KULTUR

Gæstfriheden er i top i Malta

Maltas hovedstad, Valletta.
Foto: VistaMalta

Som knudepunkt mellem Afrika og Europa har Malta en enormt blandet og bred kulturforståelse. Og de kan modsat andre lande rent faktisk godt lide turister.

Af Niels Holm

Malta er et skørt og skønt land. Alt er småt og tæt pakket, hvilket nemt kunne virke intenst, men det er et ikke. Det går ikke langsomt, men der er ingen som skynder sig.

Hovedøen Malta og den nordlige ø Gozo byder begge på fantastiske naturoplevelser. Kystlinjerne er betagende, og en køretur med en lokal taxachauffør gennem bjergterrænet kan bedst sammenlignes med en rutsjebanetur i Tivoli – til en brøkdel af prisen for et turpas.

I byerne er det små dagligvarebutikker på hvert tredje hjørne. De udgør både slagter, bager og lokal bodega på gennemsnitlig 12 kvadratmeter. Alt det sociale foregår på gaden, på kirketrappen og på de utallige fortovscafeer og restauranter langs vandet.

Maden på Malta og Gozo er værd at nævne. Og det er bedst, hvis du er til fisk og skaldyr, hvis du tager til Malta. Man lever i høj grad af fisk og grønsager, da kødproduktion tager for meget plads.

Malta er ikke selvforsynende med mad. Der er ganske enkelt ikke plads på øen til at producere mad nok. Det betyder, at man importerer mad ligesom så meget andet.

Overordnet set er malteserne ikke et folk, som virker bange for import. Der er ikke noget, som virker fremmed eller nyt for dem. Som knudepunkt mellem Afrika og Europa har man en enormt blandet og bred kulturforståelse, og de kan modsat andre lande rent faktisk godt lide turister. Om det er i anerkendelse af et nødvendigt onde, fordi de i høj grad lever af det, eller fordi de er glade værter, vides ikke, men Malta er et besøg værd.

En unik parade

Jeg besøgte Malta i september i forbindelse med 20-års-jubilæet for Malta Pride. Paraden i hovedstaden Valletta var afslutningen på 10 dages fester og seminarer om LGBT+ rettigheder.

Da den amerikanske pride-bevægelse startede i juni 1969 efter politiets ransagelse af Stonewall Inn i New York, var Malta knap nok en selvstændig nation. Malta var under engelsk herredømme frem til 1974. Derfor må man sige, at de som verdens førende land på LGBT+ lovgivning har haft travlt.

Paraden var en unik oplevelse. Hovedstaden Vallettas gader er smalle middelaldergader, så vogne blev trukket af, hvad der mest minder om overdimensionerede havetraktorer.

Det var tætpakket og lidt klaustrofobisk, men også enormt romantisk. Paraden var om aftenen, så vi så solen gå med, mens byens lys blev tændt, og folk hang ud af vinduerne og jublede og sang med.

Det var ikke en lang tur, for Valletta er ikke en stor by, så jeg fristes til at gentage mig selv: Det det gik ikke langsomt og der var ingen som skyndte sig.

Kampen for ligestilling

Før koncerten på St. George’s Square trådte flere medlemmer af LGBTQIA+-fællesskabet op på scenen. Heriblandt Maria Azzopardi, medforperson for ARC – Allied Rainbow Communities, der arrangerer Malta Pride.

Talerne gjorde status over situationen og fremhævede Maltas fremskridt inden for LGBT+-rettigheder, men påpegede, at kampen for ligestilling fortsat er i gang. Der blev talt om nødvendigheden af at stå imod had og diskrimination, at fortsætte arbejdet med at skabe et mere retfærdigt og imødekommende samfund for alle, og at holde politikerne ansvarlige for de løfter, de afgav under valgkampen. Herunder fri adgang til medicin til forebyggelse af hiv med PrEP og PEP.

Selv om Malta er førende i verden med hensyn til queer-samfundets rettigheder, blev det understreget, at der stadig er meget at gøre for at opnå fuld social og kulturel inklusion.

Valletta har én LGBT+ bar ved navn Cafe Society, som er ganske skøn, men også ganske lille. Nord for Valletta i det med turistede område St. Julian’s ligger Maltas eneste LGBT+ natklub, Michelangelo. Malta har også sit eget queer-rejsebureau, Qtravel Malta, som ret vellykket, organiserer LGBT+ orienterede byvandringer, og ture rundt på øren.

Overordnet set er Malta og Gozo en skøn rejsedestination, men underholdningen kommer ikke af sig selv. Man skal være interesseret i historie og være opsøgende. Gæstfriheden er i top, og den lokale øl smager pragtfuldt.

 

Se også:Overvældende flertal for homovielser i Malta