Animal – historien om en mor ”going Downs”
Foto: Rumle Skafte
En mors monolog om (måske) at føde et barn med Downs, om hendes aktivistiske dannelsesrejse og det uundgåelige sammenbrud.
Vi er i et wellness center, hvor den enkelte har travlt med at gå op i egen skønhed. 3 korsangere og så skuespiller Signe Egholm Olsen, som spiller alle roller.
Der er beroligende spa-musik, men på Teater Sort/Hvid ved man godt, at den slags varsler ilde. Rummene var jo en slagtehal, før det blev avantgarde-teater.
Der går heller ikke lang tid før uhyggen breder sig. En rutinepræget graviditetsscanning tager en uventet drejning, da jordemoderen følelseskoldt bemærker en nakkefold, som typisk er tegn på Downs Syndrom.
Nytteløst eller nytte-lyst
Forestillingen Animal bliver til et forsvar for liv, og lægger sig ironisk nok tæt på abortmodstanderes argumenter om at opfatte fostre som mennesker. Om at bevare alt liv, også det nytteløse. Om ikke at smide barnet ud med badevandet, at bevare noget værdifuldt, at beskytte barnet, sig selv, sin familie og samfundet.
Faren (også spillet af Signe Egholm Olsen) vil ikke have et barn med Downs, ”men det har du allerede” siger den gravide mor. Moren vælger i sin egoisme helt at se bort fra farens ønsker og behov, og herfra er han skrevet ud af forestillingen.
Nu følger vi morens mentale rejse i forsvar for at føde et barn med kromosomfejl.
Aktivisme og radikalisering
Moren oplever omverdens krav om profit og effektivitet, mens hendes ”Animal” opfattes nytteløst af samme omverden. Gradvist bliver hun selv et Animal.
Hun sammenkæder abort af uønskede børn med hjemsendelse af afviste asylansøgere.
Og videre fabuleres der om slagtesvin, der dør i hedebølger på vej til slagtning. Om skovbrande i Amazonas. Om Jordens økosystem, der kollapser. Den skønne korsang er nu blevet til øredøvende skrigeri. Man aner en træthed på de velmenende publikumsrækker. Men den stakkels mor radikaliserer sig videre ud i en ulovlig klimademonstration og trues af politiet.
Til sidst ser hun sig selv som reinkarnationen af en oldtidsgudinde, vistnok Inanna fra den sumeriske mytologi, hvor vi slutter af i et ritual med jord, vand, blomster, planter og andre artefakter.
Mere tvivl og mere skarphed, tak
Forestillingen er tankevækkende og forfriskende provokerende, men også for moraliserende. Der doceres for meget, og lyttes ikke i tilstrækkelig grad til tvivlen.
Jeg har selv en veninde, der var gravid med et barn med Downs. Hun valgte abort, blev hurtigt gravid igen og fødte et barn uden kromosomfejl. Men vi kan jo ikke vide, hvordan det ufødte barns liv havde formet sig.
Signe Egholm Olsen spiller overbevisende rollen som mor (og samtlige biroller). Karaokesangen havde været bedre at overlade til en af de tre korsangere, som dygtigt fremfører Kirstine Fogh Vindelevs neoklassiske kompositioner.
Forestillingen er noget rodet udført, sceneskift forløber tungt, og der er problemer med rekvisitterne, så professionalismen indimellem må vige for amatørismen. Måske det blot var svipsere på premiereaftenen?
Bedømt inden for genren af performance- og debatteater, og med de muligheder, der ligger inden for rammen for små storbyteatre med ekstra fondsstøtte, så ligger vi lidt under middel, og giver 3 stjerner. Den 4. stjerne kan skimtes med mere skarphed i udførelsen.
Info:
Dramatiker: Alexandra Moltke Johansen
Iscenesætter: Lara Tacke
Medvirkende skuespiller: Signe Egholm Olsen
Medvirkende sangere: Katinka Fogh Vindelev, Nina Smidth-Brewer, Hávard Magnussen
Musik komponeret af Kirstine Fogh Vindelev
Sted: Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V (Kødbyen).
Spilleperiode: Frem til d. 11. marts 2025.
Varighed: 1 timer og 15 minutter uden pause (til premieren)
Aldersgrænse: Minimum 16 år.
Billetter finder du her.
