Hadforbrydelser – mere normalt end du tror

De fleste LGBTQ+ personer har været udsat for en hadforbrydelse, men mange er måske ikke selv klar over det. Man har en tendens til kun at opfatte fysisk vold som en hadforbrydelse, men tilråb, upassende kommentarer og diskrimination er også hadforbrydelser.

Skrevet af frivillige fra Lev og Lad Leve

Det er oplevelser, som det desværre er alt for nemt at blive vant til, når det sker næsten dagligt. Man ignorerer det, ryster det af sig og forsøger at glemme det, for at kunne komme videre med sin dag. Det bliver derfor heller ikke anmeldt særligt ofte, og derfor ser det ud som problemet er mindre end det er. Det har protestbevægelsen ”Lev og Lad Leve” sat sig for at stoppe.

I 2021 skal regeringens LGBT+ udspil forhandles i Folketinget. En del af det udspil handler om hadforbrydelser, men ingen har lyst til at gøre noget ved et problem, de ikke ved eksisterer. Der er brug for, at lovgivningen om hadforbrydelser opdateres, og derfor samler Lev og Lad Leve eksempler ind. Og der er nok at tage af. Kigger man på Lev og Lad Leve’s hjemmeside i to sekunder, bliver man hurtigt klar over at dette problem ikke kun eksisterer, men eksisterer i overflod. På deres hjemmeside kan folk nemlig dele deres eksempler på LGBTQ+ hadforbrydelser:

”Jeg har oplevet, at min far ikke ville hilse på to mænd (gift par) til en fest fordi han synes, at de er klamme” sådan skriver en af de mange mennesker som har valgt at dele deres eksempler på hjemmesiden.

”Jeg oplevede engang, at der kørte en bil forbi mig og min veninde på Strøget, hvor de rullede vinduerne ned og råbte “Er I lebber eller hvad?!” af os, fordi vi gik hånd i hånd” er et andet eksempel på noget som sker alt for tit, fordi seksualiteter stadig i stigende grad bliver brugt som skældsord, men også fordi der simpelthen ikke er nok forståelse af LGBTQ+ i samfundet.

”Jeg kyssede med en dreng, efter vores første date. Det var på gaden foran et værtshus i nordvest, vi stod der nok ikke længere end 10-15 minutter men på den korte tid nåede flere forskellige grupper af forbipasserende mennesker at råbe bøsserøve, at vi var klamme, at grine hånligt og fløjte efter os.” Dette er et eksempel på hvorfor flere LGBTQ+ par ikke længere har lyst eller tør være åbne omkring deres forhold i offentligheden, da det alt for ofte resulterer i tilråb eller det som er værre. Alligevel bliv det ikke anmeldt.

”Et familiemedlem bliver ved med at kalde mig mit dødenavn eller en forkortelse af det navn, fordi “dit nye navn er så langt og besværgerligt.”
Mit gamle navn er på 8 bogstaver og samme antal stavelser som mit nye” uanset om det handler om hvordan man identificerer sig, eller at få lov til at leve som sit autentiske jeg (i.e som sig selv), er dette en ting som den brede offentlighed ofte mener, at de har ret til at kommentere på eller direkte angribe.

”Jeg har fået at vide, at det ikke er naturligt at være homoseksuel, og at det er en ubalance i ens forhold til enten maskulinitet eller femininitet.” hvem bestemmer egentlig hvad der er naturligt og hvad der ikke er? Staten? Kirken? Samfundet? Det er lidt bagvendt, ikke?

”Er blevet råbt ad, flere gange på gaden og er blevet forfulgt kun fordi jeg holdt min kæreste i hånden.” har vi virkelig lyst til at lære vores børn, at det er okay at råbe ad folk, bare fordi de holder deres kæreste i hånden?

”Jeg havde rigtig svært ved at komme ud til mine forældre. Specielt min far da han tit uden at tænke over det kunne lave sjov med homoseksuelle. Selvom det bare var en lille ubemærket joke, så gjorde det altid ondt på mig at høre at ordene “bøsse” og “lebbe” blev brugt i en negativ tone. Jeg tror at dette er blevet en normalitet hos mange og både unge og ældre.”

Mange af disse eksempler er langt fra de værste, men det er ting som sker på daglig basis, og vender man den om, så er det ting som heteroseksuelle eller ciskønnede mennesker aldrig behøver at opleve. For hvem råber ad et heteroseksuelt par som holder i hånden? Derfor skal vi have flere historier som disse frem i lyset. Vi ved, det sker hver dag. Vi skal vise politikerne det, så de tager problemet alvorligt. Kun på den måde, kan vi få ændret problemet, så alle LGBTQ+ personer kan leve deres liv som de vil uden frygt for had.

Har du også oplevet en hadforbrydelse på egen krop, eller været vidne til en? Del dit eksempel på hjemmesiden, og vær med til at råbe op om problemet.

Se også: Lev og lad leve holder aktionsmøde