Forudsigelig Eurovision semifinale

Europa har stemt. Her er de ti finalister fra første semifinale ved årets Eurovision i Rotterdam.
Norge, Sverige, Israel, Rusland, Aserbajdsjan, Malta, Litauen, Cypern, Belgien og Ukraine faldt i europæernes smag og indløste alle billet til lørdagens store finale. Det bliver i øvrigt den 65. af slagsen.
Norge og Sverige gjorde deres til, at alle de fem nordiske lande også vil være at finde i lørdagens Eurovisionfinale. Danmark, Finland og Island skal først på scenen torsdag, hvor de i den anden semifinale skal forsøge at gøre dem kunststykket efter . Her skal den danske duo Fyr og Flamme lukke og slukke den anden semifinale.
Ellers bød den første semifinale i Rotterdam ikke på en eneste overraskelse. Ikke engang en lille en. En ret forudsigelig omgang. Halvkedelig vil nogen måske mene. Out & About havde tippet ni af de ti finalister fra første semifinale.
Den anden semifinale kan du fange på torsdag den 20. maj kl. 21 på DR1.
Meget mere om årets Eurovision finder du her.
Læs også: Fyr & Flamme sætter fut i Rotterdam