ANMELDELSER

Hårdtslående Jeanne d’Arc i krig på Sort/Hvid

Jeanne d’Arc, spillet og sunget af Katinka Fogh Vindelev, bærer jernbyrd for at bevise sin uskyld.
Foto: Katinka Fogh Vindelev

Sort/Hvid formår endnu engang at gå over grænsen i grænseoverskridende teater. Denne gang for en af verdens første cross-dressere, den kampklare bondepige, som blev brændt på bålet som 19-årig og næsten 500 år senere helgengjort af den katolske kirke.

Det er et spændende projekt at tage en kvindelig hørfører fra 1400-tallet og så relatere hende til vor tids krige. Det stod skidt til i Frankrig dengang, meget af landet var tabt til England i 100-års krigen, og moralen var lav. Så viste Jeanne d’Arc sig og fik overbevist den franske konge om, at hun skulle lede hæren, og vupti, så var sejren i hus.

Alt er sort/hvidt

Vi er i et meget gennemført sort/hvidt/gråt stålunivers med en lydside, der går lige fra skramlende rustninger med brummelyde, over velsunget opera og så til dunkende hardcore metal / techno.

Som sædvanligt advares vi om stroboskoplys og høj musik, men der ville jeg ønske, at jeg som min ledsager havde taget ørepropper med.

Læg hertil teatrets signaturkostume: Nøgenhed.

Vi følger Jeanne d’Arcs liv, hvor hun som træder frem under en maduddeling til fattige fra noget, der ligner en sønderbombet pølsevogn, og herfra bliver bevidst om sin dedikation til fædrelandet. Hun og hendes følgere inviterer os herefter videre ind i et rum, hvor hun nu er hærfører, og hvor resten af hendes korte liv udspiller sig.

Operatechno som ny genre

Verdis lidet kendte, men meget melodiøse opera om Jeanne d’Arc (Giovanna d’Arco) danner ledemotiv og mixes intelligent ind med slagtøjs-techno.

Et af højdepunkterne er de ualmindeligt smukke arier fra Verdis opera, som synges af Katinka Fogh Vindelev med rumklang og ekko, hvilket de godt kunne prøve af ovre på Det kongelige Teater. Det giver en eventyrlig og helt magisk effekt. Operapuritanere vil nok sige for letkøbt.

Et andet højdepunkt er referencerne til moderne dronekrig, hvor Jeanne d’Arc dræber fjenden som var de figurer i et computerspil, inden hun til sidst bærer jernbyrd og bliver korsfæstet på en jetjager.

Der er også helt umotiverede, uhyggelige og samtidige morsomme indslag, som når et mystisk dyr eller person kravler gennem stolerækkerne. Et af de få humoristiske indslag i en ellers dybt seriøs og meget selvoptaget forestilling.

Det er i det hele taget mørket, dysterheden og alvoren, som præger forestillingen.

Fortsat et mysterium

Men hvem var Jeanne d’Arc? En karismatisk og topmotiveret kriger, der vækkes til kamp ved udsigten til tab af fædrelandet? Et letpåvirkeligt ungt menneske, der går alt for langt for en enkelt sag?  Bør vi hylde børn, der drager i krig? Bærer hun den samme desperation som skoleskydere eller kvinder, der drog i krig for ISIS? Eller skal vi dykke ned i vores egen historie, da vi faktisk allerede under vikingetiden har haft kvindelige krigere?

Teater Sort/Hvid har skabt et dystopisk univers i metal og sort læder.
Foto Emilia Therese

Forestillingen er ikke let at følge, men med et almindeligt kendskab til historien om Jeanne d’Arc, så tror jeg de fleste kan få meget ud af forestillingen.

Der er banale tekster, som måske nok forklarer, hvad der sker, men som ikke løfter kvaliteten af musikforestillingen.

Der er en også madscene, som varer lidt for længe, hvor pøbelen lader sig stopfodre med ”french fries”. Der er lange skrig, og en i øvrigt dygtig percussionnist (Lorenzo Colombo), som hamrer løs på sine trommer og klokkespil.

Samlet set er det en noget rodet forestilling, hvor alle virkemidler synes at kæmpe mod hinanden, og for beskueren bliver det ind imellem ”for meget” på den teatrale slagmark.

Og så skal vi ikke glemme de mange private sponsorer, som har støttet forestillingen. Den hyppige brug af røg skyldes måske støtte fra cigarproducenterne Augustinusfonden og Det Obelske Familiefond. Og det ekstremt høje lydniveau er måske en hilsen til høreapparatfremstilleren William Demant Fonden?

Det er aldrig kedeligt på Sort/Hvid, og der er i Jeanne d’Arc med garanti en på opleveren for den åbensindede beskuer.

Info om forestillingen

Medvirkende HANNA LEONORA HOLLENSEN (mezzosopran), KATINKA FOGH VINDELEV (sopran), STEFFEN BRUUN (bas), SIMON SUMAL (baryton), BJØRK-MYNTE PAULSE (danser), HILDE INGEBORG SANDVOLD (danser), LORENZO COLOMBO (Live-musiker), ALLEGRA ROCKET ROSEMARIE SCHYTZ MARVIT (statist), ISABELLA DRACHMANN (statist)

Koncept/iscenesættelse BEHRENS/RYBERG/MELLBYE

Komposition (elektronisk og akustisk komposition, kor- og solosatser) samt musikalsk bearbejdning af Verdi SØS GUNVER RYBERG

Instruktør ANJA BEHRENS

Scenograf NATHALIE MELLBYE

Tekstbidrag ELIAS SADAQ, URSULA ANDKJÆR OLSEN, MYCELIUM, MANILLA GHAFURI, ALEXANDRA MOLTKE JOHANSEN

Sted: Sort/Hvid Teater i den brune kødby, Staldgade 26-30 – 1699 København V

Spilleperiode: Frem til 22. maj 2026

Varighed: 1 time og 30 minutter uden pause

Billetter og spilletider finder du her.