ANMELDELSER

Ørkenens Sønner har igen fingeren på pulsen – undskyld pølsen

Logebrødrene skuffer ikke deres trofaste publikum.
Foto: Søren Kuhn

Ørkenens Sønner begyndte som en sommerspøg tilbage i 1991. Her godt 30 år senere er de fire logebrødre stadig aktive på en scene. Og ja, det meste af deres gøgl, sketch, sange, historier, og platte vittigheder, befinder sig stadig syd for bæltestedet. Dér skuffer de ikke deres trofaste publikum.

Som en stor del af deres trofaste publikum, så ældes også de fire logebrødre i Ørkenens Sønner med ynde. De har stadig fingeren på pulsen, undskyld pølsen, og dermed skuffer de næppe deres trofaste publikum. Det publikum, der mere eller mindre har fulgt dem siden de begyndte som en sommerspøg for nu mere end 30 år siden.

Gang på gang har de fire logebrødre underholdt med deres helt særlige, ikke nødvendigvis altid politisk korrekte, form for show.

Show der er en helt speciel blanding af gøgl, sketch, sange, små historier, og platte vittigheder, hvoraf langt langt de fleste stadig befinder sig syd for bæltestedet. Et pænt stykke syd for!

Logebrødrene

De fire logebrødre, Niels Olsen også kendt som Khamel Ull-Zuut – om end sjældent udtalt, Søren Pilmark som Omar Papa, Henrik Kofoed som Yassirfir Dosirfem, og Asger Reher, kendt som Ali Bubbas Barkhar, har med deres nyeste show Fingeren på pølsen, foreløbig præsteret en halv snes forskellige af slagsen.

Og alle er de bygget over noget nær samme grundkoncept, hvor de fire logebrødre mixer en cock-tail, fik vi den?, iført smoking og fez. Sidstnævnte en marokkansk hovedbeklædning. En hovedbeklædning som mange af logens trofaste publikummer ifører sig, hver gang de er inde og se Ørkenens Sønners nyeste show. Et show, der afvikles efter logebrødrenes motto FisseFisseFezFez og som afsluttes med fælles stående rejsning – fik vi den?

Dermed kan næppe mange være i tvivl om, at det meste af showet, som indledningsvis skrevet, foregår under bæltestedet.

Imponerende er det da også, at fire voksne, nu modne mænd, gang på gang, i show efter show, slipper af sted med at stå og råbe pik og patter fra en scene. Ja de slipper endda så meget af sted med det, at de indimellem formår at få langt de fleste publikummer til at råbe og skrige med, når logebrødrene forlanger det.

En helt særlig logetone

Tonen mellem de fire er er rå, kommanderende, nedladende, til tider direkte mobbende, men også særdeles erotisk, sensuel, intim, og seksuel. Jo der fejes ikke meget under tæppet, alt italesættes. Oftest med et glimt i øjet, og med en særegen form for humor. Således også i logebrødrenes nyeste show, der efter premieren i teltet på bakken, senere på året og i 2024, drager på turné rundt i landet.

Fingeren på pølsen

Oftest har logebrødrenes shows været bygget op om et tema. I år ingen undtagelse, hvor Paris, og alt der relaterer til Frankrig, stort skal det jo være, kommer under kærlig behandling.

Vi møder Napoleon og Jean d´arc til hest, de vidunderlige musikalske malere ved Seinen, en hylende morsom Klokkeren fra Notre Dame, og et farverigt persongalleri fra Asterix og Obelix. Men vi møder også nogle af logebrødrenes tilbagevendende figurer: Blandt andre Otto Fjertoman, Grethe, og Dorthe fra Gyllegården, Degnens Didrik, grosserer Pikkerup, og ikke mindst Doktor Svans. Og for nu at blive i det franske, så er personerne fra Gyllegården taget på tur til byernes by, Paris, hvor de mødes i Eiffeltårnet. Kedeligt er det bestemt ikke, dér skuffer logebrødrene heller ikke deres trofaste publikum. Og som det fremgår af navnene, så også der befinder vi os i et særligt univers – logebrødrenes!

Soap – sæbe, og ugerevy

Undervejs i Fingeren på Pølsen, bruges pauserne mellem kostume- og sceneskift, ofte til at vise en form for ugerevy, sådan som de kendes tilbage fra biograferne fra 1910 og til slutningen af af 1960´erne.  En kort filmisk skønsom blanding af små historier og reklamer.

I år er den gennemgående reklame om sæber, og her skal kun nævnes, at medvirkende blandt andre er meget meget unge Ghita Nørby og Per Pallesen. Begge har de i deres tidligste karriere reklameret for netop sæbe.

Dér har logebrødrene gjort et scoop ved at få de to til at medvirke i ny kort reklamefilm om sæbe. Ekstra sjovt på premiereaftenen, hvor netop Ghita Nørby og Per Pallesen, var blandt æresgæsterne.

Sjov, spas, sex

Fingeren på pølsen er sjov og spas fra ende til ande. Og alligevel ikke: For udover de små filmiske ugerevyvisninger, der er morderligt godt skruet sammen, så formår logebrødrene også at liste lidt aktuelle, herunder også politiske, herunder også sexualpolitiske, spark ind i deres show.

Det sker på raffineret vis, blandt andet i forhold til debatten om aktiv dødshjælp, mænds problemer med potens og prostata, men også i forhold til de mange forskellige køn. I den forbindelse kan da lige nævnes, at landmandsscketch´en får en lidt overraskende slutning.

De fire logebrødre forsømmer ikke en chance til at komme med deres mening til køn, sex elle seksualitet. De formår endog på egen raffineret vis, at tilføre deres personer lidt ekstra personage. Det er ofte elegant gjort med relativt enkle, andre gange meget direkte virkemidler. Næppe mange kan være i tvivl hvad der menes.

Hver som en af de fire logebrødre er en oplevelse i deres respektive roller, og undervejs akkompagneres de fint af guitarist Troels Skovgaard.

Fire, men givetvis sex fra de inkarnerede

Out and About takker for en underholdende aften. En aften, hvor 1. del var præget af rutinen og begejstringen, i særdeleshed båret af de loyale fans, mens 2. del klart er bedst. Virkelig underholdende, og med til at løfte det samlede indtryk. Vi kvitterer med 4 stjerner, vel vidende at de inkarnerede trofaste FisseFisseFezFez-fans givetvis ville have givet sex.

 

Kort om Ørkenens Sønner – Fingeren på pølsen

Spillested: Teltet på Bakken, senere på turné i hele 2024 rundt i landet

Antal opførelser: 84, deraf 40 i Jylland, 37 på Sjælland, og 7 på Fyn.

Medvirkende: Niels Olsen, Søren Pilmark, Asger Reher, og Henrik Kofoed, samt Troels Skovgaard

Instruktør: Søren Pilmark

Tekst og idé: Niels Olsen, Søren Pilmark, Asger Reher, og Henrik Kofoed

Scenografi: Søren Pilmark

Læs også: Alice byder på et anderledes sansebombardement