Billedpornoens frigivelse
I år er det 50 år siden at Folketing ophævede forbuddet mod billedporno og derved blev Danmark det første land i verden, hvor man frit kunne købe bøger, magasiner og film med seksuelle aktiviteter helt lovligt.
Den første åbning til pornoens frigivelse kom i 1967, da Folketinget ophævede forbuddet mod pornografiske tekster. Men der var stadig forbud mod billedporno, denne blev først ophævet i 1969.
I 1964 blev en uforkortet version af John Clelands klassiske roman “Fanny Hill” fra 1749 udgivet på dansk. Bogen handlede om en prostituerets liv i London i 1748, og det var pornografi i ordets bogstavelige forstand.
Bogen var i 1958 blevet dømt utugtig ved en dansk domstol, men blev dog frifundet ved Højesteret i 1965, fordi den efter de litteraturkyndiges mening havde en litterær værdi.
Det var Højesterets dommen om bogen Fanny Hill, der gav startskuddet til debatten i Folketinget, som førte til at Folketinget ophævede forbuddet mod pornografiske tekster i 1967 og billedpornoen i 1969.
Ikke et nyt fænomen
Men porno var nu ikke et nyt fænomen, Egypterne så porno på papyrus for 3000 år siden og den danske pornos kulturhistorie går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor fotografiapparatet blev mere og mere almindeligt, dengang blev der solgt vovede postkort og hjemmelavede fotobøger under disken i nogle af landets kiosker og boghandlere.
Erotiske folkekomedier
Frigivelsen af billedpornoen satte gang i etableringen af en omfattende dansk pornoindustri. Men det var dog et af de etablerede filmselskaber, Palladium, der var først til at producere sex-film, det var de såkaldte sengekantfilm, den første kom i 1970 og frem til og med 1976 kom der i alt otte sengekantfilm, filmene var en besynderlig kombination af dansk folkekomedie og erotisk sexfilm. Ole Søltoft spillede hovedrollen i de fleste af sengekantsfilmene, derudover var andre af datidens danske kendte skuespiller som Axel Strøbye, Annie Birgit Garde, Paul Hagen, Karl Stegger, Birte Tove og Arthur Jensen med i sengekantfilmene.
Pornoen i dag
Ved udgangen af 1969 var der omkring 60 pornobutikker i København og i 1970erne lå flere af dem på Strøget. I dag er der ikke mange pornobutikker tilbage og dem der er tilbage, koncentreres omkring Istedgade.
Den største konkurrent for pornobutikkerne har været internettet, hvor man kan finde al den porno man kan konsumere gratis, så derfor er salget af pornofilm faldet drastisk. Det har derfor været nødvendigt for pornobutikkerne at finde andre produkt grupper for at overleve og her har især voksenlegetøj vundet stærkt frem. Men alligevel er der mange der har måtte give op.
Læs også: Fra fortidens til nutidens bøsseporno (2019)
Se også: Folketingsdebat om frigivelse af billedpornografien 1968-1969