Dansk kirke i Berlin åbner dørene for sørgende efter terrorangreb

Berlin: Den danske kirke i Berlin åbnede her til aften dørene op til sorgandagt efter gårsdagens terrorangreb. Inden andagten talte Out and About med hjælpepræst Hans Krab Koed.
Efter gårsdagens forfærdelige terrorangreb under Pridefejringen i Berlin, åbnede byens danske kirke, Christianskirken, dørene op for sørgende.
Dette skete, da hjælpepræst Hans Krab Koed her til aften inviterer indenfor til en sorgandagt.
”Til andagten vil jeg holde en kort tale. Derudover skal vi synge et par salmer, bede fadervor og have lyst velsignelsen”, udtaler Hans Krab Koed kort inden andagten.
Han fortæller ligeledes, at kirken står til rådighed for samtaler og sjælesorg i forbindelse med andagten.
Vigtigt at kirken er til stede
”Vi har som kirke lært, at vi skal være til stede, når der skal voldsomme ting i verden omkring os. Ingen, der var med til den fantastisk smukke Pride i går, skal være alene med deres frygt og tvivl”, forklarer Hans Krab Koed.
Hans var selv til stede ved Pridefejringen. Han oplyser til Out And About, at både ham og hans mand er i godt behold efter gårsdagens hændelser.
Nærvær både digitalt og i levende live
I en tid som denne er det vigtigt at være til stede både online og i den fysiske verden:
”Jeg tænker at det (terrorangrebet på Berlin Pride RED) allerede har fået betydning på de sociale medier. I dag leves vores liv ikke blot fysisk i levende live. Det betyder også noget, at vi skriver sammen og kommunikerer vores tanker og følelser med hinanden online”, slutter Hans Krab Koed.
Om Christianskirken
Christianskirken er en dansk kirke og kulturhus i Berlin. Kirken tilbyder foruden sjælesorg og kirkelige handlinger også en lang række sociale og kulturelle aktiviteter for danskere og dansksindede i Berlin. En del af kirkens arbejde er ligeledes at stå til rådighed og være et medmenneskeligt beredskab i svære situationer.
Du kan læse mere om Christianskirken lige her. via dette link:
Du kan ligeledes læse mere om de danske kirker i udlandet og deres beredskabsarbejde her.
