Da døden kom til Tappernøje
Foto: Bjarne Henrik Lundis
Vi er tilbage i første halvdel af 1980’erne. Den daværende borgerlige firkløverregering besluttede sig for at give blødere blod, som ikke var varmebehandlet, selv om man vidste, at der var forbundet en risiko ved dette.
91 blødere fik den ikke-varmebehandlet blod som ikke er varmebehandlet. Kun 22 af dem er i live i dag. Det, der i medierne også er blevet kaldt for Bløderskandalen.
En af de blødere, der fik den ikke-varmebandlet blod var Gitte Navne Gram Rasmussens bedre halvdel Palle. Hun var på det her tidspunkt i begyndelsen af 20’erne.
”Jeg lærte Palle at kende igennem en veninde, og han fortalte mig, at han var bløder i stærk grad. Jeg faldt for hans grønbrune øjne, og han var sød og meget opmærksom overfor mig. Samtidig var han vellidt og havde en stor vennekreds”, husker Gitte Navne Gram ramussen, som bor i Tappernøje på Sydsjælland. Det gjorde hun og Palle også dengang
Smittet med hiv
I 1985 fik hendes mand Palle at vide, at han var hiv-smittet. Og det var på et tidspunkt, hvor hun var gravid med deres første barn.
”Jeg havde kun hørt om hiv og aids i forbindelse med bøsser, der blev syge, blandt andet i San Francisco. Jeg vidste, at sangerne Freddie Mercury havde aids – jeg kunne nemlig rigtig godt lide hans musik. Senere blev Palle også ofte indlagt på infektionsmedicinsk afdeling på hospitalet, og her var det mange bøsser”, fortæller den nu Gitte Navne Gram Rasmussen til journalisten Bjarne Henrik Lundis i podcasten Regnbueland.
Hun er opvokset til at skulle klare sig selv.
”Jeg havde ikke nogen, som jeg kunne tale med om, at Palle var hiv-smittet. Jeg prøvede at bevare en facade og ikke tale om det. For jeg er opdraget til, at man skal læse sine problemer selv, så det forsøgte jeg. Jeg kom dog senere med i en selvhjælpsgruppe i Dansk Bløderforening i København. For der var ikke nogen, som var i samme situation som mig her i Tappernøje”, mindes Gitte Navne Gram Rasmussen.
Stor uvidenhed og usikkerhed
De fortalte deres nærmeste familie, at Palle var smittet med hiv.
”Vi var meget forsigtige med, hvem vi fortalte, at Palle havde hiv. For vi var bange for, hvordan andre ville reagere. Både vi og andre vidste nemlig dengang meget, meget lidt om hiv og om hvordan det kunne smitte. mange troede, at man fik hiv, hvis man drak af det samme glas eller hvis man brugte det samme toilet”, fortæller Gitte Navne Gram Rasmussen.
Hendes mand Palle døde af aids i 1993.
”Jeg havde i 8 år levet med masser af angst og med sygdom. Til sidst sad Palle i en kørestol, kunne næsten ikke sige noget og lignede en gammel mand. Og det var på et tidspunkt, hvor vi skulle have nydt at være unge, nydt vores kærlighed til hinanden og nyd at være sammen med vores to børn”, lyder det med varme i stemmen fra Gitte Navne Gram Rasmussen.
For ikke huske hendes mand Palle og for at Bløderskandalen ikke skal gå i glemmebogen, har hun skrevet bogen ”Til døden (blodet) os skiller”. Og i dag tager hun rundt og fortæller om den mest barske og intense periode hendes liv.
