Eurovisionstjerne springer ud
Den tidligere ukrainske eurovisiondeltager Mélovin valgte at springe ud på ægte rockstjernemaner. Under den store musikfestival, Atlas Weekend kysser han først en kvinde og derefter en mand på scenen på live tv.
Efter Mélovin først havde kysset en kvinde og derefter lidenskabeligt en mand trak den populære sanger et stort regnbueflag frem på scenen under Ukraines største musik festival, Atlas Weekend. Til stor jubel for de mange fremmødte tilskuere.
Den 24-årige Mélovin delte selv videoen fra koncerten på sin Instagram fulgt af ordene ”hudfarve, tro eller køn betyder intet. Man har brug for at elske en person, krop og sjæl”.
”Vi er et stærkt folk, der ikke er bange for at bevæge os fremad- mærke tidens rytme og holde trit med andre demokratiske land”, tilføjede han.
View this post on Instagram
Mélovin repræsenterede Ukraine i Lissabon i 2018 med sangen “Under the Ladder”. Her var han blandt andet oppe mod den danske viking Rasmussen. Det blev dog kun til en beskeden 17. plads for den populære sanger . Tidligere havde Mélovin, der er fra den kendte havneby Odessa vundet den sjette sæson af X-Factor Ukraine.
Her kan du følge Mélovin.
Læs også: 6 succesrige LGBT+ forretningsfolk