Legalisering af børneporno (1969)
I 1969 kastede justitsminister Thestrup håndklædet i ringen og frigav pornografien. Han ville undgå, at staten blev til grin i de gentagne sager om, hvad voksne mennesker måtte kigge på.
Selv om ophævelsen af pornografien i 1969 var et stort fremskridt for ytringsfriheden, så havde ophævelsen også en utilsigtet bagside – legalisering af børneporno.
Legaliseringen af børneporno i 1969 førte også til, at bøsseforlaget Coq International op gennem 1970’erne distribuerede et stort antal Super-8-videofilm med drengemodeller helt ned til 11 år – ja enkelte endnu yngre.
En af deres mest populære serier var formentlig Golden Boys, der i starten var korte smalfilm på 3-4 minutter. De var optaget af private – og de fleste var optaget i Sydeuropa og Nordafrika.
Mange af dem ville i dag blive kategoriseret som børneporno, da de fleste af drengene i filmene kun var 15-17 år. Men der var også drenge i enkelte af filmene, som endnu ikke var kommet i puberteten. Dermed var de også ulovlige dengang.
Danmarks legalisering af porno førte til, at Danmark op gennem 1970’erne blev et knudepunkt for den internationale distribution af børneporno i form af både magasiner, billeder og videoer med børn.
Nøgenbilleder af mindreårige
Før 1969 skelnede man ikke mellem børnepornografi og anden pornografi, da porno jo generelt var illegalt. Nøgenbilleder af mindreårige var dog ikke kriminelle, så længe de opfyldte gældende regler – ingen seksuelle akter og ingen erigerede pikke.
Nøgenbilleder af mindreårige havde tilbage i 1955 også været omdrejningspunktet for det, der blev kaldt ”den store pornografiaffære”.
Politiet havde fundet nøgenbilleder af unge mænd i firmaet ”International Modelfoto Service (IMS)”, i Herluf Trollesgade i København. Dette firma var ejet af parret Axel og Eigil Axgil.
Politiet beslaglagde kartoteker og lister over modeller, kunder og annoncører. Samtidig blev parret anholdt, varetægtsfængslet og havnede i Vestre Fængsel. Politi og domstole mente, at de fotos, som parret formidlede gennem deres firma, var pornografiske.
Men da der var ikke meget hold i det pornografiske, så blev Axel dømt efter en gammel paragraf i straffeloven om sanselighed fra 1939: ”Billeder, der uden at de kan anses for egentlig utugtige, udelukkende må antages at have forretningsmæssig spekulation i sanselighed til formål” – altså billeder som blev brugt til at onanere efter.
Magasiner i 1970’erne med børneporno
Magasiner som Kim, Boy, Tim, Wonderboy, Piccolo og Joy Boy bragte i 1970’erne trykte fotografier af præpubertære drenge, både alene og i seksuelle akter. Disse magasiner blev sammen med fotografier og film distribueret til hele den vestlige verden.
I 1970’erne blev der også trykt hardcore-børnepornografi med voksne og børn sammen. Der var ikke helt vandtætte skotter mellem de homoseksuelle og de pædofile magasiner, der ofte blev produceret af de samme firmaer. De homoseksuelle magasiner bragte også reklamer for de pædofile magasiner.
Danmark anklages af USA for fremstilling af børneporno
1980’erne var også præget af én større debat om børneporno. To amerikanske TV-reportere havde lavet en udsendelse, hvor Danmark var blevet anklaget for at være et af verdens førende lande for fremstilling af ulovlig børneporno. TV-reporterne havde besøgt Danmark for at indhente bevismateriale, og de havde med skjult kamera vist, hvordan de danske pornofabrikanterne pralede af deres ”illegale” job.
De to danske porno-producenter, som det amerikanske TV-selskab NBC beskyldte for at stå bag produktion af børneporno, var bøsseforlaget Coq-international fra Holbæk og Blu Movie fra København.
Denne sagen trak store overskrifter i dagspressen. Coq-direktør Michael Toubro udtalte til Politiken, at beskyldninger var et udtryk for, at man i USA kørte en hetz mod seksuelle mindretal, og at lovgivningen der var anderledes. I Danmark var det lovligt at bruge modeller, bare disse var over 15 år og kønsmodne, hvorimod de i USA skulle være over 18 år.
De amerikanske TV-reportere påstod, at Coq brugte et trick ved at bruge drenge på 12-13 år, der havde fået pubeshår – en påstand som Holbæk politi ville undersøge nærmere.
Coq inviterede selv politiet på besøg, og fire betjente brugte to timer til at endevende forlagets adresse. Betjentene beslaglagde både videoer og blade, hvor meget unge drenge medvirkede. Det skal dog bemærkes, at Coq havde haft to døgn til at fjerne eventuelt belastende materiale.
Der blev dog ikke rejst sigtelse, da det ikke var muligt at afgøre, om drengene var under 15 år. Det ville Holbæk-politiet få en læge til at vurdere.
De tre direktører bag forlaget COQ – International Aps blev dog sigtet for overtrædelse af straffeloven, da det beslaglagte materiale afslørede mindreårige aktører.
Skærpelser om salg af ulovlig børneporno
Da man i 1969 frigav pornoen, var man sandsynligvis ikke opmærksomme på børnepornografien, som først omkring 1980’erne blev kriminelt at sælge og udbrede kommercielt i Danmark.
De mest berygtede producenter af børneporno var brødrene Theander, der stod bag Color Climax, og ejeren af pornobutikken Blue Movie, Willy Strauss. Sidstnævnte stod bag udgivelsen af magasiner og videoer med børn helt ned til syv-årsalderen, som blev tvunget til sex med voksne – de fleste var optaget uden for Danmark.
Den på det tidspunkt lovlige børneporno blev forsvaret af både politikere og eksperter, men den kristne moralforkæmper Inge Krogh fik emnet sat til debat. En række partier på venstrefløjen var stærke modstandere af at kriminalisere børneporno; blandt dem var VS’eren Preben Wilhjelm, der henviste til, at forskning viste, at omfanget af overgreb ville blive reduceret, når pædofile havde adgang til børneporno. Da forbuddet mod børneporno blev indført 1. juli 1980, valgte VS, tre SF’ere, fire fra Fremskridtspartiet og syv radikale at stemme imod.
Mellem 1969 og 1980 var det altså lovligt at besidde børneporno i Danmark. Ikke alene måtte man besidde børneporno, men man måtte også opkøbe materiale fra pædofile og klippe det sammen til film, som man solgte. Så hvad der var hamrende ulovligt i langt de fleste lande i verden, det var dengang helt lovligt i Danmark.
De danske politikere var meget tilbageholdende med at forbyde børnepornoen. Der blev først sat en stopper for dette i 1980, og det skete kun efter massivt pres fra udlandet, som længe havde beklaget sig over strømmen af børnepornografisk materiale fra Danmark.
Der var da også modstand i Folketinget, da man i 1980 vedtog skærpelser om salg af ulovlig børneporno.
Det var dog stadig lovligt at sælge blød børneporno, såsom tegnefilm og animationer af mindreårige, der bliver udsat for seksuelle krænkelser.
Hovedformålet med loven i 1980 var ds også at forbyde anvendelse af 15-17-årige som pornomodeller. Før loven i 1980 var dette ikke kriminelt, hvis bare den 15-17-åriges medvirken var frivillig.
I 2009 var der igen debat, da Socialdemokratiet fremsatte et forslag til en folketingsbeslutning om forbud mod animeret børneporno. Da forslaget var til førstebehandling i Folketinget den 9. april 2010, var der delte meninger om et forbud mod fiktiv børneporno, hvor der ikke var et egentligt overgreb og et egentligt offer – altså skulle man alene forbyde tanker og fantasier om børneporno, hvilket nok ville være problematisk at håndhæve.
Forbuddet blev da også kritiseret af Sexologisk Klinik, der mente, at et forbud ville føre til flere overgreb mod børn. Derfor blev forslaget da også droppet.
Stribevis af domme for børneporno i 2019
I 2019 rejste debatten om børneporno sig igen. Anklagemyndigheden har tiltalt et stort antal unge landet over for at have delt intime videooptagelse af to unge under 18 år – og dermed falder videoen ind under lovgivningen om deling af børneporno.
Sagen startede for alvor i 2017, da det danske politi fik oplysninger fra de amerikanske myndigheder og Europol om deling af en videoerne fra 2015 på Facebook og Messenger.
Sagen blev først offentlig kendt den 15. januar 2018, hvor Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center i en pressemeddelelse skrev, at 1.004 primært unge ville blive sigtet for at have delt seksuelt krænkende videoer og billeder.
Deling af det intime videomateriale kan have store konsekvenser. Ikke kun for de direkte involverede i form af psykiske udfordringer. Men også for de dømte, hvor det får betydning for deres straffeattest og børneattest, hvor det vil fremgå, at de har delt børneporno på nettet.
Sagen er kendt som ”Operation Umbrella” og er Danmarkshistoriens største sag om ulovlig deling af krænkende materiale på nettet. I alt 1.004 unge blev sigtede for at have delt de seksuelt krænkende videooptagelser med mindreårige, der er optaget i et privat hjem i Nordsjælland en forårsaften i maj 2015, hvor de medvirkende var 15 år.
Enkelte af de unge er dog efterfølgende blevet frifundet af landsretten for uddeling af børneporno, da videoerne var af så dårlig kvalitet, at det ikke var muligt at afgøre, om personerne på videoen var under 18 år. Deres fængselsstaf, blev ændret til en bøde på 2500 kroner.
Det er første gang i Danmark, at der er rejst sigtelser om deling af børneporno, hvor det er børn og unge som deler en video med sex mellem jævnaldrende.
Læs også: Billedpornoens frigivelse
