Jeg har ikke altid troet på mig selv

Den snart 48-årige Lars Thaarbøl er formand for et menighedsråd i Holbæk og samtidig medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet.

I en ny podcast taler han om de tre store begreber ”Tro, håb og kærlighed”. Både ud fra sit eget personlige liv og sådan mere generelt.

”Jeg kommer fra en kristen familie, og mine forældre lod mig døbe. Min familie er kristne som de fleste andre danskere, men ikke troende. Da jeg var teenager og i mit tidligere voksenliv, kom jeg ikke så ofte i Folkekirken, da jeg var mere optaget af at lære at tro på mig selv. Senere brugte jeg overhovedet ikke Folkekirken, da jeg ikke følte mig velkommen der som bøsse. Der var flere præster, som udtalte sig negativt om homoseksualitet”, husker Lars Thaarbøl, der bor i Holbæk.

Liv og død

I dag har Lars Thaarbøl fundet roen i sig selv, og han arbejder på 4 år som bedemand.

”Jeg møder som bedemand hver dag bogstavelig talt bekendtskab med liv og død. Jeg arbejder med mange trossamfund, men dog mest Folkekirken. Jeg kommer derfor i Folkekirken nærmest dagligt, og jeg føler mig meget hjemme her. Jeg kan tydeligt mærke, at der er sket en holdningsændring i Folkekirken. Der er stadig enkelte sorte præster tilbage, men de fleste præster er åben og positive overfor vi LGBT+ personer, og at man skal leve sit liv, som man vil”, fortæller menighedsrådsformand Lars Thaarbøl til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.

Tvivlede på sig selv

Tidligere havde han en manglende tro på sig selv.

”Jeg tror, at det dels handlede om, at jeg var teenager og skulle finde mig selv og lære at stå på egne ben. Mine forældre blev skilt, da jeg var 10 år, og jeg kom til at bo hos min far. Desuden var der også det, at jeg var homoseksuel, og det fyldte også en masse i mig. Jeg havde nemlig svært ved at acceptere det og ville lave om på mig selv. Så der var mange brikker, der skulle falde på plads for mig dengang”, forklarer Lars Thaarbøl.

Kristent fællesskab

I dag kommer han jævnligt i Folkekirken, og her oplever han et varmt fællesskab.

”Troen findes både inden i mig og i det fællesskab og sammenhold, som jeg har sammen med andre. Hverdagstroen skal passes ind i den hverdag, vi har. Og den kan godt være travl. Jeg går ikke i kirke hver søndag, men så ofte det er muligt for mig. Her møder jeg et helt fantastisk fællesskab. Udover den åndelige dimension og præsterne, så er der utrolig mange frivillige, som hjælper til i kirken. Jeg har får i andre foreninger oplevet et fællesskab, men der var der gerne et konkurrencemoment fx, i idrætsklubben. Det er der ikke her i kirken. Vores fællesskab er båret af en fælles værdi, hvor vi alle bidrager. Og det gælder ikke om at vinde noget”, understreger Lars Thaarbøl.

Den nære og den universelle kærlighed

Han har været gift med Ole i 23 år, og det giver ham en vældig ro i hans liv.

”Han betyder rigtig meget for mig. Vi har selvfølgelig haft vores opture og nedture, det er helt naturligt. Vi er som personer meget forskellige, og det gør os stærke tilsammen. Ole er den fornuftige og har styr på økonomien. Jeg er mere en drømmer og er god til tage hurtige beslutninger. Vi støtter hinanden, så vi både sammen og hver især kan blomstre”, lyder det med varme i stemmen fra Lars Thaarbøl.

Han oplever også en mere universel kærlighed.

”Jeg oplever ikke kun kærlighed fra Ole og min familie. Jeg møder også kærligheden, når jeg ser solen stå op, høre fuglene synge osv. Alle de små ting i hverdagen, der ikke koster noget. I mange år var jeg ikke god til at nyde dem. Men det er jeg nu. Og når jeg går en tur med vores hund ved Holbæk fjord, hvor vi bor lige ved, så oplever jeg en følelse af lykke. At livet er fantastisk, og at jeg er heldig”, fortæller Lars Thaarbøl.

Se også: Arbejdsgiverne svigter