Hvad kan man opleve på årets Mix Copenhagen
Årets Mix Copenhagen løfter den 24 september sløret for årets program.
Mix Copenhagen holder den 24. september en hyggelig release fest i Empire Bio på Nørrebro. Aftenen begynder 18.30 med drinks i biografens foyer og fortsætter med en visning af filmen ” Moneyboys”.
Moneyboys handler om den unge Fei, der lever af at arbejde som svindler i storbyen. Hans verden kollapser, da han indser, at hans familie accepterer hans penge, men ikke hans homoseksualitet. Fei er knust og kæmper for at skabe en ny begyndelse i sit liv. Gennem sit forhold til den stædige Long, synes Fei i stand til at finde ny energi for livet, men så møder han Xiaolai, kærligheden til sin ungdom, der konfronterer ham med skylden for hans undertrykte fortid.
Filmen er på mandarin med engelske undertekster.
Før filmen vil arrangørerne af årets Mix Copenhagen, der er en af verdens ældste LGBTQ+ filmfestivaler afsløre hvilke film, talks, debatter, events og fester festivalen i år vil byde på. Festivalen, der første gang så dagen lys tilbage i 1986 løber i år fra den 22. oktober til den 31. oktober.
Igen i år er målet at vise en bred vifte af film, der bøjer køn. Men også er med til at bryde seksuelle grænser, påvirker kønsdebatten og afspejler en mangfoldig verden.
Vil du med, kan du købe billet til arrangementet, der koster 100 kr. lige her.
Læs også: Kærlighed og død i ungdomsfilm