Kærester eller ej
Anmeldelse af “Kærestepotentiale” af Alexis Hall (Forlaget: Flamingo)
Find dig en respektabel kæreste nu, eller du bliver fyret. Det er vilkårene for Luc O’Donnell i Alexis Halls roman “Kærestepotientiale”. Problemet er dog, at han konstant følges af paparazzi, fordi hans forældre er afdankede rockstjerner. Derfor skrives der om alle hans fejltrin, især de fra homomiljøet.
Luc O’Donnell er ansat som fundraiser, og skal samle penge ind til skarnbassernes overlevelse. Det er ikke et job, som han selv ville vælge, hvis han havde et valg. Dog har han ikke haft et valg, efter hans eks-kæreste solgte alle hans inderste hemmeligheder og informationer om seksuelle udskejelser til sladderpressen. Så er stemningen lagt i Alexis Halls roman “Kærestepotientiale”, der af Entertainment Weekly fremhæves som en af de 10 vigtigste LGBT+ romances.
Du giver os dårlig PR
Efter eks-kæresten “solgte” ham, har Luc en stor frygt for igen at blive solgt. Og alligevel går det ofte galt, at nogen synes han opfører sig forkert. Det største problem for hans chef er, når der er historier om Luc fra hans fejltrin i homomiljøet. Disse fejltrin gør nemlig, at der kommer klager og nogle trækker deres donationer til foreningen tilbage.
Ultimatum
Selvom Luc godt ved, at det handler om hans seksualitet, så bliver der sat et ultimatum: “Du skal fremstå respektabel, ellers kan vi ikke bruge dig”. Det giver Luc grå hår, for hvordan gør man det? Hans kollega foreslår, at han må finde sig en respektabel kæreste. Så Luc må ud og finde en som kan spille hans respektabel kæreste til næste fundraiser.
Den perfekte mand
Ind kommer den flotte advokat Oliver, noget nær den mest perfekte mand. Sammen går de ind i kampen om at imødekomme Luc’s fjerne rockstjerne-far, men også ind i en kamp om at ligne et kærestepar. Det er ikke den nemmeste opgaver, når de ikke minder det mindste om hinanden.
Homo- og heterovenner
Bogen har Luc som omdrejningspunkt og alle hans overvejelser. Hans tanker om homofobi, homovenner og heterovenner, og sammenhængen mellem alle tre. Vi møder hans venner, som er både sjove og kærlige karakterer. Mennesker man nyder at være i selskab med. I et andet spor følger vi udviklingen, afviklingen og forviklingerne omkring Luc og Olivers forhold og liv. Blandingen gør, at man hurtigt kommer til at elske personerne, dog med få undtagelser.
30-års kriser
Både Luc og Oliver er lige omkring de 30, og ingen af dem er helt glade for det sted, de er nået i deres liv. Sammen prøver de at finde ud af, hvad de vil med deres liv. Men der er ingen tvivl om, at 30 års kriserne banker på hos dem begge. Det er forfriskende, at ingen i bogen er perfekte og at forelskelse ikke bliver til noget som er enkelt.
Vær den første i køen
En stor anbefaling herfra, og en opfordring til at være den første i køen, enten hos boghandleren eller på biblioteket. Det er en skøn historie på bedste chick-flick maner. Et friskt pust om to mænds kærlighedshistorie, med morsomme venner, pinlige forældre, men i en voksen verden.
Info om bogen
“Kærestepotientiale” af Alexis Hall er ude i dag på forlaget Flamingo
424 sider
Læs også: Advarer mod moralsk panik