KULTUR

Mr Gay Europe: Fantastisk dansk placering

En glad, stolt og træt Niels Jansen efter sin fantastiske 2. plads ved Mr Gay Europe 2018.
Foto: Danni Sigen

Mr Gay Europe 2018 er sent lødag aften kåret i den polske by Poznan. Danske Niels Jansen deltog som den første transkønnede mand nogensinde i konkurrencen, og endte på den bedste danske placering nogensinde ved konkurrencen.

Finalen i Mr Gay Europe 2018 blev holdt på natklubben Hah, og startede med over halvanden times forsinkelse. Åbenbart fordi man ønskede et større publikum.

Efter flere nervepirrende pauser blev vinderen endelig kåret 22.45, og det var SÅ tæt på, som det kunne være for Niels Jansen. Men tyskeren Enrique Doleschy slog ham på målstregen, og kan nu kalde sig Mr Gay Europe det næste år. Med 2. pladsen er Niels Jansen den bedst placerede dansker nogensinde ved Mr Gay Europe. Danni Sigen tog 3. pladsen i 2016.

Niels Jansen vandt også de to svære kategorier der omhandler en skriftlig test, og det bedste interview. De betegnes ofte som de to sværeste kategorier af alle.

Lykkelig over ikke at vinde

Det kan lyder underligt, men Niels Jansen er faktisk lettet over ikke at have vundet Mr Gay Europe-konkurrencen.

“Jeg blev nummer to! Ved I hvad der er det gode ved det? Det er at jeg stadig er Mr Gay Danmark. Havde jeg vundet skulle jeg have opgivet titlen. Og nu kan jeg fokusere på det jeg gerne vil: at gøre bøssemiljøet i Danmark bedre så der også er plads til mig. Jeg er super glad og lettet over at det pres der kommer med at være Mr Gay Europe, ikke kommer til at ligge på mine skuldre”, skriver han lettet på facebook kort efter finalen er overstået.

Der er ingen tvivl om, at Niels Jansen har skrevet sig ind i LGBT-historiebøgerne. Både som den færste nationale transkønnede vinder af en Mr Gay-konkurrence, men nu også som nummer to i den europæiske konkurrence. Det er stort, og det vil give genlyd verden over, og vil utvivlsomt tjene som inspiration for transkønnede nu og i mange år fremover.

Du kan se alle placeringer her. Danske placeringer er fremhævet.

Mr Gay Europe 2018: TYSKLAND – Enrique Doleschy

1st Runner (2. plads): DENMARK – Niels Jansen

2nd Runner (3. plads): ENGLAND – Phillip Dzwonkiewicz

Written Test: DENMARK – Niels Jansen 

Internet Vote (People’s Choice): TYSKLAND – Enrique Doleschy

Photogenic: WALES – Christopher Price

Best Interview: DENMARK – Niels Jansen

Social Media – TYSKLAND – Enrique Doleschy

Congeniality: POLEN – Karol Pacyna

Best Project: ENGLAND – Phillip Dzwonkiewicz

Sports Challenge: WALES – Christopher Price