Ny faktabog om drag til det unge publikum
Ny dansk faktabog om Drag. Alt fra hvordan, og hvor drag blev opfundet – til interviews med nogle af de største danske drags.
Hører du også til dem, der ikke kan få nok af Dragshows og altid slukker din telefon, når du skal se det seneste afsnit af RuPauls Dragrace? Så du kan se det helt uforstyrret og få alle detaljer med. Så er dette helt sikkert en bog for dig. Forfatterne Helle Perrier og Vicky Devi Smidt har bogen “Drag” skabt en farverig og smuk bog, der er fyldt med masser af baggrundsviden om drag.
Udover interviews med otte af de største danske drag-stjerner får du historien om verdens første drag, forskellige former for drag og FNs verdensmål. Der er masser af tårnhøje hæle, opfindsomme kostumer og vild makeup. Drag, som både kan underholde og udfordre publikum.
Bogen giver dig en bred vifte af spændende viden om dragens kunst og er skrevet i et let forståeligt sprog. Målgruppen er fra ti år.
Der er historier om både dragqueens og drag-kings. Fra japansk teater, til Pride og Melodi Grand Prix.
Hvis du selv drømmer om en karriere i høje hæle, lip sync og glitter får du også tips fra otte danske dragstjerner fra øverste hylde. Bogen indeholder naturligvis en masse flotte farvefotos.
Info
“Drag” af Helle Perrier og Vicky Devi Smidt udkommer på forlaget Krabat
Målgruppe fra 10 år.
78 sider