SAMFUND

Se billederne fra Aalborgs jubilæums Pride

Der var masser af god stemning da Aalborg kunne fejre Pridens første ti år.
‘Foto: Frank Holm

Aalborg fik sat en fed streg under at Aalborg Pride er kommet for at blive. Trods hårde økonomiske odds. Igen i år dannede Karolinelunden de smukke rammer under Priden i Aalborg ti års jubilæum.

Vejret viste sig fra sin bedste side da Aalborg den 12. juli kunne fejre ti år med Pride i Aalborg. Der var både taler og skøn musik fra scenen i Karolinelunden, hvor Claire og Jezebelle stod for at kæde det hele sammen.

Der var taler ved borgmester Lasse Frimand Jensen, byrådsmedlem Tobias Bøgeskov Eriksen og naturligvis Aalborg Prides nuværende forperson Nadia Foldø Mohammadi.

Borgmester Lasse Frimand Jensen fortalte i sin tale at Aalborg nu vil gå i gang med arbejdet på en LGBT+ plan/politik for byen. Mens Tobias Bøgeskov Eriksen kunne afsløre at man indstifter en mangfoldighedspris, hvor vinderen hvert år fremover får en flise i Karolinelunden. De vil med tiden danne en mangfoldighedssti.

Her kan du få et par indtryk af dagen.

Stort tillykke til Aalborg og de mange frivillige, der hvert år gør det muligt, at vi alle kan hylde mangfoldigheden.

Paraden ankommer til Karolinelunden.
Der var masser af hygge og boder i Karolinelunden.
Dagens hovednavn Sissal omringet af skønne drags.
Mange brugte tid på at gøre bilen smukkere.
Sol og hygge på græsset.
Aalborg Prides 10 års jubilæumsshow med Claire og Jezebelle som værtinder.
Årets danske Grand Prix vinder Sissal fik fyret godt op under Priden.
Sissal
Aalborg Prides forpersoner hyldes for deres hårde slæb for at skabe en Pride i Aalborg de sidste ti år.
Paraden ankommer til Karolinelunden.