen finder hos for eksempel de Radikale eller Enhedslisten?
“Jeg synes ikke, nogen af de andre partier har svaret på de tre grundlæggende udfordringer. Nogle
partier har svar på delproblemstillinger, men ikke et samlet svar på udfordringerne. I forhold til Enhedslisten har Alternativet en helt anden forståelse af virksomhederne. Vi tror på det vigtige i, at vi har dygtige virksomheder, som både spiller en progressiv rolle i en bæredygtig omstilling, men også skaber arbejdspladser. I modsætning til Enhedslisten er vi også et EU-reformvenligt parti, og vi tror på det europæiske projekt. I forhold til de Radikale har vi slet ikke samme tiltro på den nuværende økonomiske model. Vi er uenige i den krisestrategi, som regeringen har lagt for dagen. Vi tror ikke, vi kan spare os ud af krisen, men at vi skal investere os ud af krisen …”
– … for lånte penge?
“Der er forskel på en privat økonomi og en statslig økonomi. Staten kan prioritere og sætte ting i gang. Vi synes jo også, der skal være positive tal på bundlinjen, men det gælder ikke kun den økonomiske bundlinje. Det gælder også den sociale bundlinje og den miljømæssige bundlinje, og her er den miljømæssige bundlinje for os nummer et, den næste er den sociale og den sidste den økonomiske. Vi er ikke til for økonomien. Økonomien er til for os.”
– Det lyder jo meget godt. Men hvad så, hvis pengekassen er tom?
“Vi har dyb respekt for, at økonomien skal hænge sammen. Men hvis staten giver erhvervsstøtte eller sænker selskabsskatten, så skal det fremme en bestemt samfundsudvikling. Jeg har ikke noget imod at sænke selskabsskatten, hvis de pågældende virksomheder løfter en miljømæssig dagsorden eller påtager sig et socialt ansvar ved at tage flere lærlinge ind og uddanne medarbejderne. Det bare at sænke selskabsskatten er derimod et race to the bottom. Her har vi brug for en aftale i EU for, hvor vi lægger selskabsskatteniveauet, så man ikke bare kan flytte skatten rundt.”
– Du er meget kritisk over for regeringen, men hvem peger Alternativet på som statsminister efter næste valg?
“Helle Thorning-Schmidt. Det meldte vi ud fra dag 1. Ikke fordi vi jubler over regeringen, men der er ingen tvivl om, at den nuværende regering har en mere ambitiøs miljøpolitik, end en borgerlig regering vil have. De udmeldinger, som er kommet fra Dansk Folkeparti på miljøområdet, tyder nærmest på, at de vil rulle masser af beslutninger tilbage i forhold til for eksempel vedvarende energi.”
– Hvordan synes du, at Helle Thorning-Schmidts regering har klaret sig i forhold til LGBT- rettigheder?
“Gennem nullerne var der en enormt fodslæbende holdning til LGBT-spørgsmål hos den daværende borgerlige regering. Det betyder virkelig noget, hvilken regering vi har, og her har den nuværende regering gjort, at man igen kan være Danmark bekendt. En ting er vielser, men jeg synes, det er mere interessant, at man er begyndt at tage fat om transperson-dagsordenen. Godt nok synes jeg ikke, den er hjemme endnu, og vi har stillet forslag om, at transpersoner skal fjernes fra sygdomslisten, hvilket også SF og Enhedslisten har gjort.”
– Skal det være lettere at få adgang til hormonbehandling og kønsskifteoperation?
“Ja, det synes jeg helt klart. Nu kan folk i det mindste få ændret personnummer, men hele problemstillingen omkring Sexologisk Kliniks sagsbehandlingsprocedurer – det er slet ikke i orden og skal gøres meget bedre. Men bundlinjen er helt klart, at den nuværende regering har været langt
mere LGBT-progressiv end den borgerlige regering i nullerne. Der er slet ingen tvivl om det. De stemte imod, hver gang den daværende opposition stillede LGBT-forslag i Folketinget, og du kan finde tonsvis af citater fra borgerlige politikere, der har kaldt homoseksuelle for alle mulige mærkelige ting.”
– Hvilke andre LGBT-spørgsmål synes du er vigtige at tage fat på?
“I 2009 fik vi en levevilkårsundersøgelse, fordi vi i World Outgames pressede på og brugte penge på det sammen med kommunale penge. Før havde Danmark slet ikke haft en sådan undersøgelse tidligere. Vi burde lave en levevilkårsundersøgelse hvert andet år for at kunne se mønstret i udviklingen: Hvad går godt, og hvad går mindre godt? Hvordan ser det ud med selvmordsprofiler? Hvordan ser det ud med sundhed? Hvordan ser det ud med social inklusion? Hvordan ser det ud på arbejdspladserne og uddannelsesstederne? Og hvordan går med hate crimes?”
– Hvis Alternativet klarer spærregrænsen, hvilke LGBT-spørgsmål vil I så prioritere højest i den kommende valgperiode?
“Transpersoners levevilkår er et meget vigtigt politisk område, også på arbejdspladsen, i uddannelsessystemet og i det sociale liv. Dernæst vil jeg fremhæve to ting i hver sin ende af aldersskalaen: Dels spørgsmålet omkring oplysning af børn og unge; hvordan arbejder vi med LGBT- børn og -teenagere i daginstitutionerne og skolerne? Dels spørgsmålet omkring ældre og gamle LGBT’ere; hvordan sikrer vi gode vilkår for dem på for eksempel plejehjemmene? I levevilkårsundersøgelsen ved World Outgames var LGBT’ere overrepræsenteret både i forhold til ensomhed og selvmord. Det skal vi tage alvorligt og gøre noget ved.”
Læs også: Et kig i Uffe Elbæks dagbøger
Se også: Uffe Elbæk om grøn omstilling: Vi kommer alle sammen til at mærke den