SAMFUND

Homoseksuelles rettigheder – Homoseksuelle vielser

Foto: Pixabay.com

Homoseksualitet opstod som begreb i slutningen af 1800-tallet. Storbyen har lige siden spillet en afgørende rolle for udfoldelsen af homoseksuelles kærlighedsliv.

Homoseksualitet var i høj grad lig med storbyliv, som netop gav homoseksuelle den anonymitet, der var nødvendig på grund af det omgivende samfunds afstandtagen.

Det gælder også København, hvor homoseksuelle har kunnet udleve deres seksualitet uden at andre kiggede med længe inden, at sex imellem samme køn var accepteret i befolkningen. I København har der også i mange år eksisteret et homo-miljø med barer og andre mødesteder.

Det var der derimod ikke i provinsen. Det var derfor ikke tilfældigt, at Axel Axgil i Aalborg i 1948 stiftede den første forening herhjemme for bøsser og lesbiske, nemlig Forbundet af 1948. Han var optaget af FN’s tanker om menneskerettigheder. Da han opdagede, at de ikke indeholdt et eneste ord om homoseksuelles rettigheder, dannede han foreningen. Han gav dermed for første gang homoseksuelle i Danmark en stemme.

Se også: Hvad er LGBT

Homoseksualitet for mænd blev afkriminaliseret herhjemme i 1933, dog var den seksuelle lavalder 18 år for homoseksuelle, mens den kun var 15 år for heteroseksuelle.

Mange havde slet ikke fantasi til at forestille sig, at kvinder havde så en selvstændig seksualitet, at de kunne kaldes lesbiske.

Lovliggørelsen var mest af alt et udtryk for, at lægevidenskaben siden slutningen af 1800-tallet havde anset homoseksualitet som en sygdom eller en medfødt fejl, som homoseksuelle ikke kunne gøre for og derfor ikke kunne straffes for.

 

Hetz mod homoseksuelle

I 1950’erne fulgte myndighederne homoseksuelle med en stigende opmærksomhed, der udviklede sig til en decideret hetz. Den blev ført an af politimester Jens Jersild. Hans teori var, at unge mænd kunne blive forført til at blive homoseksuelle.

Ungdomsoprøret i slutningen af 1960’erne var med til at løsne op for de ellers så stive normer, holdninger og autoriteter i samfundet. Og den seksuelle frigørelse, der fandt sted i disse år, var også med til at bane vejen for, at der blæste mildere vinde ind over homoseksuelle.

Samtidig var en ny, ung generation af homoseksuelle ikke nær så bange som tidligere generationer. De var ligefrem stolte over deres homoseksualitet.

Den første gay-parade fandt sted i 1971. I samme periode dansede en gruppe af unge bøsser sammen på Strøget for at demonstrere imod, at to mænd ikke måtte danse sammen på offentlige steder. Forbuddet blev ophævet i 1973. Nogle af bøsserne var med i BBF, Bøssernes Befrielses Front.
Samme år fandt den første Femø-lejr sted. En lejr kun for kvinder, og hvor der var mange lesbiske. Desuden så Kvindehuset også dagens lys.

I 1976 kom det første gennembrud, da forskelsbehandlingen i forhold til den seksuelle lavalder bliver fjernet, så både den var 15 år for homoseksuelle og heteroseksuelle.

Hos politikerne, som først havde vist modvilje og ligegyldighed overfor homoseksuelle, voksede der sig en interesse for politisk at forbedre bøsser og lesbiskes vilkår. Første skridt blev da homoseksualitet i 1981 blev fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme.

I 1982 skiftede Forbundet af 1948 navn til LBL, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske. Man udarbejdede sit eget forslag til registreret partnerskab, så man nu havde noget konkret at tage udgangspunkt i, når man diskuterede med politikere og andre.

LBL ønskede præcis de samme rettigheder for homoseksuelle, som gjaldt for heteroseksuelle. Det var en enkel og effektiv måde at argumentere på og viste hurtig sit værd.

I 1984 nedsatte Folketinget den såkaldte Homo-kommission, som havde til opgave at belyse bøsser og lesbiskes forhold i samfundet. Landsforeningen arbejdede meget målrettet for at påvirke politikerne. Første resultat kom i 1986, da Folketinget vedtog at ligestille homoseksuelle med heteroseksuelle, når det gjaldt arveafgiften. Året efter i 1987 blev forskelsbehandling på baggrund seksuel orientering strafbart på lige fod med alder, handicap, etnicitet, religiøs overbevisning etc.

Og i 1989 kom det store gennembrud, da Danmark skrev verdenshistorie, og vi som det første land i verden tillod homoseksuelle par at få papir på hinanden. Det benyttede 11 bøssepar sig af søndag 1. oktober 1989 på Københavns Rådhus – desværre ikke nogle lesbiske par.

Fremskridtene fortsatte dog, selv om der gik længere tid imellem, og Danmark blev derfor overhalet af andre lande i udviklingen af at homoseksuelles rettigheder. I 2009’erne blev det dog tilladt for homoseksuelles rettigheder til at adoptere børn blev dog først tilladt 2009’erne.

Vi skal helt frem juni 2012, før det blev muligt for bøsser og lesbiske at blive gift, enten på rådhuset eller i kirken. Noget, der havde været diskuteret heftigt op gennem 00’erne. Så loven sidestiller homoseksuelles og heteroseksuelles rettigheder, så alle kan vælge mellem en borgerlig og en kirkelig vielse.

Se også: Homovielser er ikke i strid med grundloven

I 2013 fik Danmark det, som nogle har kaldt for verdens bedste børnelov for regnbuefamilier, som det første land i verden blev det herhjemme muligt, at en mand, en kvinde og hendes kvindelige partner sammen kan indgå en aftale om, hvorvidt det skal være manden eller partneren, der juridisk kan anerkende forældreskabet til et barn, manden og kvinden får med hinanden.

LBL har for flere år siden taget navneforandring til LGBT-Danmark, og man inkluderer nu også biseksuelle og transkønnede.

Fra at have kalde det ’homo-miljøet’ blev det mere almindeligt at sige LGBT-miljøet, og som noget nyt er det nu blevet mere almindeligt at inkludere Q for Queer i bogstavsrækken og så kalde det for LGBTQ-miljøet.

Bøsser og lesbiske har opnået mange fremskridt. Fra at det handlede om retten til at få lov til at være og leve som homoseksuel, så er det i stedet nu mere blevet en diskussion om kønsroller og om kønsidentitet.

Kilde: LGBT-kulturhistorisk Værksted