KULTUR

Bøger, film og serier – royalt queernes til din weekend

Filmen Red, White and Royal Blue er blevet et hit. Filmen er lavet efter et bogen “Rødt hjerte , blåt blod”, som nu også er udkommet på dansk.
Foto: Fra filmen

Vi har fundet lidt guldkorn frem, hvor der i bøger, film og serier, fortælles kongelige fortællinger med et regnbue tvist. Nogle baseret på ægte fortællinger, og andre rent fantasi.

Af Michael Kristen Kristensen og Sanne Thisgaard Olesen.

Så er det nu, Danmarks queens. Om lidt får Danmark en konge. Vi kommer med  nogle forslag til, hvad du kan gå i gang med, hvis du vil have drysset lidt ekstra royalt queernes udover din weekend.

Serier:

A Royal Secret

Den Svenske Kong Gustav 5.’s forhold til en anden mand er omdrejningspunktet for den svenske dramaserie ‘A Royal Secret’ (på svensk: ‘En kunglig affär’), Efter sigende havde kongen en hemmelig affære med en anden mand. Det er siden er blevet kendt som Haijby-affæren, og endte med at koste kongens angivelige elsker flere års fængsel for afpresning. Og selvom vi ikke kan være helt sikre på, hvad der egentlig skete mellem kong Gustav, og hans elsker Kurt Haijby, så skulle det alligevel være en ret velbevaret offentlig hemmelighed. Som endte i skandale. Serien dækker dette og skabte i det svenske hjemland stor debat. (Kan ses på DRTV)

Young Royals

Tredje omgang af den populære Netflix serie Young Royals er optaget. Den kommer dog først på Netflix senere på året.
Foto: Netflix

De kan noget i Sverige. Denne gang er det dog ren fiktion. Young Royals er en svensk teenageserie der har storhittet verden over. Der er stor romantik i de to sæsoner der allerede er ude. Og mange fans skriger efter den tredje, der ankommer inden længe.

Handlingen foregår på den fiktive elitekostskole Hillerska og følger primært den fiktive prins Wilhelm af Sverige og hans forbudte forelskelse og forhold til studiekammeraten Simon Eriksson. (Du finder den på Netflix)

Mary & George

En 2024 serie, en sprit ny servering med Hollywood-stjernen Julianne Moore og danske Trine Dyrholm på rollelisten.

Følg historien om grevinden af ​​Buckingham, der formede sin søn til at forføre kong James VI af England og blive hans almægtige elsker. Her ved og ved at være fast støtte i kriser, bliver sønnen rigere, får større og større titel, og ender som en af Englands mest indflydelsesrige. Det hele baseret på virkelige hændelser. ( Kan ses på SkyShowtime)

Film/tv:

Red, White & Royal Blue

Filmatiseringen af den yderst populære bog, omhandlende den amerikanske præsidentsønnen Alex og Storbritanniens prins Henry, hvis langvarige rivalisering sår splid mellem USA og Storbritannien. Skandaler, mediestorm og stor ballade. Da rivalerne bliver tvunget til at slutte fred i medierne, tør deres iskolde forhold op, og friktionen mellem dem slår pludselig en anden slags gnister, som de slet ikke havde forventet.

Selveste Uma Thurman spiller amerikansk præsident. Taylor Zakar-Perez og Nicholas Galitzine, der spiller de to yderst likeable unge mænd i front, har lynhurtigt fået bygget sig en ret stor fanskarre på de sociale medier efter filmen udkom sidste år. ( Den royale film kan du se på Amazon Prime).

The Favourite

Er periodedrama der foregår i 1708,  den gang hvor  England var i konstant krig med Frankrig, og den smågale Dronning Anne sad på tronen. Hun hader at regere og vil meget hellere fjolle rundt med sin tætteste fortrolige – og hemmelige elskerinde – hertuginden Sarah Churchill. Lyst og besættelse. Men landet er splittet, og alle forsøger at manipulere med hende. Også Sarah? (Findes blandt andet på Disney +)

Virkelighedens The Crown (dokumentar)

I første afsnit af dokumentarserien der fortæller de virkelige fortællinger fra det engelske kongehus, er der fokus på de mange par. Her fortælles historien om prinsesse Margarets biseksuelle mand, og vi møder en af hans mandlige elskere. Hele prinsesse Margarets situation giver store udfordringer, især fordi hele situationen ikke må være til offentlig skue. Du får et helt særligt indblik bag facaden på det britiske kongehus under dronning Elizabeth. (Finder du på DRTV)

Bøger:

Her Royal Highness

Millie er knust, da hun opdager, at hendes kæreste har kysset en anden. Tanken om at skulle se sin eks hver dag er utålelig. Så hun forsøger at søge stipendier til kostskoler. . . jo længere fra væk, jo bedre.

Hun bliver optaget på en af ​​verdens mest eksklusive skoler, der ligger i det bølgende højland i Skotland. Alt ved Skotland er anderledes: landet er tåget og grønt; skolen er smuk, og ikke nok med det bofællen Flora er prinsesse af Skotland.

I starten kan pigerne næsten ikke fordrage hinanden. Men noget ændre sig og et ren eventyr begynder.

Rødt hjerte, Blåt blod

Prinsen af Wales og USA præsidents søn er tiltrukket af hinanden, men det er absolut ikke en god ide. Eller er det? Skal en prins finde sig en prinsesse, og hvordan reagerer hele USA, hvis præsidentens søn springer ud lige inden det næste valg.

Romanen ‘Red, White & Royal Blue’ fra 2019 er en af de seneste års helt store bestseller-fænomener indenfor den såkaldte young adult-genren. Et ret stort fænomen og favorit i fællesskaber som BookTok og Bookstagram.

Bogen blev som nævnt længere oppe, filmatiseret i år 2023.

Her Royal Bodyguard

En bogserie på fem. Hvad sker der, når en kvindelig bodyguard forelsker sig i den prinsesse, hun skal beskytte?

Det er fortællingen om Sergent Erin Kennedy den nye livvagt og prinsesse Alexandra. Kan folk acceptere en lesbisk dronning? Kan de to stå distancen, vinder kærligheden?

Fra forelskelse, til at springe ud, til bryllup og død. Fra prinsesse til dronning. Fra single, til kone, til enke.

 

Kongedrama om forbudt kærlighed