De kalder mig “fucking trannie”

Det skulle have været en hyggelig nat på Never Mind sidst i september, men det gik, som det er gået før for 30-årige Molly Krog Schmidt:
”Jeg har kun været der i kort tid, og står oppe ved baren. Jeg står med ryggen til nogle andre, og mærker nogle puf engang i mellem, men det er helt normalt, når man står som sild i en tønde”, fortæller Molly om optakten til aftenens transfobiske oplevelse.

”Pludselig hører jeg en sige ”I trannies skal bare fucke tilbage til Cosy, hvor I hører til.” Jeg vender mig om for at konfrontere personen, men ingen reagerer, da jeg spørger, hvem der sagde det. Da jeg spørger igen, benægter de, at nogen af dem har sagt det”, fortæller Molly Krog Schmidt vredt om oplevelsen.

Vil bare væk

– Hvad gør du så?
”Jeg vil bare væk derfra, og går ud i garderoben for at få min jakke af Kevin. Han bemærker, at det var en kort visit, og jeg fortæller ham, hvad der er sket. Han opfordrer mig til at fortælle det til dørmændene, men det har jeg dårlige erfaringer med.”

– Hvorfor?
”De vil bede mig udpege dem, der sagde det. Det kan jeg ikke, og så afviser de, at kunne gøre noget, hvilket jeg godt kan se fra deres side.”

”Du er da vist en trannie?”

– Så det er sket før?
”Første gang det skete var for ti år siden, men den episode der har sat sig mest, er fem år gammel. Da var jeg endnu ikke sprunget ud, og var sådan ”lady boy-agtig” feminin med lidt makeup. Jeg var på Never Mind med min ven Jonas, og pludselig er der en, der river fat i armen på mig, og siger:

”Hvad med dig? Hvad laver du her? Tror du ikke hellere, at du skulle smutte tilbage til Cosy?”

”Hvorfor skulle jeg det?”

”Det er jo der, du hører til.”

”Det gør jeg da også her, så hvad fanden bilder du dig ind? Er det her ikke en homobar?”

”Jo, men du er da vist en trannie?”

Det var jeg måske nok, men jeg var stadig ikke nået dertil, hvor jeg ville indrømme det, så jeg blev helt paf, og går hen, og fortæller Jonas, hvad der lige er sket.

”Arh, er det nu også så slemt”, spørger han, og ja det var det, og det er siden sket fem-seks gange”, forklarer Molly, og fortæller, hvordan hun en af gangene har henvendt sig til dørmændene for at få hjælp.

”De spurgte, om jeg var sikker, og om jeg ikke havde hørt forkert? Jeg fik også at vide, at jeg ikke skulle være så fintfølende, ”for vi skal jo alle være her”. Det kan jeg kun være enig i”, siger Molly Krog Schmidt, og ryster opgivende på hovedet samtidig.

Stor opbakning

– Du reagerede meget stærkt på Facebook med et indlæg der havde overskriften ”Okay.. Fucking BØSSER!!” efter den sidste episode. Hvordan oplevede du reaktionerne fra miljøet?
”Der var rigtig god opbakning, også fra folk jeg ikke har talt med længe, men da jeg læste opslaget dagen efter, så tænkte jeg ”Hold da op… små slag unge dame”, griner Molly, inden hun igen bliver alvorligt, og fortæller hvorfor hun denne gang fik nok:

”Det kan godt være, at oplevelsen ikke virker så voldsom for andre, men når man kæmper med det til daglig, og så bliver udsat for det på et safe space, hvor man forventer at være tryg, så giver det følelsen af ikke at være accepteret af sine egne… og så gør det ekstra ondt.”

”Klamme transvistit”

23-årige Rasmus Frederiksmose er en del af drag-gruppen Home of Seksuals under navnet Brynhildr the ViQueen. En aften først i november er han med en gruppe venner på Never Mind efter et show.

Rasmus fortæller: ”Jeg er på dansegulvet og danser, da en fyr river parykken af mig. Han råber, at ”en klam transvistit som dig har ikke en skid at gøre her. Smut med dig”, umiddelbart danser jeg bare videre, men da han to gange mere har hevet parykken af mig, så vender jeg mig om, og tager fat i ham. Før der sker mere, så flygter han hen til dørmanden”, fortæller Rasmus, der nok er bred over skuldrene, men gør et yderst fredelig indtryk. ”Jeg burde jo ikke tage fat i ham, men når man hver dag møder diskrimination, når man færdes ude i samfundet, så har man brug for et safe space, hvor man kan være sig selv, og ikke blive konfronteret med diskrimination”, reflekterer Rasmus.

”Det er en bøssebar”

Mens dørmanden baner sig vej over det tætpakkede dansegulv, spørger Rasmus bartenderen ”Er det sådan I gerne vil køre det?” Bartenderens svar provokerer Rasmus: ”Det er en bøssebar”. Da ved han, at han har tabt, og går dørmanden i møde. Dørmanden behandler Rasmus helt korrekt, og henter Rasmus’ ting der stadig er inde på Never Mind.

– Er det ikke ejeren der definerer hvad han vil kalde sin bar?
”Jo, men hvis Never Mind er en bøssebar, og man kun ønsker bøsser som gæster, så burde man fjerne regnbueflaget på døren, og erstatte det med et mand/mand-symbol. For regnbueflaget symboliserer mangfoldighed, og plads til alle.

– Har du noget indtryk af, hvorfor du blev udset som ”en klam transvistit” af manden?
”Jeg skiller mig lidt ud, og udfordrer de heteronormative ideen om, hvordan en ”rigtig” mand eller kvinde ser ud. Jeg er meget flydende, og hælder mod det feminine, men jeg er samtidig meget glad for mit skæg, og det udfordrer da en del mennesker, men for mig er det naturligt, og sådan jeg er. Det er der sgu ingen, der skal blande sig i.”

I protest mod oplevelserne har Molly Krog Schmidt arrangeret en demonstration, som du kan læse mere om her.