KULTUR

Homofober sviner Lars Løkke for prideløb

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved Copenhagen Pride 2016.
Foto: Pilu Ottosen

Statsminister Lars Løkke Rasmussen må lægge ører til grove homofobiske og hadefulde udsagn, efter han har inviteret alle interesserede til ’Run With Pride’ på Marienborg.

”ER DU NU EN ALKOHOLISK BØSSE DU ER ET SVIN DER IKKE VIL DANSKERNES men kun det muslimske EU”.

Facebookprofilen ’Else-beth Karlsen’ får luftet sin vrede og had mod statsministeren og hans pride-initiativ. Udsagnet står i skærende kontrast til statsministerens positive budskab på Facebook:

”Snør løbeskoene og Run With Pride fra Marienborg på mandag”, starter Lars Løkke sit opslag, og fortsætter:

”Alle skal behandles med respekt, uanset hvem man elsker, og hvordan man lever sit liv. Det er en helt grundlæggende værdi for mig. Hvis du vil markere dette budskab, vil jeg gerne invitere dig med på løbeturen Run With Pride på mandag, hvor vi fejrer mangfoldighed og retten til forskellighed.
Det er min måde at tage hul på Copenhagen Pride, der altid er fyldt med fest, farver og vigtig debat.”

Den slags positive opslag får tilsyneladende det værst frem i nogle mennesker. Vi har samlet et udpluk af de mest homofobiske og hadefulde kommentarer:

Collage: Brian Kjær Capkan

Har du lyst til at løbe med statsministeren, så er løbeturen i morgen mandag den 14. august. Lars Løkke giver selv detaljerne i sit opslag:

”Vi mødes kl. 17.00 på Marienborg, og turen går de godt fem km. rundt om Lyngby Sø. Vi løber i et tempo, hvor alle kan følge med. ?

Jeg håber, at mange vil tage hul på Pride-ugen sammen med mig og finde løbeskoene frem på mandag.

Del gerne denne nyhed med dine venner, så vi bliver en god flok.

Ps. Adressen er Marienborg, Nybrovej 410, Lyngby (det er ikke muligt at parkere på Marienborg, men cykler er meget velkomne).”

Statsministeren deltog uventet i Copenhagen Pride i 2016, men det er uvist om han også deltager i år. Offentlige optrædender af denne art bliver af sikkerhedshensyn sjældent meldt ud på forhånd.

Du kan se Lars Løkke Rasmussens hilsen til Out & Abouts læsere fra Copenhagen Pride 2016 herunder.