Foredrag om ”Kampen for den frie kærlighed”
I anledning af Copenhagen Pride inviterer Tårnby Bibliotek til en aften i kærlighedens tegn.
Det er journalist og forfatter Bjarne Henrik Lundis, der fortæller om den 75 år lange kamp for friheden til at være den, man er, og elske den, man elsker.
I 1948 stiftede Axel Axgil Forbundet af 1948, og sammen med hans bedre halvdel, Eigil, måtte de vente i næste 40 år, før de i 1989 kunne indgå i registreret partnerskab, som det første homoseksuelle par i verden.
Vejen til fri kærlighed har været lang. I 1970’erne fik den lesbiske bevægelse en stemme i offentligheden, i 2012 blev det lovligt for homoseksuelle at gifte sig i kirken, begrebet ”regnbuefamilier” opstod, og i de senere år har der været fokus på transkønnedes vilkår.
”Det handler alt sammen om retten til at være den person og det køn, man identificerer sig som. Det skulle lyde som den største selvfølge, at man kan det. Men sådan er det desværre bare ikke,” lyder det fra journalist og forfatter Bjarne Henrik Lundis.
Foredraget foregår torsdag den 17. august klokken 19.30-21.30 på Tårnby Bibliotek, Kamillevej 10, 2770 Kastrup, og det koster 35 kr. at deltage.
Se også: Tårnby Bibliotek
Læs også: Kærligheden længe leve i Holbæk