KULTUR

Ekstra støtte til Copenhagen Pride

Foto: Pilu Ottosen

Årets Pride gav et større underskud. Det skyldes blandt andet stigende udgifter til oprydning.

Regningen fra Københavns Kommune for renhold er over de sidste syv år steget fra 7.900 kr. eks. moms i 2009 til 97.000 kr. eks. moms i 2015.

Copenhagen Pride er kommet ud af året 2015 med et stort underskud på selve festivalen, men årets drift over alle Copenhagens Prides arrangementer viser et mindre overskud.

Underskuddet for selve festivalen bliver dækket af Copenhagen Prides andre arrangementer.

Copenhagen Pride søgt Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg om ekstra støtte og har fået bevilget yderligere 105.000 kr. her i 2015.

Da Copenhagen Pride forventer en stigning i udgifter til renhold i 2016, har man desuden ansøgt om et ekstra tilskud på 250.000 kr. i 2016, og det skal Kultur- og Fritidsudvalget nu se nærmere på i det nye år.

 

Læs også: Politikere i Copenhagen Pride paraden 2015

Se også: Ansøgning: støtte til Copenhagen Pride 2015-2016