Martin: Alkohol er ikke en del af mit arbejdsliv
Foto: Brian Kjær Capkan
Martin Larsen lægger ikke skjul på, at han er alkoholiker, og førhen drak meget. ALT for meget. Men han har holdt sig fra flaskerne i tre år, og i den periode har han opbygget en af LGBT-miljøets mest farverige barer, som aften efter aften fyldes af skrålende musicalentusiaster.
Martin Larsen investerede alt han havde og åbnede musicalbaren My Fair Ladies i Mikkel Bryggers Gade i maj 2016.
Trods LGBT-miljøets afventende og trættende ’hvor-længe-mon-det-holder-attitude’, kan han glæde sig over fulde huse og musicalglade gæster, der skråler med på sangene.
Både homoer og heteroer, og det er helt fint, så længe de er med på at skabe en fest. Men musikstilen skal man ikke stille spørgsmålstegn ved. Så kan man ifølge Martin Larsen gå et andet sted hen, og det bliver meddelt uden omsvøb.
Hverken royalist eller fabulous
Sidst i februar gennemgik My Fair Ladies en mindre ombygning, så interviewet foregik i stedet i Den Lille Gule Kaffebar i Mikkel Bryggers Gade.
Samtidig bimler og bamler det fra tårne og spir, og Batteri Sixtus sender rungende salutter udover havnen. Det er dagen for Prins Henriks bisættelse, og København sitrer, som kun hun kan, når en rigtig københavnerbegivenhed udfolder sig.
Men Martin Larsen er – måske overraskende musicalglæden taget i betragtning – ikke royalist, og tager sig ikke specielt fabulous ud denne dag.
Beskidt arbejdstøj og murstøv i håret og tanker, der cirkler om nye gulve og virvaret af ledninger, der stritter ud af el-skabet på My Fair Ladies frem for den følelsesladede bisættelse i Slotskirken.
– Martin Larsen, hvem er du?
”Jeg er uddannet SoSu-hjælper med rødder på Midtsjælland og i Storkøbenhavn,” begynder Martin Larsen, og man fornemmer en snert af den flade midtsjællandske dialekt.
”Jeg elsker at have mennesker omkring mig, og det er blevet til seks år på Ganløse Kro, og tre år på Jernbanecaféen,” fortæller han og tilføjer, at det er der, han har lært de faglige værktøjer, som han bruger i driften af My Fair Ladies.
Drak for 10.000 om måneden
Men for få år siden lå det ikke i kortene, at Martin Larsen skulle blive ejer af en succesfuld bar. Han var i årevis fast daglig gæst på homobarene og drak for 10.000 kroner om måneden. I dag er han tørlagt alkoholiker og lægger ikke skjul på, at han dengang drak meget. Alt for meget.
”I starten af 2015 planlagde jeg at holde en måneds pause fra flaskerne, men efter tre uger kunne jeg mærke, at jeg måtte træffe en beslutning. Det var enten eller. Jeg valgt at stoppe, og det var den 28. februar 2015,” fortæller Martin Larsen smilende og virker glad for beslutningen.
”Man kan sagtens have det sjovt ude at drikke,” tilføjer han.
– Øh… vil du citeres for det? Som barejer?
Martin griner sin karakteristiske smittende latter og giver os lov til at citere ham for, at man sagtens kan have det sjovt uden at drikke. ”Det virker for mig”, tilføjer han.
Drikker stadig for meget
– Men som tørlagt alkoholiker må det være svært at stå bag baren, når gæsterne fester igennem?
”Alkohol hører ikke hjemme i mit arbejdsliv, og jeg kan sagtens holde mig fra flaskerne. Til gengæld drikker jeg alt for meget kaffe,” griner Martin, som tilføjer, at han holder godt øje med gæsterne.
”Restaurationsloven siger, at vi ikke må udskænke til berusede gæster. Det er svært at efterkomme og svært at vurdere, hvornår en gæst har fået nok. Men det er sket, at jeg har fulgt en gæst hjem i en taxa, hvis jeg har vurderet, at han ikke kunne tage vare på sig selv.”
Martha von Düsseldorf
I sen-90’erne trådte Martha von Düsseldorf frem på den københavnske dragscene. Hun var kort efter krigen fundet af den danske drag Jacqueline von Schneider, låst inde i en sønderbombet kælder i Tyskland.
Eller sådan lyder legenden, der er genfortalt til uigenkendelighed gennem årene. Men Martha von Düsseldorf og entourage huserede på den danske dragscene og fyldte Huset i Magstræde gang på gang i årene 1998 til 2000 og igen i 2007.
Og så blev der stille. I dag er Martha von Düsseldorfs høje hæle kun til velgørenhed.
De moderne drags er fantastiske
”De moderne drags er utrolig dygtige, men også anderledes end i ’min tid’. Jeg optrådte som Martha von Düsseldorf i 10 et halvt år, og det fyldte hele min fritid,” fortæller Martin Larsen, der stadig har kælenavnet Martha.
”Det er imponerende, hvad de unge drag queens laver i dag, men det er også mere poppet og iscenesat end i ’de gode gamle dage’. Den gang var der mere rabalder, og det vildeste sceneshow, vi kunne forestille os, var et lysbilledshow. I dag er det jo vildt, hvad de finder på, og jeg er virkelig imponeret.”
Pride versus gadefest
Martin Larsen har både sat sine fingeraftryk på Copenhagen Prides Drag Night og barmiljøets gadefester.
– Er der ikke en interessekonflikt i at være med til at arrangere begge fester?
”Nej det synes jeg ikke. Priden og gadefesterne komplimenterer hinanden fint, og der er publikum nok til begge. Jo flere farver på paletten jo bedre.”
Levede som hund og kat
”Do you like to fuck og be fucked?” Sådan lød scorereplikken, da Martin i 1992 som 19-årig blev scoret af en ung portugiser på Pan.
En måned senere havde de taget turen på Rådhuset og var nu ’registrerede partnere’.
”Vi levede som hund og kat, og når vi besøgte hans katolske familie i Portugal, var jeg ’en ven fra Danmark’. De boede langt ude på landet og havde hverken varm vand eller ordentligt TV-signal. Det holdt i ét år og otte måneder,” fortæller Martin Larsen om sit møde med det latinske temperament.
Tabt pung ledte til kærligheden
Otte år senere mødte Martin Larsen Henrik.
”Jeg var bartender på Centralhjørnet, og en aften kørte jeg en gæst hjem, som var stangstiv. Jeg var selv ædru, og det tog lidt tid at sige farvel i bilen.
Næste dag stod han pludselig på Centralhjørnet og spurgte om jeg havde hans pung. Nej det havde jeg ikke, men den måtte ligge i bilen, jeg ringede til min mor. Hun kunne ikke finde den, og Henrik lignede en, der troede jeg havde stjålet den. Så jeg fik fat i min far og satte ham ind i situationen.
Og ganske rigtigt. Pungen var røget ind under sædet. Vi var sammen i syv år, og gift i de to.”
Men lykken varede ikke ved, for Martins trang til byture kom i vejen.
”Det sluttede med et brag foran Never Mind. Vi skulle på ferie næste formiddag – sjovt nok til Portugal – Henrik ville hjem og sove, men jeg ville i byen. Så det gjorde jeg. Næste morgen klokken ni fik han fat i mig, mens jeg sejlede rundt i byen. Det var ikke fair, og det kan jeg godt se i dag. Og så gik vi fra hinanden.”
Livet er trods alt en fest
Martin Larsen virker afklaret med konsekvenserne af sin alkoholisme, som han i dag har under kontrol. Men han indrømmer også, at han faktisk godt kunne lide den livsstil, hvor han gik i byen hele tiden. Det begynder han måske på igen, den dag han bliver ’gammel’.
”Den dag jeg går på pension, bestiller jeg en kvart palle portvin, og så skal jeg nyde livet. Så kan Out & About skrive om den gamle drag med tarvelig make-up, som rager rundt på barerne og opfører sig som om, han ejer det hele. Det bliver en fest. Livet ER en fest!”
Læs også: Vemodig lukning af My Fair Ladies
