ANMELDELSER

Eks-kæresten bliver forlovet

Har man styr på sine følelser, bare fordi man er psykolog?

 

Bøger: Natasha er med til eks-kærestens 30 års fødselsdagsfest. Her frier eks-kærestens nye kæreste. Midt i frieriet står Natasha og hun har selvfølgelig overhovedet ikke følelser for hende længere. Når nu hun er psykolog, så ved hun jo præcis, hvordan man er i sine følelser. Eller hvad?

Natasha er psykolog med egen klinik og underviser på aftenskole. Hun burde være et helt afbalanceret menneske som er i kontakt med sine følelser, men det er som om det ikke er så nemt. På aftenskolen møder hun Margot, som er spændende og gådefuld. Dog bliver hendes ex-kæreste forlovet og måske er hun ikke helt afklaret alligevel.

Hvor er jeg på vej hen?

De fleste mennesker over 30 har på et eller andet tidspunkt stået og tænkt; “Hvad er det lige jeg gerne vil med mit liv”, det er præcis det Laura Kay tager fat i, i ‘Små hemmeligheder’. For mig er det en genistreg, at Kay vælger, at det er en psykolog som ikke ved hvad livet skal indeholde.

Forfatter som bare kan noget

Laura Kay har en evne til at få læseren til at føle man er lige midt i historien, for det der kunne jeg godt have tænkt eller oplevet. Det er en dygtig forfatter som kan det, men det er også en forfatter som formår at gøre hendes bøger relevante for det helt gennemsnitlige menneske.

Mangler den sjove kant

Med fare for at være uenige med andre anmelder, så mener jeg ikke at denne roman har samme sjove kant som f.eks. “Breakup” havde. Jeg mangler de tidspunkter, hvor man bare griner uden forbehold. Alle de steder, hvor jeg synes det var sjovt, var det mere tragisk-komisk end bare sjovt.

Det gennemsnitlige menneske

Denne her bog er til alle de mennesker, som er helt gennemsnitlige. Og det kan noget skønt at læse en roman, hvor hovedpersonen er helt ligesom alle andre. Hendes hverdag er ikke anderledes end din og min, og især hendes følelser og forvirring er som alle andre gennemsnitlige mennesker.

 

Info

“Små hemmeligheder” af Laura Kay udkommer på forlaget Flamingo.

349 sider

Laura Kay har også skrevet “Breakup”. Den anmeldelse kan du læse her.