Kirkeminister Ida Auken i modvind: Afviser at sikre fuld LGBT+ inklusion i folkekirken

Mange fulgte med, da Ida Auken for nyligt var i Deadline for at fortælle om sit nye hverv som kirkeminister. Der stod det hurtigt klart, at hun ikke har i sinde at sikre fuld inklusion af LGBT+ personer i Folkekirken. Dette har fået LGBT+ Danmark til tasterne. I en skriftlig kritik rettet mod Ida Auken spørger de direkte om hvem, der hører til i Ida Aukens folkekirkelige fællesskab.

Det bliver næppe i Ida Aukens tid som kirkeminister at Folkekirkens diskrimination af LGBT+ personer stopper. Det står klart, efter hun den 22. juni var i Deadline. Her forsvarede hun ad flere omgange konservative præsters ret til at nægte vielser af samkønnede par. Blandt andet ved at begrunde, at Indre Mission og Luthersk Mission højst sandsynligt vil forlade kirken, hvis denne ret bliver fjernet.

Kirkeministerens udtalelser i programmet har i dag fået sekretariatschef for LGBT+ Danmark, Susanne Branner, til at ytre en skriftlig kritik på foreningens hjemmeside. Her kritiserer hun kirkeministerens manglende indsats for at sikre fuld inklusion af LGBT+ medlemmer i folkekirkens fællesskaber.

I kritikken skriver hun blandt andet: ” For det enkelte medlem af folkekirken er det ikke en abstrakt snak om god eller dårlig teologi – det handler om et af de største øjeblikke i menneskers liv, som ens præst ret bogstaveligt talt bliver dommer over. Det har de fleste queerpersoner oplevet i mange sammenhænge gennem deres liv og opvækst. At andre skal vurdere om man er god nok, om man sådan rigtigt hører til. Som troende kristen må det være særligt sårende at se dette genopført i hvad der ellers burde være en tillidsfuld præsterelation. Det er ærgerligt, at ministeren ikke har blik for det magtforhold, der er mellem en sognepræst og menighedens medlemmer.”

Two wrongs don’t make a right

Et andet centralt punkt i kritikken er, at Ida Auken ad flere omgange forsøger at undskylde diskriminationen ved at fortælle, at der fra ministeriets side stilles større krav til folkekirken end til andre trossamfund.

Blandt andet påpeger Ida Auken i interviewet, at der ville blive ballade, hvis andre trossamfund skulle underlægges de samme krav som folkekirken.

Denne argumentation, er ifølge Susanne Branner med til at negligere folkekirkens position som offentlig institution:

” Men det springende punkt er, at imamerne, rabbinere og andre religioners ledere ikke er offentligt ansatte. Det er folkekirkens præster altså. Det kommer med nogle privilegier, som f.eks. at lønnen betales over skatten. Men så bør staten som det mindste da også kunne stille et enkelt krav den anden vej om, at præsterne behandler borgerne lige.”

Hun skriver ydermere, at de dårlige forhold for LGBT+ personer i de danske moskeer ikke giver folkekirken carte blanche til at diskriminere.

”Two wrongs don’t make a right” skriver hun og fortæller at det for de LGBT+ personer, som oplever at blive diskrimineret af konservative præster ikke hjælper at høre, at andre bliver behandlet endnu dårligere.

Frisind er det bedste guld

I slutningen af sin kritik, lægger Susanne Branner vægt på, hvordan frisind er en vigtig del af den danske selvforståelse. Denne selvforståelse er ikke blot en historisk størrelse, men også et nutidigt valg vi kan træffe, hvis vi tør.

I indlægget lægger hun vægt på, at alle offentlige institutioner skal møde og inkludere LGBT+ personer uden forbehold. Også folkekirken.

Denne inklusion af LGBT+ personer i Den Danske Folkekirke beskriver hun i følgende citat: ”At alle folkekirkepræster gerne vil vie alle slags par ville være et symbolsk afgørende (skridt RED) frem mod, at vi kan slippe helt af med det lille ‘men’ når det gælder LGBT+ personers adgang til kirkens fællesskab.”

Ida Auken har på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig om kritikken.

Du kan læse hele LGBT+ Danmarks indlæg her.

Faktaboks: Samkønnede vielser i Folkekirken

Par af samme køn har siden 2012 kunnet blive viet i Folkekirken.

I bryllupsritualet for samkønnede par er der ligesom i vielser af heteroseksuelle salmer, velsignelser, bibellæsninger og en tale fra præsten. Den eneste forskel er at ordene ”ægtemand” og ”ægtehustru” er erstattet med ”ægtefælle”.

Præster kan af teologiske grunde nægte at vie to af samme køn. I sådanne tilfælde bliver parret henvist til en anden præst.

Folkekirken var et af de første større kirkesamfund på verdensplan til at tillade samkønnede vielser.

Det første kristne trossamfund i Europa til at tillade vielser af homoseksuelle var den remonstrante kirke i Holland. Her har man foretaget samkønnede vielser siden 1980`erne.