Ganløserevyen forløses ikke helt i år

Ganløserevyen har praktisk taget hvert år været garant for mange gode revynumre. Sådan er det desværre ikke i år. Dels er der langt imellem de gode numre, dels er der et par nærmest pinlige numre, og endelig mangler  aktualiteten. Kort sagt er der alt for langt mellem god samfundssatire og de få grin, der var.

Jeg kan ikke mindes tidligere at have haft lyst til at gå fra en revy, eller en teaterforestilling, før tid. Men sådan havde jeg det faktisk et par gange ved dette års Ganløserevyen i forbindelse med premieren. Ærligt synes jeg, at der var et par nærmest tåkrummende pinlige numre. Læg dertil, at et par andre numre var totalt ude af trit med nutiden. Derfor fristes man til at spørge: Er der virkelig revytekster, der kan få lov at ligge i en skuffe i flere år, for så at blive trukket op af mølposen, blive støvet en anelse af, før de endelig får liv på revyscenen? Man skulle tro det. Forklaring følger senere.

Lagde pænt fra start

Revyen lagde ellers pænt fra start med åbningsnummeret Hist hvor vejen. Teksten er af Susanne Vibæk Svanekier og med musik af revyens nye kapelmester Mads Strandgaard. På scenen kom revyens fire skuespillere ført an af revyveteranen Kim Brandt. Han har gennem flere år været med i Ganløserevyen, men har i år også været den, der har skulle sammensætte og instruere.

Med på scenen har han Cecilie Thiim, Kiki Brandt, og Mikkel Moltke Hvilsom. Alle tre debuterer på Ganløserevyen. Cecilie Thiim og Kiki Brandt har tidligere prøvet den svære genre, som revy er, andre steder.

Helt ny på en revyscene er Mikkel Moltke Hvilsom. Han blev af den ene krofatter, Kenneth Molander, efter revyen præsenteret som en ny revystjerne, hvis navn man skal holde øje med. Det gør vi gerne, for Mikkel Moltke Hvilsom gør Ganløserevyen 2023 godt.

Som nævnt bliver der lagt pænt fra start med Hist hvor vejen. Her får vi en hurtig opremsning af, hvad vi måske nok kan forvente at komme til at opleve i aftenens løb. Dét relateret til højdepunkter fra dansk og international politik, debatter, kampagner, samfundsforhold med meget mere. Fint nummer, der gjorde at vi som publikum var klar til at slå lyttebøfferne ud, til at klappe hænderne sammen, og til at lade lattermusklerne udføre latterkramper.

Fint nummer, der gik over i et oplagt nummer med to på scenen med samme efternavn, Brandt. Det dog kun for at fastslå at Kiki Brandt og Kim Brandt ikke er i familie med hinanden, trods deres navnesammenfald. Fin lille finurlig tekst af Elise Ruusunen, der også er koreograf og instruktørassistent på forestillingen.

Selv de uden for Ganløse Kro kunne næsten følge med

Sune Gylling Æbelø plejer at være garant for gode revytekster. Envejskommunikation spillet af Cecilie Thiim og Mikkel Moltke Hvilsom, er en morsom tekst, hvor se og hør mig, mig, og mig, men også krænkelseskulturen, får nogle ord med på vejen.

Cecilie Thiim tonser i nummeret derudad ved et cafébord, mens Mikkel Moltke Hvilsom, travlt læsende dagens avis mens han drikker en kop kaffe, må lægge ører til mangt og meget.  Såmænd et fint øjebliksbillede af dagens Danmark, men hvor man som publikum tænker, at med den mimik og det høje toneleje der lægges for dagen, ja så kan selv de uden for Ganløse Kros ellers så hyggelige rammer, da også følge med.

Ganløserevyen er at betragte som en hyggelig intim revy, hvor publikum sidder tæt på scenen. Det virker dog flere gange i aftenens løb, som om det er et af de største revytelte, der skal råbes op, og hvor selv de på række 38 skal kunne se hver en grimasse. Faktisk har jeg i mit notat fra aftenens forestilling skrevet ”totalt overspillet intimrevy”.

Syd for bæltestedet

Apropos ordet intim, så får alt syd for bæltestedet en helt anden betydning i Ganløserevyen 2023. Ikke meget overlades til fantasi eller gætteri: Nej her siges tingene lige ud, og intet pakkes ind. Således heller ikke i aftenens første efter denne anmelders mening vulgære nærmest tåkrummende nummer. Brudens Tale med tekst af Martin Ahlehuus og med Kiki Brandt på scenen. På scenen iført brudekjole, og med en tilsyneladende tårnhøj brandert.

I Brudens Tale giver den berusede brud hug til alt og alle ved bryllupsmiddagen. Der lægges ud med den nye ægtemand, og derpå følger resten af familien på såvel hendes egen som gommens side.

Som anmelder glædede jeg mig over, at bruden på et tidspunkt skulle ud og brække sig. Så vi slap for at høre mere galle. Jeg håber virkelig, at såvel tekstforfatter, som instruktør og skuespiller, havde det sjovt, da de lavede nummeret. Jeg synes det var et tåkrummende pinligt nummer, og hæftede mig ved, at det blandt publikum kun var ganske få, der morede sig.

Ikke meget bedre var det i nummeret Hyldest til Lysthuset. Teksten var af Kiki Brandt, og hun var også ene på scenen. Kiki Brandt kan en mimik og kan synge. Hun har medvirket i opera, koncerter, musicals og operetter, samt andre revyer.

I nummeret Hyldest til Lysthuset giver hun kunnen på sin ellers så fine stemme – og mimik, men efter denne anmelders mening bliver det for plat, vulgært, og latrinært, for nu at skrive det rent ud. Tåkrummende.

En seriøst god tekst

Anderledes fint forholdt det sig med en af aftenens ganske få seriøst gode tekster nemlig Morten Holm-Nilsens Det Store Danske Grin. Her formidler Kim Brandt stille og roligt en fin tekst. En tekst om hvordan alverdens gal- og ondskab, despoter, terrorister, og magtliderlige regeringschefer, skal siges imod med et smil, humor, og et stort dansk grin. Fin tekst, fint fremført.

Kim Brandt fremførte også et af aftenens morsomste numre Per & Mari-Ann. Som en stor smørtenor med ægte crooner stemme og ”charmerende” dansende på scenen, rammede Kim Brandt Martin Ahlehuus tekst fint ind. Det i en anden tidslomme, lidt a la dansk top, mens han sang om parret Per & Mari-Anns liv, og afslutning på samme. Det var ganske morsomt, og jo, der grinte vi.

Revydebuttanten leverede manden

Et andet morsomt nummer, Det bare fordi, blev charmerende fremført af revydebuttanten Mikkel Moltke Hvilsom. Han gav den som en lidt kikset stand up´er med Jan Erik Elgaards lidt slidte vittigheder, der måske netop derfor var morsomme.

Tilsvarende havde Mikkel Moltke Hvilsom et fint nummer af Leif Maibom om den moderne mand, om alfahannen, og om kønsidentitet. Det i nummeret Kom an, Mand, hvor kravene til tidens mand blev fint ridset op, samtidig med at manden havde svært ved at finde sig selv.

Den forslidte gamle makrelmad

Naturligvis skulle Danmarks statsminister Mette Frederiksen også lige have sine fem revyminutter i Ganløserevyen. Det i en på flere måder ok tekst fra Thomas Feveiles Det kan komme på de mærkeligste tider, og med musik af Mads Strandgaard.

Her fik publikum mulighed for at opleve Kiki Thiim som stram statsminister med fin lighed og med fin vellignende stemmeføring. Her fik Kiki Thiim også lov at vise sit sangtalent.

Når jeg indledningsvis spurgte til om en revytekst kan ligge længe i skuffen, var det fordi makrelmadssagen også blev nævnt. Makrelmadssagen på de sociale medier kan dateres helt tilbage til februar 2021, altså for næste to og et halvt år siden. Alt andet lige, så har Mette Frederiksen sagt og gjort mangt og meget siden da, også ting der kunne være en mere aktuelt revytekst værdig. Og en revy bør vel ret beset primært ramme, hvad er sket det sidste halve, maksimalt hele år.

Forløberne

Revyen sluttede med en hilsen til Shu-bi-dua, der allerede ved deres debut for i år 50 år siden, ramte så fint ned i en lang række af de ting, vi debatter og drøfter nu til dags med deres tekster. I et fint medley med alle medvirkende på scenen fik vi en række perler fra Shu-bi-duas skatkiste af tekster og melodier. Tekster, der da de blev skrevet for næsten 50 år siden, nok er mere aktuelle end nogensinde før.

Hmmmm

Selvom 2. akt af Ganløserevyen 2023 var bedre end 1. akt, så var det alligevel kun med til at løfte det samlede indtryk op til en 3-stjernet oplevelse i denne anmelders optik. Der var simpelthen for lidt substans, og for lidt morskab.

 

Kort om Ganløserevyen 2023

Spillested: Ganløse Kro (Fortrinligt spisested)

Spiller frem til 24. august 2023

Medvirkende: Mikkel Moltke Hvilsom, Cecilie Thiim, Kiki Brand, og Kim Brandt

Instruktør: Kim Brandt

Kapelmester: Mads Strandgaard

Scenograf: Jim Thompson

Koreograf: Elise Ruusunen

Kostumer: No. 1 by Ox ved Anette Oxenbøl

Direktion: Jan Bergmann og Kenneth Funch Molander

Billetter og spilletider finder du her.

Læs også: Tivolirevyen genopstået