Når lesbiske og bøsser skal være forældre

Et godt forældreskab er ikke et spørgsmål om forældrene er homo- eller heteroseksuelle, men om der er hjerterum. Filmen behandler temaet med humor, af den dybsindige salgs.
Af Kaj Erik Andersen
Lørdag den 13. juni holdt vi filmaften i Profil hvor vi, efter en god middag, så vi den tyske spillefilm ”Vier kriegen ein Kind” (”Fire får et barn”). Filmen er helt ny og den havde premiere på ARD den 3. marts.
For universitetslektor i litteratur Neele Martins (Christina Hecke) og hendes kæreste, tandteknikeren Steff Breuer (Friederike Kempter), der lever det hurtige liv i det pulserende Hamborg, er en drøm gået i opfyldelse. Steff er endelig blevet gravid, ved kunstig befrugtning.
I lang tid har de begge ønsket sig et barn, men planerne om deres kommende regnbuefamilie bliver udfordret, fordi der er sket en skæbnesvanger forveksling. Donoren er ikke den omhyggeligt udvalgte unge sæddonor uden faderambitioner, men den ejegode Kalle Schmitz (Christian Näthe), der sammen med sin mand Jens (Marc Hosemann), ligeledes drømmer at blive forældre til et barn.
Da rugemoderen til bøsseparrets planlagte barn fortryder i sidste øjeblik, opfatter de forvekslingen som et stort lykketræf. De glæder sig allerede til at blive aktive fædre, og dele forældrerollen med mødreparret, hvor de helst skal bo dør om dør i deres dobbelte rækkehus, i deres rolige og idylliske forstad.
Steff og Neele er slet ikke med på den idé. For dem er alene tanken om et delt forældreskab, et sandt mareridt. Især Neele forsøger på alle mulige måder at afvise og nedgøre bøsse fædreparret. De anser nemlig sportsjournalisten Kalle og ejendomsmægleren Jens, som to småborgerlige bøsser, der har en helt anden livsindstilling end deres egen moderne bylivsstil.
Først efter mange gnidninger og stridigheder, bliver det ulige firekløver klare over, at sagen ikke handler om personlige, egoistiske interesser, men om deres fælles barn og om viljen til at samarbejde. Med tiden opstår der faktisk et gensidigt tillidsforhold, en slags fire-fællesskabsfølelse. Men det går helt anderledes, og den kommende dobbelte regnbuefamilie bliver stillet over for hårde prøvelser.
Steff aborterer nemlig og det går hård ud over forholdet mellem hhv. de to bøsser og de to lesbiske. Først og fremmest fordi de to biologiske forældre, Steff og Kalle, sørger på en lagt mere dybfølt måde end Neele og Jens. Det er faktisk ved at ødelægge begge parforhold. Men det viser sig, at Steff og Kalle kan trøste og hjælpe hinanden. Neele og Jens er ligeledes gode til at støtte hinanden og til at tale sammen.
Under en sådan samtale-seance drikker Neele og Jens en hel del vin, så de er kraftigt overrislede, da Steff og Jens antræffer dem i Jens´ og Kalles rækkehus. Det viser sig, at de to har eksperimenteret med at befrugte Neele kunstigt med Jens´ sæd. Det giver en del ballade, men der er jo ikke sket noget, for Jens har fået at vide, at hans sædkvalitet er for alt dårlig til at få børn.
Det viser sig alligevel, at insemineringsforsøget lykkedes, mod alle ods, så Neele er gravid, og det ender med, at hun føder en dejlig pige.
I afskedsscenen ser vi de fire forældre beundrer og pusle om deres fælles barn, som de alligevel tager et fælles ansvar for, lige som Kalle og Jens altid har ønsket sig. Det er i mellemtiden også blevet et must for Steff og Neele, selv om de førhen afviste tanken totalt.
Alt ender altså i fryd og gammen. Og selv om filmen er i komediegenren, så er den en masse godt stof til eftertanke i den. Det var vi i hvert fald enige om.
Ønsket om børn i homoseksuelle parforhold/ægteskaber er højaktuelt, og det er et meget omdiskuteret emne.
Konklusionen i samfundskomedien ”Fire får et barn” er, at et godt forældreskab ikke er et spørgsmål om forældrene er homo- eller heteroseksuelle, men om der er hjerterum. Filmen behandler temaet med humor, af den dybsindige salgs, hvor alvoren også spiller en stor rolle.
Drejebogsforfatter Volker Krappen og instruktør Matthias Steurer fremstiller de fire hovedpersoner, med en fin karaktertegning, hvor deres særheder får lov at udfolde sig.
Vi sluttede aftenen af med cappuccino, tiramesú og kager, mens vi fik snakket om regnbuefamilier.
Emnet homoseksuelle og børn er jo højaktuelt hos os i Danmark, nu hvor Kristendemokraternes landsformand, Stig Grenov, brugte sin taletid op til folketingsvalget til at afvise homoseksuelle ret til at få børn ved hjælp af kunstig befrugtning, fordi han angiveligt ønsker at beskytte børnene. Han har bl.a. sagt:
– Jeg mener ikke, at vi skal spille hasard med børnene.
Det synspunkt fremturer han med, på trods af, at adskillige undersøgelser viser, at børn af homoseksuelle par klarer sig lige så godt som børn, der har heteroseksuelle forældre. Regnbuebørnene er oven i købet stærkere og mere selvstændige på nogle områder.
I samme interview, i DR1 den 28. maj, om homoseksuelles rettigheder, sagde den kristendemokratiske formand lige ud, at homoseksualitet er unaturligt.
Vi er enige om, at vi kun kan ryste på hovedet af sådanne middelalderlige synspunkter, men det er alligevel uhyggeligt, at der i år 2015 stadigvæk findes mennesker, der er så fanatiske, at de bruger så mange kræfter på at bekæmpe vores ret til et værdigt liv. For det kan jo ikke undgås, at det går ud over vores livskvalitet, når der igen og igen bliver sat spørgsmålstegn ved vores eksistensberettigelse.
Vi talte også om, at vi danskere godt nok er foran tyskerne, når det gælder rettigheder for homo- og biseksuelle og transpersoner, men de tyske filmmagere er en del hestehoveder foran de danske filminstruktører, når det gælder om at lave vedkommende film om levevilkårene for os lgbt’ere.
Som ved alle andre Profilaftener, fik vi også snakket om andre sider af tilværelsen. Det nært forestående folketingsvalg fik selvfølgelig en del ord med på vejen. Vi udtrykte i hvert fald håb om, at de gunstige vinde der har blæst for os bøsser og lesbiske, under den nuværende regering, må fortsætte. Vi mener også, at tiden er inde til at give vore transkønnede medborgeres rettigheder et gevaldigt løft. De skal som minimum fjernes fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske afvigere.
Som vi ved nu, blev resultatet af folketingsvalget der værst tænkelig set i forhold til at rydde de sidste forhindringer af vejen, så vi lgbt’ere kan få fuldstændig ligestilling med den øvrige befolkning, fordi det parti der konsekvent stemmer imod forbedringer af vore levevilkår, Dansk Folkeparti, fik et kanonvalg, og blev Folketingets næststørste parti.
Dansk Folkeparti får højst sandsynlig så meget magt over den kommende borgerligge regering, at der ser sort ud, især for vore transkønnede brøde og søstre. Det ser også ud til, at det har lange udsigter med, at flere end to personer kan blive anerkendt som forældre til et barn.
Profil er en klub for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner.
Læs mere om Profil samt LGBT-politiske debatindlæg og nyheder fra ind- og udland på www.profil-haderslev.dk.