ANMELDELSER

Frygten for at ikke blive accepteret

 

Hovedpersonen Jenny skal begynde på efterskole. Men hvordan gør man lige det? Følelsen af at komme et nyt sted hen, hvor man skal vise, hvem man er. Det er ikke nemt og slet ikke, hvis man ikke ved, hvem man selv er.

I flotte tegninger følger vi Jenny, som skal starte på efterskole. For Jenny var hverdagen ikke nem, før hun skulle starte på efterskolen. Og opstarten bliver da heller ikke så flydende som håbet. Jenny er ellers klar til at give efterskolen en chance. Men hun kommer ofte til at sige det forkerte eller alt for meget. Det vil ikke rigtig lykkes hende at blive en del af fællesskabet.

Rumvæsner og rommies

Når man begynder på en efterskole, får man en værelseskammerat, kaldet roomie. Jennys roomie er en glad og udadvendt pige, men de to roomies har ikke helt den vilde kemi. Det gør det ikke så nemt at være Jenny. Da hun så pludselig vågner op i et gigantisk rumskib står det lysende klart for hende – hun skal ikke tilbage til jorden.

Jamen er I piger eller drenge?

Rumskibet er beboet af små blå væsener. Væsener som Jenny synes det er spændende at lære  at kende. Hun finder dog hurtigt ud af, at de hverken har navne eller køn. Det er en helt ny verden som Jenny ikke kender, men er interesseret i at boltre sig i. Sammen med hendes nye ven, rumvæsnet Jack, prøver Jenny at lære alt hun kan om denne verden, og de her nye væsner. Og Jack er på den anden side ivrig efter at vide alt om Jenny. Så deres makkerskab bliver en hjælp for dem begge.

Vi er klar til en længere serie

Bogen er den første i en serie, som især retter sig til alle unge mennesker, som ikke elsker at læse. En tegneserie med højere mening. Målgruppen er uden tvivl det yngre publikum, der synes rumvæsner, tegneserier er et hit. I tilgift får de en historie om identitet og en hovedperson , der ikke synes at det nye er nemt. Men også får historien om mod. At turde være sig selv også selv om man ikke lige føler, at man helt hører til. Kampen om at være en del af det fællesskab, der på en måde for os alle til at føle, at der er brug for en.

Info

“Roomies 1. Jenny og Jack”  af Line Nordskjold ude nu på forlaget Cobolt.

95 sider

Forfatteren står også bag bogen “Under livet”, der farverigt beskriver, hvordan et liv kan se ud.