Kritik igen igen: Er Copenhagen Pride bange?
Foto: Brian Kjær Capkan
Med blot 10 dage til Copenhagen Pride Week blusser debatten om paraderuten igen op. Copenhagen Pride beskyldes for at være bange for muslimer, og komme med dårlige undskyldninger for ikke at gå via Nørrebro.
Noget tyder på, at debatten om paraderuten for Copenhagen Pride bliver en fast tilbagevendende optakt til priden. Således også i år, hvor gruppen ’Regnbuen tilbage til Nørrebro’ har råbt højt nok til, at Berlingske torsdag bringer en længere artikel.
Politisk pres
Debatten kørte allerede efter priden i 2016, og københavnske politikere som borgmester Anna Mee Allerslev (R), folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S), byrådsmedlem Sisse Marie Welling (SF) og folketingsmedlem og nuværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) opfordrede i september 2016 til, at paraden i 2017 gik gennem Nørrebro.
Det kommer som bekendt ikke til at ske, og nu forsøger man igen at råbe Copenhagen Pride op for en ændring af ruten. Hvordan man så har tænkt sig det rent praktisk skulle være muligt med så kort varsel giver kritikkerne intet bud på.
”Historien er, at vi altid er gået gennem Nørrebro, men det er faktisk ikke rigtigt, for vi har haft andre ruter. Vi synes, det er fint, at borgere på Nørrebro vil have Copenhagen Pride til deres bydel, og det er positivt, men vi har fravalgt Nørrebro af praktiske grunde, og ikke fordi vi er bange for noget,” siger Thomas K. Rasmussen, der er kommunikationschef for Copenhagen Pride til Berlingske i dagens artikel, og henviser til, at Nørrebrogade i sin tid blev fravalgt på grund af vejarbejde.
Foto: Brian Kjær Capkan
Er Copenhagen Pride bange for Nørrebros muslimer?
En sejlivet myte siger, at Copenhagen Pride ikke ’tør’ gå gennem Nørrebro.
”Nej det kan jeg afvise. Der var en gang nogle unge drenge, der kastede med flasker, men det var en ubetydelig ballade, der hurtigt blev standset. Det handler ikke om muslimer eller islamister, men rent praktiske forhold.”
Opinionsundersøgelser har vist, at mange muslimer har fordomme om homoseksuelle, og naturligt spørgsmål er, om ikke de kunne have udbytte af at se en pride-parade. Men det er ikke måden at løse problemet på siger Thomas K. Rasmussen:
”Det er slet ikke det, der skal til. Det vil ikke hjælpe på noget. Vi er selv aktive i Copenhagen Pride med oplysningsarbejde i blandt andet skoler om LGBTQ og om det at springe ud, men en parade på Nørrebro vil ikke have nogen positiv effekt”, forklarer Thomas K. Rasmussen.
Foto: Brian Kjær Capkan
Begrænset opbakning
Ifølge artiklen i dagens Berlingske har der været ”Stor interesse på Nørrebro for at få paraden tilbage til Nørrebro og en lokal forening med navnet ’Regnbuen tilbage til Nørrebro’ har været aktiv på sociale medier.”
Gruppen eksisterer rigtig nok, og den er stiftet af ”journalist og Nørrebroborger” Jesper Gisli. Han er den mest aktive i gruppen, men aktiviteten ebber hurtigt ud efter starten på kampagnen i efteråret 2016. I skrivende stund har gruppen 140 medlemmer, og trods debatindlæg i landsdækkende og lokale aviser og interview i Radio 24/7 er det vist ikke overdrevet at betegne den såkaldte brede interesse og opbakning som minimal. Jesper Gisli er ikke selv en del af LGBTQ-miljøet, men han ønsker et mangfoldigt Nørrebro for alle.
Underminerer Sabaahs arbejde
I et opslag i Facebookgruppen fra den 26. oktober 2016 referer Jesper Gisli fra et møde med Sabaahs medstifter og tidligere forperson Fahad Saeed.
Men det billede Jesper Gisli tegner af mødet kan Fahad Saeed ikke genkende. I en kommentar under opslaget den 27. oktober 2016 skriver han blandt andet:
”Din facon virker forstyrrende, og på mange måder underkendende for det daglige arbejde vi laver som unødvendigt og måske endda lidt ligegyldigt. I stedet burde vi støtte op om at få Priden tilbage til Nørrebro siger du?” Fahad Saeed melder sig herefter ud af Facebookgruppen.
”Ringeagtende overfor jødiske homoseksuelle”
Jesper Gisli giver ikke meget for Copenhagen Prides begrundelse for ikke at gå via Nørrebro.
”Virkeligheden står i skærende kontrast til det, som Thomas Rasmussen fra Copenhagen Pride siger. Jeg synes, at hans udtalelser er ringeagtende over for jødiske homoseksuelle, hvoraf flere har sagt til mig, at hvis paraden går igennem Nørrebro, så bliver det uden dem, for det er for risikabelt,” siger han.
På det opfølgende spørgsmål bliver Jesper Gisli spurgt, om det ikke netop derfor er meget fornuftigt, at lade ruten gå uden om Nørrebro.
”Men det er bare ikke det, som Thomas Rasmussen siger. Der er en reel fare.”
Foto: Pilu Ottosen
Folketingsmedlem: Ville være et godt signal
Jesper Gisli har fra starten af sin kampagne for Copenhagen Prides tilbagevenden til Nørrebro fået opbakning fra folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen (S), som også udtaler sig i dagens artikel i Berlingske:
”Thomas Rasmussens argument med, at ruten er kortere via Vesterbrogade har intet på sig. Ruten er ikke længere gennem Nørrebro. Og det havde været et godt signal at sende at gå gennem Nørrebro, for der er store problemer for homoseksuelle i bydelen. Religiøse prædikanter på Nørrebro har sagt, at homoseksuelle skal dø. Hvis man lod paraden gå gennem Nørrebro, så sendte man et fint signal, ligesom da man gik med jødisk kalot gennem bydelen.”
FAKTATJEK: Nørrebrorute ER længst
En simpel rutesøgning på krak.dk viser, at ruten via Nørrebrogade og Nørreport Station er cirka 5,4 kilometer lang. Ruten via Pile Allé og Vesterbrogade er cirka 4 kilometer lang mens årets rute via Frederiksberg Allé og Vesterbrogade er cirka 3,5 kilometer lang. Redaktionen.
Ligner en undvigemanøvre
Lars Aslan Rasmussen giver ikke meget for forklaringen om praktiske ĂĄrsager bag pridens rute:
”Næh, men det ligner det, som vi ofte ser, nemlig at man gerne vil undgå at tale om det betændte problem, nemlig at der i en minoritet hersker had til en anden minoritet.”
Hvis Gesten kan…
Intet tyder på, at Copenhagen Pride igen ønsker at lægge ruten via Nørrebro, og umiddelbart er opbakningen til ’Regnbuen tilbage til Nørrebro’ ikke imponerende. At en initiativrig journalist med velformulerede debatindlæg og opbakning fra en håndfuld politikere formår at sætte en dagsorden er én ting. Men at italesætte, at LGBTQ-miljøet er bange for muslimer og Nørrebro, er ikke den rette måde at påvirke hverken debat eller arrangører på.
I landsbyen Gesten har en håndfuld af byens knap 1000 borgere sat sig for at arrangere Gesten Pride den 26. august som en markering af retten til mangfoldighed. Det sker som reaktion på Danske Folkepartis gruppeformand i Vejen Byråd Anni Grimms udtalelser om homoseksuelle som værende ”afvigere” i et læserbrev.
Når Gesten kan, hvad kan gode kræfter så ikke på Nørrebro, hvis de ønskede, at bydelen skulle fejre mangfoldigheden?
