Kongelige LGBT+ personer gennem tiden
I denne tid, hvor dronningens abdikation er i alle medier og på alles læber, kunne det være interessant at se på, om historien eventuelt har fostret et par af vores slags igennem tiderne.
For nærværende vil der kun blive nævnt dem, der er veldokumenteret. Mangen en homo har fremsat ønsketeorier om snart den ene flotte prins eller den anden smukke prinsesse. Men ofte uden nogen solid hold i virkeligheden. Rygterne om to nulevende hollandske prinser er heller ikke taget med, ligesom baggrunden for navnet på den hedengangne homobar, “Prins Henrik”, i Lavendelstræde er udeladt. Og – som man kan forvente – findes de mere seriøse tilfælde ikke i regerende kongehuse. Så vi lader også prins Edward og prins Albert hvile i fred – i hvert fald indtil de hviler i graven.
Dronning Anne af Storbritannien
Selv om dronning Anne var gift med den danske prins Georg (søn af Frederik III), var der ikke den store tvivl om, hendes seksualitet var vendt mod kvinder. De to ægtefolk formåede lige nøjagtig at producere én arving, der dog kun levede i elleve år. Men ægteskabet var en politisk affære, og ægtesengen var kold som en messing-bh.
Anne var vild med barndomsveninden Sarah Churchill (en af Winstons forfædre) og gjorde hende til kammerpige. Så var hun aldrig langt fra dynerne. I mange år var relationen mættet med passion, og i en af de mange lidenskabelige breve fra Anne til Sarah skriver hun: ”Selv om jeg skrev bøger i flere bind, ville de ikke kunne rumme, hvor meget jeg elsker dig”. Hun havde skam sans for det storladne.
Imidlertid var Sarah ikke blot tiltrukket af den store dame; hun var også magtliderlig, hvilket blev hendes skæbne. Anne fornam, at det var tid til at udskifte frillen med en ny model og erstattede hende med dennes kusine, Abigail Marsham. Og så satte Sarah rygter i gang og sendte pamfletter rund, der beskrev, hvordan hun var offer for Annes perfiditeter. Det var dermed endeligt slut med konen på tronen. Forholdet med Anne og Sarah er skildret i filmen The Favourite med Olivia Colman, Emma Stone og Rachel Wiesz i hovedrollerne. Den kan du fange på Disney+.
Prins Egon von Fürstenberg
Et lidt mere nutidigt eksempel kan man finde i jet-set prinsen Fürstenberg. Hans fornavn leder tankerne hen på Olsen Banden. Den tyske aristokrat var både til kvinder og mænd og giftede sig to gange; den ene med mode-ikonet Dianne von Fürstenberg. Hun var dog ikke vild med at dele ægteseng med det halve af Greenwich Village og lod sig skille.
Designeren Egon var en festabe og gav den gas i New Yorks homo-natteliv, hvor han med Calvin Kleins ord ’bidrog med sin gode stil’ (og sikkert også andet godt). Selv udtalte han, at hans meritter på homo-øen, Fire Island, fik Studio 54 til at ligne en søndagsskole. Prinsen gik bort i 2004, men legenden lever stadig.
Hertuginden af Medina Sedonia
Et andet eksempel fra vor tid er spanske Louisa Isabel Álvarez de Toledo, den 21. hertuginde af Medina Sedonia, der levede fra 1936 til 2008. Som 18-årig frasagde hun sig enhver tilknytning til katolicismen, og da general Franco døde i 1975, sprang hun ud som socialist. Det var ikke sød musik for det meget fremtrædende fyrstehus.
Men familien skulle snart lære mere af hendes vildskab at kende. Hun deltog i demonstrationer, blev fængslet, udgav en bog om politivold og blev eksileret. Men inde i den iltre krop brændte hjertet for hendes sekretær Liliana Maria Dahlmann. Selv om Louisa havde fået børn, var det Liliana, der var hendes livs kærlighed, og de to fik forseglet deres relation med en vielse på Louisas dødsleje i 2008.
Hertug Philippe I af Orléans
Denne 1600-tals hertug var noget af et livstykke. Han var kendt for at gå til bal i farverige silkekjoler med broderinger, tilsat et væld af smykker og en sky af parfume. Han havde forhold til både mænd og kvinder og en umættelig appetit på livet. Som bror til den franske kong Louis XIV, der forsvarede ham, var han urørlig og kunne udleve sit outrerede liv uden repressalier fra omverdenen. Kongen så i ham en person, der på ingen måde var en trussel for hans egen magt.
Allerede i en alder af 18 år mødte han den jævnaldrende adelsmand Philippe de Lorraine-Armagnac, som han stod i et forhold til det mest af sit liv. Han satte som betingelse for at ægte Henrietta af England, at den anden Philippe skulle flytte ind med dem. Hun accepterede, men ville efter nogle år ikke nøjes med den halve hertug og overtalte ægtemanden til at eksilere Lorraine-Armagnac. Det skulle hun nok ikke have gjort; konen døde kort efter – angiveligt af forgiftning.
Prins Manvendra Singh Gohil
Indien har et væld af ukronede prinser og prinsesser, og de fleste af dem er temmelig pengeløse. I det meget hinduistiske land er homoseksualitet ikke hverdagskost, især ikke i bedre kredse. Derfor har prins Manvendra skabt overskrifter ved at springe ud som homo og i 2016 at gifte sig med en amerikansk kasse’dame’ fra Macey’s.
Selv om hans familie har slået hånden af ham, er han ikke uden midler og har startet en fond til oplysning om HIV/AIDS og desuden åbnet prinsepaladsets 6 hektar store park for hjemløse LGBT+ folk. Dermed er han sammen med en masse andre, der heller ikke har en krone.