OPINION

København har brug for et LGBT+ medborghus

København har brug for et LGBT+ medborgerhus, mener Harun Demirtas, der er medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF.

På LGBT+ området er der flere dagsordner vi politisk skal kæmpe for.

Disse kampe bliver ikke nemmere af, at nogle nye organisationer og foreninger kaster sig ind i en debat, som har taget miljøet flere år at få op at stå. Debatten skal helst gøre alle klogere og efterlade os med flere nuancer, som bidrager til en konstruktiv udvikling. Men mine erfaringer på det seneste viser at det modsatte sker.

Derfor er der brug for politikere, der kæmper for LGBT+ dagsordner for at sikre, at vi fortsat udvikler den og ikke afvikler.

I Borgerrepræsentationen er jeg derfor glad for at være en af initiativtager til et LGBT+ netværk på tværs af partierne i Borgerrepræsentation for at løfte det sammen uanset partifarve. I dette uformelle netværk er der borgerrepræsentanter som enten selv har LGBT+ baggrund eller brænder for at kæmpe for LGBT+ dagsordner, som om man selv var en af dem.

I dag er vi nogle fra SF, Socialdemokratiet, Enhedslisten og Alternativet. Vi er fem BR-medlemmer. Vi møder interessante foreninger sammen. Drikker kaffe eller øl sammen. Og lægger planer for, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at sætte flueben ved de forskellige LGBT+ dagsordner.

Der er flere emner man kan kaste sig over. F.eks. ensomheden, som er en stor problematik, hvorfor vi alle mener, at samtlige partier er nødt til at sikre Københavnske LGBT+ personer et sted de fysisk kan komme til og være.

Og her kommer LGBT+ foreningens medborgerhus-ide ind. Det skal give alle LGBT+ organisationer adgang til at mødes til events og sammenkomster med deres målgruppe for at skabe noget fællesskab og socialt liv.

Det skal København forhåbentlig få!

Ensomhed

Men.

Ensomheden skal ikke alene bekæmpes ved politiske beslutninger. Jeg har tit tænkt på, om det ikke er på tide, at vi bliver lidt mere opmærksomme på vores adfærd overfor hinanden i miljøet. Jeg har i flere tilfælde hørt og oplevet, at det er et hårdt miljø, man lever i, hvis man er LGBT+ person. I miljøet er der tendens til, at man mødes og omgås alene med dem man selv afspejler sig selv i. Og det er et problem.

Hvis man er en af de feminine homoer, går man med dem, der ligner en selv. Eller har man mellemøstlig baggrund, finder man sammen med dem, der er ligesom en selv.

Har man international baggrund og er i Danmark for at arbejde eller studere, finder man også dem som er i Danmark på samme grundlag som sig selv og er engelsktalende.

Der er også en anden gruppering. Det er dem som opfattes “smarte typer”. De har et godt arbejde, uddannelse og går i skjorte, og er superflotte og har mavemuskler. Dem vil alle være venner med. Men de er også sammen med de andre smarte.

En anden gruppe jeg har tit tænkt over er, de ældre LGBT+ personer. Dem får man sjældent øje på ude i byen. De eksisterer. Men hvor er de?

Vi inkluderer ikke hinanden

Forleden skrev jeg et indlæg om det samme i Politiken. Det har fået rigtig mange LGBT+ personer til tasterne. Det er dejligt. For det viser bare, at vi mangler at tale åbent om dette emne, som flere har tænkt på.

En af dem har skrevet, at man omtaler heller ikke altid hinanden godt. Vedkommende fortæller, at ud over, at vi ikke inkluderer hinanden i hinandens selskaber, er den måde, vi omtaler hinanden på, heller ikke er særlig god.

Medborgerhuset er vigtigt at få i København til alle LGBT+ personer, så de kan føle, at der er et sted, de altid kan komme til, når man trænger til en kop kaffe. Og forhåbentlig kommer man også til at støde ind i nogle mennesker, man flere gange har set, men aldrig har fået hilst på.

Men egentlig er mit største håb, at medborgerhuset bliver det sted, at man også kan tage hul på diskussionen om, hvordan vi kan blive bedre til at interessere os lidt mere hinanden. Smile noget mere til hinanden. Eller hilse på hinanden.

Der er ingen onde mennesker, og det er slet ikke med vilje, at der er denne her tendens i miljøet. Men hvis vi skal ensomheden blandt os til livs, skal vi være villige til at behandle hinanden bedre, og have mod på at hilse, smile og lære nye mennesker at kende. Også selvom de ikke ligner dem vi plejer at omgås med.

Med venlig hilsen

Harun Demirtas
Medlem af Københavns Borgerrepræsentation for SF.
Ordfører for Beskæftigelses-og Integration. Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget. Ligestillingsordfører og LGBT+ ordfører.
Se mere om Københavns Borgerrepræsentation her.