Fjernet fra sin mor som 5-årig
Bjørn Roland Steffensen er 37 år og bor i Fredericia. Han har både oplevet at være hjemløs, er psykisk sårbar og er i dag førtidspensionist. Hans 37-årige liv har været fyldt med utryghed, svigt, alkoholmisbrug, stoffer og depressioner.
Bjørn Roland Steffensen er vokset op i Jylland. Da han var fem-seks år, døde hans far.
”Min mor kunne ikke tage hånd om min storebror og mig. Hun drak, og vi måtte ofte render undt på værtshuse for at finde hende, og mange gange ville hun ikke med hjem. Min familie har altid været meget dysfunktionel”, fortæller Bjørn Roland Steffensen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i denne første af to podcast på Regnbueland, hvor han fortæller om sit liv.
Fjernet fra sin mor
Bjørn Roland Steffensen beskytter blev hans storebror, og de blev begge tvangsfjernet fra deres mor og anbragt i familiepleje og forskellige institutioner.
”Jeg er vokset op på mange forskellige institutioner i Jylland. Jeg har boet 27 steder i mit liv. Så hele tiden nye institutioner, nye børn og nye ansatte”, lyder det fra Bjørn Roland Steffensen.
Udover at vokse op uden familie, har Bjørn også kæmpet med mobning.
”Det gjaldt om at være stærkest, og hvem der var bedst til at mobbe. Jeg var god til at pjatte, lave sjov, og jeg kunne ofte klove mig ud af situationen. Men jeg er blevet mobbet på hver ny institution, ny by eller ny skole, jeg startede”, lyder det fra Bjørn Roland Steffensen.
Svigtet af de voksne
Når han oplevede noget, som var meget svært, gik han nogle få gange til de voksne.
”De voksne sagde bare: Hvad har du selv gjort? Og så skete der ikke noget. Jeg oplevede svigt efter svigt fra de voksnes side. Dem, som jeg skulle kunne hente støtte fra. Jeg begyndte derfor at tro, at der var noget galt med mig og gav mig selv skylden for, at jeg blev mobbet”, forklarer han.
”Jeg lærte at gemme mine følelser og pakke dem ned i en kasse. Jeg prøvede så at kanalisere følelserne ud på en anden måde, blandt andet ved at spille amatørteater og ved senere at skrive musik”, fortæller Bjørn Roland Steffensen.
Presset til det yderste
Allerede da han var 13 år, blev han klar over, at han var tiltrukket af hans eget køn. Og han fik også et forhold til en meget ældre fyr. Noget, som var ulovligt på institutionen, hvor han boede i Nordjylland, og ingen vidste derfor noget om det.
”Den ældre mand manipulerede med mig, og han var ved også at få fat på en anden dreng. Ham ville jeg gerne redde. Jeg følte mig derfor presset, og jeg var nødt til at tage et valg: Enten så måtte jeg springe ud og fortælle, at jeg var til fyre. Eller så måtte jeg tage mit lv. Det var sådan, at jeg følte det. Så presset var jeg”, fortæller Bjørn Roland Steffensen. Han valgte at fortælle personalet, at han havde mødt den ældre fyr, da han netop ikke ville have at den ældre mand skulle få fat på den anden yngre dreng”, forklarer Bjørn Roland Steffensen.
På usikker grund
Som 18 år flyttede han fra institutionen og fik sit eget sted at bo i Nordjylland. Nu skulle forme sin egen fremtid.
”Men jeg havde aldrig lært at bo for mig selv, eller hvordan jeg skulle styre min økonomi. Jeg vidste heller ikke noget om de sociale koder i samfundet: Hvordan er det, at man opfører sig og taler til andre. Og hvad kan man sige, og især hvad kan man ikke sige til andre. Jeg var nemlig fra institutionerne vant til, at de var en meget hård jargon”, fortæller Bjørn Roland Steffensen.
Den store kærlighed
Ikke så længe efter mødte han Tom, som boede i Hadsund. Tom var elektriker og 18 år ældre end Bjørn.
”Jeg blev meget forelsket i Tom, og jeg flyttede hurtigt ind hos ham i hans hus”, lyder et fra Bjørn Roland Steffensen.
Se også: Frygten for at ikke blive accepteret