Alice byder på et anderledes sansebombardement

26. oktober 2023 Henrik Sieben // han/hans // out&about

Er drømmen om eventyrlandet og det gode liv et mareridt? Det spørgsmål giver Betty Nansen Teatret delvist svaret på i teatrets nyeste forestilling Alice.

Alice, der er skabt af den Reumert-vindende instruktørduo Amanda Ginman og Sebastian Kloborg, i samarbejde med skuespillere og dansere, tager udgangspunkt i en anderledes eksperimentel genskrivning af Lewis Carolls Alice i Eventyrland og Gennem Spejlet fra samme forfatter.

Sammen med skuespillerne har Ginman og Kloborg i universet BETTY UDVIKLER skabt forestillingen til teatret på Frederiksberg Allé. En forestilling hvor alle medvirkende udvikler forestillinger på tværs af kunstarter over længere stræk med workshopforløb og kollektive tanker. Dermed gives også mulighed for at udvikle en forestilling i mange forskellige retninger, sådan som det også synes med Alice. Nogle gange kommer man godt gennem, andre gange bliver det måske til lidt – undskyld udtrykket – spredt fægtning.

Alice er en forestilling hvor skuespillerstaben blandt andre tæller en stærkt spillende Freja Klint Sandberg som den undersøgende Alice, gysende godt spillende Maria Dalsgaard som dronningen, og ikke mindst en fantastisk godt spillende Nicolas Bro, blandt andet som kanin. Som kongen møder vi Morten Brovn. De tre vidunderlige dansere, der er med at sætte forestillingens tempo er Matthew Rawcliff, Dorotea Saykaly, og Linn Fletcher.

Træ, himmel, sø, træ, himmel, sø

Vi kender alle historien om Alice, der falder ned i det berømte kaninhul, hvor hun kommer til et mystisk eventyrland. Og netop Alice, er omdrejningspunktet for forestillingen, der har fin musisk udførelse undervejs af Rasmus Juncker, primært på trommer og percussion.

Jeg kom et par gange undervejs i forestillingen på Betty Nansen til at tænke på en af vores største skuespillere nogen sinde, Bodil Udsen, da hun sad i en jordbunke i forbindelse med opførslen af monologen i Samuel Becketts særlige stykke, Glade dage. Stykket havde en ganske særlig humor, en humor, jeg også synes var at spore i Alice, det ellers triste budskab til trods. Nemlig at give svar på om drømmen om eventyrlandet og det gode liv rent faktisk er et mareridt.

Alice kan være spændende at se grundet den særegne scenografi, den særlige fantasifigurer og ikke mindst de vidunderlige kostumer. Samtidig er Alice at betegne som et bombardement af sanseindtryk, hvor vi tillige fyldes med ørehængede musik, farverige danse og optrin, og nogle fine skuespilpræstationer.

Out and About glædes over at der i Danmark fortsat er eksperimenterende teater, der bryder grænser, og at vi får lov at opleve gode skuespillere som Nicolas Bro, der i den grad spiller hele følelsesregistret. Alice byder samtidig på et anderledes sansebombardement, og derfor kvitterer vi med fire stjerner.