KULTUR

Et point afgjorde årets Grand Prix finale

30-årige Sissal skal nu til Basel og forhåbentlig bringe Danmark ind i Eurovisionvarmen igen. Foto Frank Holm

DR havde skruet op for blusset og serverede et hæderligt Dansk Melodi Grand Prix, der endte med en favoritsejr. Færøske Sissal skal nu repræsentere Danmark, når det går løs i Schweiz til maj.

Der var lagt op til den helt store fest, da Dansk Melodi Grand Prix lørdag aften indtog Boxen i Herning. Målet var at finde den sang, der til maj skal bringe Danmark tilbage ind i Eurovisionvarmen. Nu er det så op til 30-årige Sissal at sikre Danmark en af de eftertragtede finalepladser. Det blev dog først afgjort efter en superspændende superfinale, hvor Sissal og hendes Hallucination var oppe mod Adel the Seconds “The Unluckiest Boy Alive” og Tim Schous “Proud”.  Storfavoritten lod sig dog ikke ryste, selv om det blev yderst knap til sidst. Der var kun en forskel på et point ned til Tim Schos “Proud” som seerne havde som favorit. Juryen havde Sissal som deres favorit. Adel The Secons måtte til sidst nøjes med tredje pladsen efter han var blevet nummer to hos juryen og nummer tre  hos seerne.

Vinder så ikke resultatet

“Jeg ved faktisk slet ikke, hvad der foregik de sidste minutter. Vi kunne slet ikke se pointtavlen”, fortæller en superglad Sisal til Out & About.

En glad vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2025.
Foto: Frank Holm

“Nu glæder jeg mig så meget til at komme til Basel, og være en del af det store Eurovisionfællesskab. Og forhåbentlig sikre Danmark en finaleplads. Jeg tror på det”, Lyder det optimistisk fra Sissal.

Størst bifald på Grand Prix aftenen gik dog til hele Danmarks Grand Prix -darling Birthe Kjær. Hun stod for en del af aftenens pauseunderholdning sammen med sidste års danske vinder Saba. Birthe Kjær kom kørende ind i en kæmpe rød kjole, designet af Jesper Høvring. Her væltede dansktop-dronningen Boxen under øredøvende bifald. Det var godt nok ikke Den knaldrøde gummibåd, men Birthe sejlede alligevel på et hav af begejstring.

Flere gange i løbet af Grand Prix showet blev det til fællessang i Boxen. Publikum var med på både Brdr. Olsen vindersang Fly On the Wings of Love og Tommy Seebachs ” Under stjernerne på himlen”.

Aftenens stemmer faldt således ud:

 

 

Tim Schou                   Sissal                     Adel The Second

Jury                                14                                20                                   16

 

Seerne                        23                                18                                    9

———————————————————————————–

I alt                                  37                                38                                 25

 

Stort tillykke til Sissal. Det skader jo aldrig at dyrker rigsfællesskabet. Og slet ikke i disse tider.

Meget mere Grand Prix finder du her.